Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2883917_0001.png
Til
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
D. 1.2.2024
Opsamling på Joannahusets erfaringer og dokumentation i perioden 15.8.2020 – 31.12.2023
Joannahuset åbnede første gang dørene til et døgnåbent krisecenter for børn og unge under 18 år
den 15. august 2020. Sideløbende med at Joannahuset har drevet et børne- og ungekrisecenter, har
Joannahuset også været optaget af at sikre en løbende erfaringsopsamling og videreudvikling af
konceptet.
Joannahuset har valgt at dokumentere vores praksis gennem det, vi kalder et tilbageblik,
første gang efter et halvt år, derefter en gang om året.
Foruden denne beskrivelse, hvor de seneste opdaterede tal fremgår, skal de vedlagte fire tilbageblik
og håndbogen ses som fundament for en samlet evaluering af Joannahusets praksis og erfaringer
fra de første 3�½ år.
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om, hvor mange børn og unge, der har haft ophold i Joannahuset siden dets åbning
2883917_0002.png
Joannahusets samlede dokumentation
Antal henvendelser
For perioden 15. august 2020 t.o.m. 31 december 2023 har der været 684 børn og unge, som fysisk
har været i Joannahuset mindst én gang. Det svarer til, at der mere end hver anden dag kommer et
nyt barn eller ung til Joannahuset for første gang.
Hyppigheden har været stigende siden det første år. I første år (15.08.2020 til 14.08.2021) kom der
177 unikke børn og unge, andet år (15.08.2021 til 14.08.2022) kom der 184 unikke børn og unge og
tredje år (15.08.2022 til 14.08.2023) kom der 219 unikke børn og unge.
Ud af de 684 børn og unge har 224 enten selv ringet forinden deres ankomst ellers har en på vegne
af dem gjort det. Det kan være: Et familiemedlem (f.eks. forældre, søster/bror, onkel/tante), en fra
barnets/den unges private netværk (f.eks. en vens forældre), en professionel (f.eks. børne- og
ungerådgiver, kommunal bagvagt, foranstaltet kontaktperson, pædagog fra anbringelseshjem,
politiet, bisidder).
Kønsfordeling
Af de 684 unikke børn og unge, som har henvendt sig i Joannahuset mindst én gang er:
-
-
-
421 piger
241 drenge
22 identificeret sig som andet
Antallet af børn og unge, som identificerer sig som andet, kan i praksis være højere. Det skyldes, at
registreringen af køn allerede sker ved det første møde, men at det i praksis har vist sig, at nogle
børn og unge ikke har mod på allerede ved første møde at fortælle om deres anderledes
kønsidentitet eller fordi, at det i den første samtale ikke har været relevant og derfor ikke er blevet
registreret.
Den procentvise fordelingen mellem piger og drenge udjævnes mere og mere år for år
I første år (15.08.2020 til 14.08.2021) udgjorde piger 70 % af det samlede antal af unikke børn og
unge, som fysisk har gjort brug af Joannahuset mindst en gang. Pr. 31. december 2023 udgør piger
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om, hvor mange børn og unge, der har haft ophold i Joannahuset siden dets åbning
2883917_0003.png
61,5 % af det samlede antal af unikke børn og unge, som fysisk har været i Joannahuset mindst én
gang siden åbningen d. 15.08.2020.
Aldersfordeling
Joannahuset har modtaget opkald fra børn helt ned til, hvad der skønnes at have været en 4-årig.
