Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 8763
Doknr.
784006
Dato
30-11-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 17. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 55 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 55:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Karsten Jühne fik et chok, da han læste
det, kommunen skrev: »Der er normale mennesker, og så er der mig«”, bragt
på politiken.dk den 16. nov. 2023?”
Svar:
Jeg skal indledningsvist slå fast, at jeg ikke kender til sagens detaljer, udover
hvad der fremgår af artiklen.
Når det er sagt, er jeg forundret over, at en borger med en fremadskridende
sygdom, som har haft en BPA-ordning med døgndækning i 40 år, får frakendt
sin ordning. Jeg hæfter mig også ved, at sagen lige nu ligger hos
Ankestyrelsen.
Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er sket ændringer i reglerne på
området, som indsnævrer personkredsen for BPA-ordningen.
Jeg har bedt ministeriet om at præcisere personkredsen for BPA over for
kommunerne i en orienteringsskrivelse. Orienteringsskrivelsen vil også
præcisere, at det ikke er en forudsætning for at få tildelt eller beholde en BPA-
ordning, at borgeren er i beskæftigelse, under uddannelse eller i øvrigt har et
højt aktivitetsniveau.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1