Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2886470_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4338
Doknr.
879211
Dato
25-06-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 7. juni 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 542
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 542:
”Vil ministeren redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at sikre et bedre samarbejde
mellem region og kommune, således at familier, som har et barn med et handicap, får
en mere sammenhængende og fleksibel hjælp, så man dels får sikret en mere
bæredygtig økonomi og fjerner en masse gakket administration for både borgere og
kommuner, og dels at man sikrer, at relationen mellem borgere og myndigheder går
fra mistillid til tillid? Der henvises til artiklen ”Kommune og region kamp mod hinanden:
Sanders liv er en banegård” på pærspektiv.dk den 20. maj 2024.”
Svar:
Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at det er helt afgørende, at man
som familie får den nødvendige hjælp, når ens barn har brug for omfattende
støtte. I sådan en situation er det vigtigt, at hjælpen er koordineret og giver de
bedst mulige forudsætninger for, at barnet og hele familien kan leve et
almindeligt liv.
Det er ikke muligt at kommentere på den konkrete situation i forhold til
reglerne, da det ikke fremgår af artiklen, hvilke regler der ligger til grund for den
støtte, der ydes.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at der inden for deres ressort findes
regler for fælles hjælperordninger til personer med kronisk
respirationsinsufficiens i bekendtgørelse nr. 987 af 24. august 2015 med
tilhørende vejledning nr. 10338 af 24. august 2015. Bekendtgørelsen regulerer
de aftaler som region og kommune måtte indgå, når der er tale om fælles
hjælperordninger. Ligesom bekendtgørelsen regulerer fordelingen af udgifter
mellem region og kommune.
Vejledningen sondrer generelt mellem, om borgeren er omfattet af
sundhedslovens eller servicelovens regler (eller begge dele), og bidrager til at
understøtte, at regioner og kommuner tilrettelægger varetagelsen af fælles
hjælperordninger på en hensigtsmæssig måde.
På Social-, Bolig- og Ældreministeriets område findes reglerne i barnets lov,
hvorefter kommunalbestyrelsen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt,
skal yde personlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v. til børn og unge, som
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm. om, at sikre et bedre samarbejde mellem region og kommune, således at familier, som har et barn med et handicap, får en mere sammenhængende og fleksibel hjælp
2886470_0002.png
grundet nedsat funktionsevne har behov herfor, jf. lovens § 90, jf. servicelovens
§ 83.
Endvidere skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af nødvendige
merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af børn og unge med betydelig og varigt
nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Som et
eksempel på en merudgift, hvortil der vil kunne ydes støtte, kan nævnes
merudgiften til ansættelse af en person med de nødvendige kvalifikationer til
pasning af barnet i hjemmet.
Det er afgørende, at hjælpen tilrettelægges så fleksibelt som muligt, også på
tværs af sundhedsloven og barnets lov, af hensyn til at sikre det bedst mulige
hverdagsliv for de familier, der har behov. Det er min klare forventning til
myndighederne, at de samarbejder og inddrager de berørtes perspektiver i
deres beslutninger og tilrettelæggelse af indsatserne.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2