Men de 684 børn og unge, som fysisk har været i Joannahuset, har været mellem 8-23 år og
fordeler sig som følgende
1
:
-
-
-
-
-
Under 12 år: 10 børn
12-14 år: 155 børn
15-17 år: 471 unge
18 +: 41 unge
Vides ikke: 7 børn og unge
Joannahuset henvender sig primært til børn og unge under 18 år, men for unge som har efterværn,
kan Joannahusets rådgivning og retshjælp også være relevant, da efterværn er inden for samme
lovgivning, som den primære målgruppe er reguleret. Samtidig har Joannahuset også erfaret, at
nogle unge henvender sig netop fordi, de lige er fyldt 18 år og har fået afslag på efterværn, hvorfor
de søger råd og vejledning om, hvad deres muligheder er. I de andre tilfælde hvor en ung ved deres
første henvendelse har været 18 år eller ældre og ikke har haft efterværn, har Joannahuset ud fra
tankegangen ”no wrong door” tilbudt brobygning til anden aktør (f.eks. kvindekrisecenter). Af de 41
unge som har været 18 år eller ældre, har størstedelen nemlig 22 været 18 år og 12 har været 19 år,
hvorfor det kun er meget få, der har været ældre end det.
Siden første år har størstedelen været mellem 15-17 år, når vi kigger på den procentvise
aldersfordeling blandt de børn og unge, som fysisk har været i Joannahuset mindst én gang. Hvert
år har 15-17-årige udgjort omkring 67 % af alle de børn og unge, som fysisk har været i Joannahuset
mindst én gang.
Gradvist over årerne er der sket en stigning af fysiske henvendelser fra børn og unge under 15 år.
Første år var det 21,5 % af alle fysiske henvendelser som var under 15 år. Pr. 31. december 2023
udgør henvendelser fra unge under 15 år 25,5 % af det samlede antal børn og unge, der fysisk har
været i Joannahuset mindst én gang. Det betyder samtidig, at der er sket et fald i henvendelser fra
unge over 18 år. Det kan skyldes et øget kendskab til Joannahuset og Joannahusets målgruppe.
Alder er i nogle +lfælde blevet skønnet. De6e kan skyldes, at barnet eller den unge har været anonym ved første
modtagelse og ikke har ønsket at angive sin alder. Antallet af +lfælde, hvor alder er blevet skønnet i de angivet
aldersgrupper er, for: under 12 år: 0, 12-14 år: 15, 15-17 år: 86, 18+: 1.
1
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om, hvor mange børn og unge, der har haft ophold i Joannahuset siden dets åbning
2883917_0004.png
Geografi
Der er kommet børn og unge fra 58 forskellige kommuner på tværs af landets fem regioner og
enkelte unge er kommet fra udlandet og har ikke haft bopæl i Danmark. Hvert år har Joannahuset
mødt børn og unge fra mere end 10 nye kommuner.
Hvor hører børn og unge om Joannahuset fra?
Børn og unge hører primært om Joannahuset gennem en jævnaldrende ven og dernæst fra
professionel myndighedsperson såsom børne- og ungerådgiver, den sociale bagvagt i kommunen,
kontaktperson.
Nogle børn og unge har hørt om Joannahuset flere steder fra, før de vælger at tage derhen, hvorfor
det er muligt at angive flere svar
2
. Der hvor de 684 børn og unge, som fysisk har været i
Joannahuset, har hørt om Joannahuset er fra følgende:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
En ven: 341
Myndighed: 101
Medier: 65
Skole/institution/fritidsordning: 30
Anden organisation: 26
Familie: 20
Andet: 19
Øvrig privat netværk: 17
Behandler/terapeut: 6
Personlige, sociale og familiære forhold
I alt for perioden har der som nævnt været 684 unikke børn og unge, som er kommet til
Joannahuset. Heraf er der indtil videre 558 børn og unge, som har (haft) et fysisk rådgivningsforløb,
hvoraf 186 børn og unge har fået husly. De resterende er enten stadig i tilløb, afsluttet ved at blive
Hvor børn og unge hører om Joannahuset fra registeres ved det føste møde. Det er ikke i alle modtagelser at det har været muligt
eller relevant at tale med barnet eller den unge om, hvor de har hørt om Joannahuset fra, hvorfor det er blevet undladt. I alt gælder
det i 72 tilfælde, at det ikke er blevet registreret.
