Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2883929_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4365
Doknr.
878449
Dato
19-06-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 7. juni 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 549
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 549:
”Vil ministeren i fortrolig form redegøre for, om den aktuelle
forsøgsgodkendelse af Joannahuset lever op til de hensigter, der var med
Aftalen om reserven for foranstaltninger på social-, sundheds-, og
arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023, hvor der blev afsat 16,5 mio. kr. i
perioden til at støtte et forsøg med etablering og drift af et ungekrisecenter,
som skulle være et tilbud for unge, som er eller oplever at være i krise, fx på
fare for at ende med at sove på gaden, i parker eller på sofaer hos venner”
Svar:
Intentionen med aftalen om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023, var at
ungekrisecentret først og fremmest skulle være et fysisk sted med gratis
rådgivningstilbud for personlige (evt. anonyme) henvendelser og således skulle
levere rådgivning og vejledning i trygge rammer for unge i krise og
kriselignende situationer. Derudover skulle der være mulighed for, at unge i
alderen 14 til 17 år kan overnatte på stedet i akutte situationer i en kortere
periode.
Det blev besluttet med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger
på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026, at der skulle
etableres et nyt forsøg i forlængelse af det tidligere forsøg med Joannahuset,
hvor rammerne for forsøget blev ændret. Dernæst blev det besluttet med
aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet for 2024-2027, at aldersgrænsen for husly i
Joannahuset skulle sænkes til 12 år, som en del af det nye forsøg.
Joannahuset er senest blevet godkendt som forsøg af Social-, Bolig- og
Ældreministeriet efter § 206 i barnets lov. Det nye forsøg indebærer, at unge,
der er fyldt 12 år, kan få husly i op til syv dage med samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren, men mulighed for i særlige tilfælde at
forlænge opholdet i yderligere syv dage. Derudover er der blevet mulighed for,
at de unge kan opholde sig de første 48 timer i Joannahuset uden eksplicit
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Den nye forsøgsgodkendelse
trådte i kraft 1. januar 2024 og gælder til d. 31. december 2027.
Forsøgsgodkendelsen vedrører alene husly-delen af Joannahusets tilbud.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke mulighed for at regulere
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 549: Spm., om den aktuelle forsøgsgodkendelse af Joannahuset lever op til de hensigter, der var med Aftalen om reserven for foranstaltninger på social-, sundheds-, og arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023
2883929_0002.png
rådgivningsdelen af tilbuddet, da Joannahuset ligesom alle andre
organisationer kan tilbyde rådgivning til børn og unge. Dermed føres der heller
ikke offentligt tilsyn med denne del af tilbuddet.
Forsøgsordningen har alene til formål at muliggøre, at Joannahuset kan tilbyde
husly til unge uden kommunal afgørelse, som det bl.a. var intentionen med
aftalerne om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023, 2023-2026 og 2024-
2027.
Intentionen om at ungekrisecentret først og fremmest skulle være et fysisk sted
med gratis rådgivningstilbud for personlige (evt. anonyme) henvendelser indgår
som en del af aftalerne, men ikke af selve forsøgsgodkendelsen. Det er på
baggrund af aftalerne, at Joannahuset har fået og får udmøntet de midler, der
er blevet afsat i forbindelse med aftalerne.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2