Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2888041_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4326
Doknr.
878043
Dato
27-06-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 6. juni 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 540
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 540:
”Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste at gennemføre B 168 om at
indføre behandlingsgaranti til børn og unge fra familier med stof- eller
alkoholafhængighed som fremsat?”
Svar:
Udvalgets spørgsmål forudsætter en behandlingsgaranti til børn og unge under
25 år, der er belastede af en opvækst med voksne, der er stof- eller
alkoholafhængige. Med behandlingsgarantien skal sikres, at børn og unge
anonymt og så vidt muligt inden 14 dage, men senest inden 30 dage efter de
har henvendt sig, får den nødvendige rådgivning, støtte og behandling.
Statens Institut for Folkesundhed har estimeret, at knap 9 pct. af børn og unge i
2021 havde mindst én forælder med tegn på et alkoholproblem
(”Antallet af
børn af forældre med alkoholproblemer”, 2023). Endvidere
har ca. 19 pct. af
den voksne befolkning i Danmark i alderen 18-64 år i en stikprøve oplyst, at de
er vokset op med en person i husstanden, som drak for meget (”Alkohol
i
Danmark 2015. Vaner, skader på andre og holdninger”, Statens institut for
folkesundhed, 2016).
Forudsættes beregningsteknisk, at den tilsvarende andel gælder for
befolkningen i 2024, vil omkring 148.800 børn og unge i alderen 0-24 år være
vokset op med mindst én forælder med tegn på et alkoholproblem, henholdsvis
op mod 320.900 børn om unge i alderen 0-24 år vokse op med en person i
husstanden, som drikker for meget.
Antages det, at behandling gennemsnitlig vil bestå af 12 sessioner af 1 times
varighed for en psykolog med en timeløn inkl. overhead på 646 kr., at der vil
0,5 time pr. session til forberedelse og efterbehandling, samt at der vil være
administrative udgifter svarende til 2 timer pr. person for en socialrådgiver med
en timeløn på 457 kr. inkl. overhead, vil en behandling medføre merudgifter pr.
person på 12.550 kr.
En behandlingsgaranti vil med dette udgangspunkt medføre merudgifter på op
mod knap 2-4 mia. kr., hvis alle ønsker at benytte behandlingsgarantien, og en
sådan indføres for hele befolkningen på én gang. Efter en overgangsperiode
må antages, at behovet for behandling reduceres til omkring én årgang, og
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om, hvad det vil koste at gennemføre B 168 om at indføre behandlingsgaranti til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholafhængighed som fremsat
2888041_0002.png
udgøre 6.300-13.500 børn og unge, svarende til en årlig merudgift på omkring
80-170 mio. kr.
Beregningen er forbundet med betydelig usikkerhed.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2