2
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om, hvor mange børn og unge, der har haft ophold i Joannahuset siden dets åbning
2883917_0005.png
brobygget til et andet sted/tilbud eller har valgt ikke at have et forløb i Joannahuset. Tallet er
således et øjebliksbillede, da der kan være flere børn og unge, som fortsat er i tilløb, og derfor ikke
er kommet i gang med et rådgivningsforløb endnu, men er på vej til det.
Det er de 558 børn og unge, som har (haft) et rådgivningsforløb, som vi ved mest om, hvorfor
følgende data vedrør problemstillinger baseret på denne gruppe af børn og unge.
Det er vigtigt at bemærke, at følgende tal er baseret på børn og unges første henvendelse. Det vil
sige, at procenttallet for de forskellige sociale, personlige eller familiære forhold potentielt kan
være højere, da det kan være, at det først er senere i rådgivningsforløbet, at vi bliver bekendt med
andre forhold omkring barnet eller den unges situation.
Nogle af de hyppigst forekommende forhold, som de 558 børn og unge har fortalt om er (børn og
unge kan gå igen på tværs af de forskellige forhold):
-
-
-
-
-
-
-
Vold:
46 % fortæller, at de har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold (inkl. social
kontrol)
Hjemløshed:
36 % fortæller, at de lever i en form for hjemløshed (f.eks. sofasurfer hos
familie, bekendte eller fremmede eller tager korte eller længere ophold på gaden)
Konflikt i hjemmet (ikke registreret som psykisk vold):
21 %
Omsorgssvigt:
21 %
Anbragt i dårlig fungerende anbringelse:
16 % fortæller, at de er anbragt, men ikke trives i
deres anbringelse, hvoraf nogle også er taget fra deres anbringelsessted.
Smidt ud hjemme fra og af forældre:
16 %
Selvskade/selvmordstanker:
16 % fortæller, at de har selvmordstanker, selvmordsplaner
og/eller har trang til selvskadende adfærd.
Af ovenstående betyder det, at voldsproblematikken er den mest hyppige problemstilling, som børn
og unge fortæller om. Sådan har det været, siden Joannahuset åbnede. Men listen over de
forskellige forhold, som børn og unge fortæller om, er lang og viser, hvor komplekse deres
livssituationer kan være. Udover de mest hyppigt forekommende kan følgende nævnes:
-
Venter på at kommunen træffer afgørelse, venter på at blive anbragt, misbrug i hjemmet,
seksuelle overgreb, stalking, æresrelateret konflikter, (trusler om) genopdragelsesrejse,
psykisk sygdom i hjemmet, konflikt med politiet, svær forældreskilsmisse, magtanvendelser,
uledsaget flygtning, gråzone prostitution, prostitution, dårlig fungerende aflastning,
rettighedsspørgsmål i forbindelse med indlæggelse på hospital, kønsidentitetskrise,
diskriminering, fattigdom/økonomisk krise i hjemmet, forældre involveret i kriminalitet mv.
Til sammen har ovenstående bidraget til en øget målgruppeforståelse. Allerede i løbet af det første
år erfarede vi, at den gruppe af børn og unge, som vi benævner afkoblede, ikke blot rummer børn
og unge, der midlertidigt lever på gaden, men også børn og unge, der lever i en eller anden form for
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om, hvor mange børn og unge, der har haft ophold i Joannahuset siden dets åbning
2883917_0006.png
hjemløshed; dvs. eksempelvis børn og unge, der opsøger private fester for at finde et sted at sove
(læs mere i Joannahusets årlige udgivelse, Tilbageblikket, fra anno 2022).
Joannahuset har haft flere børn og unge end forventet, som har haft svære psykiske diagnoser og
har haft brug for hjælp i psykiatrien.
Hvad siger børn og unge om Joannahuset?
I april 2022 opstartede vi, som en del af akkrediteringsprocessen, brugerevalueringer, som har el
formål at undersøge brugernes oplevelse af rådgivningens kvalitet, og om rådgivningen møder de
behov og ønsker, som børn og unge kommer med. Brugerevalueringen består af et elektronisk
spørgeskema, som bliver udfyldt af alle børn og unge, der kommer el Joannahuset for første gang –
medmindre barnet eller den unge ikke ønsker dege. Derudover har vi foretaget kvalitaeve
interviews som supplement el den kvanetaeve evaluering. Undersøgelsesdesign, spørgeskema og
interviewguide el interviews kan ehersendes ved forespørgsel herom.
Formålet med kvanDtaDv brugerevaluering
Det overordnede formål med den kvanetaeve brugerevaluering er at højne kvaliteten i
rådgivningen. En forudsætning for at højne kvaliteten er, at vi har viden om, hvordan børn og unge
oplever rådgivningen. I evalueringsskemaet bliver de derfor sellet en række spørgsmål om, hvad de
har af behov og ønsker, samt om disse er blevet opfyldt. Det indgår også, hvordan børn og unge er
blevet opmærksomme på Joannahuset.
Der er to konkrete målsætninger med brugerevalueringen:
Målsætning 1:
80 % af de unge, der henvender sig, oplever, at rådgivningen øger deres ellid el at
kunne få hjælp samt deres viden om reigheder og muligheder. Det formodes, at 20 % ikke vil have
denne oplevelse, da de havde en forventning om en anden type hjælp.
Målsætning 2:
80 % af de unge, der henvender sig, oplever, at Joannahuset udgør en ellidsfuld
ramme, hvor der lyges el dem og hvor fokus er på deres perspekev. Det formodes, at 20 % ikke vil
have denne oplevelse, f.eks. fordi vi ikke kan støge dem el den forandring, de ønsker.
Som en del af kvaliteten indgår:
-
Vi skal sikre os at alle børn og unge i rådgivningen har fået formidlet deres ret el anonymitet
samt Joannahusets tavsheds- og skærpede underretningspligt. Dege sikres ved, at vi i selve
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om, hvor mange børn og unge, der har haft ophold i Joannahuset siden dets åbning
2883917_0007.png
-
skemaet spørger ind el, om barnet eller den unge er blevet oplyst om disse forhold. Svarer
barnet eller den unge: ”nej”, så vil de eher endt udfyldelse blive videresendt el en tekst, der
forklarer, hvad regen el anonymitet, tavsheds- og/eller skærpet underretningspligt betyder.
Vi skal øge barnet og den unges handlemuligheder i elfælde af, at barnet eller den unge
eksempelvis vurderer, at rådgivningen ikke har været fyldestgørende eller elfredssellende.
Dege sker ved, at barnet eller den unge, eher endt besvarelse, skrihligt bliver oplyst og
vejledt i muligheden for at tale med en anden voksen fra Joannahuset, få oplyst andre
rådgivningselbud og får mulighed for at klage anonymt eller ikke anonymt.
Fra d. 1. april 2023 el d. 31. december 2023 har 90 børn og unge mellem 10-17 år besvaret det
kvanetaeve evalueringsskema, hvoraf de fleste har været mellem 15-17 år (62 ud af 90 (69 %).
Opfyldelse af målsætningerne
A. 91 % svarer, at de i meget høj eller høj grad oplever, at rådgivningen handlede om det, der
var vigegt for dem
B. 97 % svarer, at de i meget høj eller høj grad oplever, at den de talte med lygede el dem
(barnet/den unge)
C. 99 % svarer, at de i meget høj eller høj grad oplever, at den de talte med, tog dem
(barnet/den unge) alvorligt
D. 59 % svarer, at rådgivningen har givet dem (barnet/den unge) en tro på, at der kan ske en
posiev forandring, og 33 % svarer både-og. Vi rammer ikke målsætningen, og derfor ser vi et
behov for at undersøge det nærmere.
E. 75 % svarer, at samtalen har givet dem (barnet/den unge) øget viden om deres reigheder,
og 18 % svarer både-og.
F. 66 % svarer, at de oplever, at rådgivningen har gjort dem mere klar på at gøre noget ved
deres (barnet/den unges) situaeon, og 26 % svarer både-og.
Indikator a, b, c vidner om, at vi allerede ved første rådgivningssamtale kommer i mål med vores
målsætning 2. Indikator d og e peger på, at vi ikke har opfyldt vores målsætning 1 i den første
rådgivning med et barn eller ung. Når man inddrager svaret “både-og” tyder det dog på, at vi er på
rege vej. Samedig kan vi også se, at vi har oplevet en progression over ed, da opsamlingen er bedre
i dag end den var ved første opsamling (se f.eks. opsamling fra akkrediteringsrapporten).
Selvom vi ikke kommer i mål med indikator d, e og f, der handler om, at 80% af vores brugere
oplever, at rådgivningen har givet dem en tro på, at der kan ske en posiev forandring, at det har
givet dem øget viden om reigheder eller gjort dem mere klar el at gøre noget ved deres situaeon,
så oplever 93 % af de børn og unge, som har besvaret evalueringen, alligevel, at rådgivningen
overordnet set har været god eller meget god. De resterende 6 % siger, at den har været “okay” og
1 % siger, at den har været ”meget dårlig”.
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om, hvor mange børn og unge, der har haft ophold i Joannahuset siden dets åbning
2883917_0008.png
11 børn og unge (12 %) har svaret i evalueringen eher første rådgivning, at de har brug for at
overveje om Joannahuset er det rege elbud for dem.
Formålet med kvalitaDve interview
Samedig med den kvanetaeve evaluering har vi udført kvalitaeve interviews med børn og unge,
som har hah et rådgivningsforløb, eller er i gang med et længere rådgivningsforløb. Det giver os
mulighed for at blive klogere på, hvordan behov og ønsker eventuelt kan ændre sig undervejs i et
forløb, og hvilke krav det seller el os som rådgivere. Det kan også give os viden om, hvorvidt nogle
af de målsætninger, som ikke er opfyldt i den første rådgivning, nås i længere rådgivningsforløb.
Formålet med at foretage kvalitaeve interviews er at undersøge mere dybdegående, hvordan det
enkelte barn eller ung oplever rådgivningen, samt sammenhængen mellem rådgivningens praksis og
børnene og de unges behov - også over ed. De kvalitaeve interviews søger at indfange nuancer
samt perspekever og forklaringer, som vi ikke ville få indblik i via en kvanetaev brugerevaluering.
Ligesom de giver os mulighed for at spørge ind og følge op på børn og unges svar.
Det er særligt i de kvalitaeve interviews, at vi kan dokumentere, hvordan rådgivningen har bidraget
el en ændring i børn og unges livssituaeon. Resultatet kan læses i det seneste udgivet Tilbageblik:
”Ta’ mig med el Joanna” fra sommeren 2023.
Det er en vigeg bemærkning, at vi i Joannahuset undersøger børn og unges perspekever på mange
forskellige måder. Blandt andet via samskabelsesprocesser med børn og unge, med etablering af
Joannarådet - som er et børne-ungeråd, ved børn og unges deltagelse ved folkemødet, ved børn og
unges bidrag el podcasts og dokumentarudsendelser samt via interview, tryghedsvandringer og
observaeoner i huset. I kan læse mere i Joannahusets årlige udgivelser: ”Tilbageblik”.
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om, hvor mange børn og unge, der har haft ophold i Joannahuset siden dets åbning
2883917_0009.png
”Tilbageblik”
Første tilbageblik udkom i marts 2021,
efter at Joannahuset havde haft åbent i et halvt år. Fokus i
denne udgave var at få samlet de første erfaringer med behov og målgruppe for et børne- og
ungekrisecenter. Nogle af de vigtigste læringer det første halve år var:
•
•
•
•
•
•
Der var henvendelser fra børn og unge fra første dag huset åbnede, og der var ikke en dag
uden et barn eller en ung opsøgte huset.
Efter det første halve år havde børn og unge fra en fjerdedel af landets kommuner henvendt
sig. Dermed et tegn på, at behovet for et børne- og ungekrisecenter ikke er et
københavnerfænomen.
Børn og unge henvender sig første gang på næsten alle tider af døgnet, hvilket viser at det
døgnåbne tilbud er afgørende.
Fysisk og psykisk vold fylder mest i de problematikker børn og unge fortæller om, når de
rækker ud til krisecentret.
Børn og unge hører primært om Joannahuset fra en ven.
Børn og unge ved ikke, at de har ret til en bisidder, men ønsker det, når de oplyses om, at de
har ret til det.
Andet tilbageblik udkom i september 2021,
efter at Joannahuset havde haft åbent i et år. Fokus i
denne udgave var på temaerne akut og krise samt på inddragelse af børn og unge i udviklingen af
Joannahuset. Nogle af de vigtigste læringer var:
•
•
•
•
Der begynder at tegne sig et vigtigt tema omkring akut og krise. Kriser hos børn og unge kan
have mange ansigter, og der er forskellige forståelser af krise og akut krise både hos børn og
unge og hos de voksne, der har ansvar for at handle.
Efter et år er der taget imod nye børn og unge på alle tidspunkter af døgnet pånær mellem
08.00-09.59.
Rammevilkårene for krisecentret udfordres af børn og unges virkelighed. Børn og unge kan
opleve det som en udfordring, at deres forældre skal give samtykke til, at de kan få husly på
et krisecenter.
Børn og unge skal være aktive medskabere af Joannahuset. Den første udvikling af
Joannarådet er i gang i tæt samarbejde med fem unge, som har gjort brug af Joannahuset.
Projektet, Børns og unges stemmer i Joannahuset, bliver rullet ud i samarbejde med Egmont
Fonden. Projektet handler bl.a. om at inddrage børn og unge endnu mere i Joannahusets
arbejde og udvikle metoder til at få børns og unges stemmer tydeligere frem i deres sociale
sager i kommunerne gennem underretninger.
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om, hvor mange børn og unge, der har haft ophold i Joannahuset siden dets åbning
2883917_0010.png
Tredje tilbageblik udkom i september 2022,
efter at Joannahuset havde haft åbent i to år. Fokus i
denne udgave var på rettighedsbaseret rådgivning og de forskellige former for hjemløshed. Nogle af
de vigtigste læringer var:
•
Hjemløshed starter i barndommen. Børn og unge registreres i følge de officielle data ikke
som hjemløse, da de har folkeregisteradresse hos forældre, værge eller anbringelsessted.
Men vi må erkende, at der er hjemløshed blandt børn og unge i Danmark. Joannahuset har
registreret at 1/3 af de børn og unge der kommer i Joannahuset lever i en form for
hjemløshed.
Nogle børn og unge oplever ikke, at den adresse, der står på sygesikringsbeviset, er et hjem.
I Joannahuset møder vi børn og unge, der lever i alle former for hjemløshed – med afsæt i
Det Nationale Forsknings- og Analysecenters (VIVE) definition af hjemløshed.
Evighedsfester – en ny kategori blandt former for hjemløshed. I Joannahuset har vi mødt
nogle børn og unge, som fortæller, at de forsøger at klare sig ved at feste hele natten. For
nogle handler det om, at de på den måde kan undgå̊ de problemer, som de oplever i
relationen til deres forældre, da de kan være ude hele natten for så at komme hjem om
dagen, når forældrene er på arbejde og så tage ud igen, når det bliver aften. For andre er det
at tage til fest en mulighed for dels at holde natten ud og dels håbe på, at festen bliver så̊
”vild”, at man kan ”crashe” der.
Joannahusets rettighedsbaserede rådgivning hviler på et fundament om, at børn og unge
skal kende deres rettigheder. Mange af de børn og unge som rækker ud til Joannahuset
kender ikke deres rettigheder. Det er blandt andet tydeligt, at en del børn og unge ikke
kender til deres ret til at kunne klage over en kommunes beslutning.
Joannahusets erfaringer viser, ligesom undersøgelser peger på, at det betyder noget for
børn og unges selvværd at have rettigheder og at det styrker børn og unge at få viden om og
blive støttet i at kunne bruge sine rettigheder.
Joannahuset har erfaret, at den rettighedsbaserede rådgivning kan opleves som
problematisk for kommunerne. Joannahuset oplever, at det kan skyldes, at kommunerne
ikke er vant til, at børn og unge møder op med viden om deres rettigheder, og at det at børn
unge bruger deres rettigheder eller er i følgeskab med voksne, der har kendskab til
sociallovgivningen, og som står ved siden af børnene og de unge, kan opleves som
konfliktoptrappende.
•
•
•
•
•
•
Fjerde tilbageblik udkom i november 2023,
efter at Joannahuset havde haft åbent i mere end tre
år. Fokus i denne udgave var på børn og unges forløb i Joannahuset. Nogle af de vigtigste læringer
var:
•
•
•
Et forløbs varighed varierer fra timer til år.
Børn og unge kan have mere end et forløb i krisecentret.
Børn og unge har mange forskellige indgange til, hvorfor de rækker ud til et krisecenter.
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om, hvor mange børn og unge, der har haft ophold i Joannahuset siden dets åbning
2883917_0011.png
•
•
•
•
Børn og unges tilløb kan tage flere måneder, og der er derfor stor sandsynlighed for, at
mange af de børn og unge, der anonymt tager tilløb, på et senere tidspunkt vil ophæve
deres anonymitet.
Der opstår et særligt mulighedsrum, når børn og unge selvstændigt rækker ud efter hjælp.
Joannahuset oplever, at der er stor risiko for, at mulighedsrummet lukker, når der ikke
eksisterer et reelt samarbejde mellem barnet eller den unge og deres kommune.
I Joannahuset oplever vi overvejende, at børn og unge gerne vil samarbejde i den fase, hvor
de rækker ud efter hjælp, men at der ikke altid opstår et samarbejde mellem myndigheder
og barnet eller den unge, fordi kommunen allerede har lagt en plan uden at involvere barnet
eller den unge.
Joannahuset har i vores møder med børn og unge kvalificeret forståelsen af Joannahusets
arbejde med deltagelse og samarbejde med børn og unge. Det betyder, at vi er gået fra at
tale om inddragelse til at tale om samskabelse – da samskabelse hviler på et sæt af værdier
og fordrer et børne- og ungesyn, som går bedre i tråd med Joannahuset og bedre
understøtter formålet for et børne- og ungekrisecenter.
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om, hvor mange børn og unge, der har haft ophold i Joannahuset siden dets åbning
2883917_0012.png
Som resultat af Joannahusets dynamiske og løbende evaluering af vores praksis, har
vi haft fokus på brobygning, akkreditering og konceptualisering
Brobygning
Joannahusets fuldtidsansatte gennemgik i september 2022 et to-dages kursus med Foreningen
Brobyggerne – Center for Dialogkaffe. Formålet med kurset var at gøre deltagerne klogere på,
hvordan brobygning og dialog kan bruges som aktive værktøjer til at opnå bedre resultater og
håndtere konflikter i dagligdagen. Efter kurset oprettede Joannahuset en internt taskforce, som
bestod af en mindre gruppe af fuldtidsansatte, hvis overordnede rolle er at styrke læring og
refleksion omkring brobygning særligt med fokus på brobygning til myndigheder i børn og unges
forløb. Gruppen tager et ekstra ansvar for, at brobygningsmetoderne bliver brugt i de
brobygningsopgaver, som er særligt svære. Dette gøres konkret ved at tilbyde sparring i disse
forløb, ud fra udvalgte metoder.
I Joannahuset oplever vi, at brobygning fortsat er et vigtigt fokusområde særligt med henblik på
brobygning til kommuner, som er den myndighed, der spiller den mest centrale rolle i børn og
unges sociale sager. Derfor er vi fortsat i tæt dialog med Foreningen Brobyggerne – Center for
Dialogkaffe om at kvalitetssikre de ansattes værktøjer særligt til dialog i det brobyggende arbejde.
Akkreditering af RådgivningsDanmark
Joannahusets rådgivning adskiller sig på flere punkter fra andre af de rådgivninger, som børn og
unge tilbydes. Joannahusets rådgivning er et fysisk sted, som har åbent døgnet rundt, året rundt,
hvor børn og unge kan komme direkte ind fra gaden og få rettighedsbaseret rådgivning dag og nat.
Det betyder, at Joannahuset lige nu er den eneste fysiske rådgivning til børn og unge, der har åbent
24 timer i døgnet med et rettighedsfokus og som tilbyder rådgivning og retshjælp i et længere
forløb. Vores erfaring er, at rettighedsbaseret rådgivning styrker børn og unges handlekompetencer
og gør dem mere kompetente i forhold til at navigere og handle i de situationer og på de
problemstillinger, som de står med. Det er desuden Joannahuset erfaringer, ligesom undersøgelser
peger på, at det betyder noget for børn og unges selvværd at have rettigheder.
Joannahusets rettighedsbaserede rådgivning blev akkrediteret af RådgivningsDanmark i november
2022. RådgivningsDanmarks akkrediteringsordning er en fælles kvalitetsstandard for sociale
rådgivningstilbud. Akkreditering viser således, at Joannahuset lever op til de fælles
branchestandarder for høj kvalitet i rådgivning.
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 546: Spm. om, hvor mange børn og unge, der har haft ophold i Joannahuset siden dets åbning
2883917_0013.png
Joannahuset har senest i januar 2023 fået godkendt den årlige opfølgning på akkreditering uden
nogen bemærkninger.
Konceptualisering
Joannahusets har lavet et første udkast til konceptet og den organisatoriske model for børne- og
ungekrisecentre, som er udkommet i en håndbog i sommeren 2023 – håndbogen er endnu ikke delt
offentligt, men ses som et vigtigt redskab for udbredelsen af krisecentre i Danmark og vi påtænker,
at den skal indgå ved opbygning og kvalificering af et nyt krisecenter i Vestdanmark. Håndbogen er
en erfaringsopsamling af Joannahusets arbejde som børne- og ungekrisecenter med en
konkretisering af, hvilke kriterier et krisecenter for børn og unge under 18 år bør leve op til, samt
hvilke faglige såvel som organisatoriske kerneelementer, det skal bestå af.
Joannahusets formålsbeskrivelse er i forbindelse med første version af den uddybende beskrivelse
af konceptet blevet præciseret og lyder som følgende:
Formålet med at etablere og drive et børne- og ungekrisecenter, Joannahuset, i Danmark er:
•
•
•
•
At bidrage til at børn og unge i akut krise og kriselignende situationer får rettidig hjælp
At fremme børn og unge i krise og kriselignende situationers medborgerrettigheder og
indflydelse på egen situation
At fremme at børn og unge i krise og kriselignende situationer ligeværdigt involveres i
samarbejder om beslutningsprocesser, der vedrører dem selv i den fase, hvor de
selvstændigt rækker ud efter hjælp
At anvende den viden, som børne- og ungekrisecentre får gennem mødet med børn og
unge, til at forbedre vilkårene for børn og unge i akut krise og kriselignede situationer
Joannahuset skal give det enkelte barn og ung i akut krise eller kriselignende situation de rette
betingelser i form af et fysisk sted, hvor de på eget initiativ kan henvende sig døgnet rundt og få
hjælp til at mestre og forandre deres livssituation.
Denne hjælp skal omfatte rettighedsbaseret rådgivning og retshjælp i trygge rammer, samt
muligheden for at få opfyldt basale behov for omsorg, herunder akut husly. Dertil skal Joannahuset
arbejde involverende, så det udvikles i samarbejde med de børn og unge, der gør brug af centrene,
så Joannahuset tilpasser sig børnene og de unge og ikke omvendt.
Joannahuset I Store Søndervoldstræde 2, 2. sal, 1419 København K I joannahuset.dk