Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2883024_0001.png
Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 305
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1963
Doknr.
838321
Dato
27-03-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 1. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
305 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 305:
”Vil
ministeren redegøre for, om der er indhentet behørigt forældresamtykke fra
udenlandske biologiske forældre for samtlige koreanske adoptivbørn frem til og
med 2022?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Ankestyrelsen, som oplyser:
”Der
er gennemført i alt ca. 9.000 internationale adoptioner fra Sydkorea til
Danmark frem til og med 2022. Ankestyrelsen har ikke gennemgået de 9.000
adoptioner, men har i forbindelse med undersøgelsen om
adoptionsformidlingen fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og 1980’erne
gennemgået i alt 73 sager.
Ankestyrelsen antager, at de ca. 9.000 sager både omfatter sager, hvor en
eller begge biologiske forældre har været kendte, samt sager, hvor de
koreanske organisationer og myndigheder ikke har kendt identiteten på de
biologiske forældre, eller de biologiske forældre af andre årsager ikke har
kunnet give samtykke.
Den sydkoreanske adoptionslovgivning blev i 2012 ændret således, at
international adoption kun var mulig, hvis den biologiske mor eller de biologiske
forældre havde samtykket til adoptionen. Det vil sige, at det fra 2012 ikke var
muligt internationalt at adoptere hittebørn eller børn frigivet til adoption uden
samtykke.
Siden 2016 har Ankestyrelsen gennemgået alle matchningssager med henblik
på at vurdere, om der er sket en legal frigivelse af barnet, og om oplysningerne
i adoptionssagen viser, at adoptionen vil være til barnets bedste og ikke strider
mod afgiverlandets lovgivning, dansk lovgivning og internationale konventioner
frem til matchningstidspunktet.
Desuden har styrelsen i 2023, som led i tilsynet
med DIA’s samarbejde med
Holt i Sydkorea, foretaget en sagsgennemgang af frigivelsesdokumenterne i 51
afsluttede adoptionssager fra Sydkorea i perioden fra 2012 til 2022.
Indkaldelsen af frigivelsesdokumenterne skete med henblik på at sikre, at der
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om, hvilke dokumenter, som myndighederne har indhentet siden 2016
2883024_0002.png
var et gyldigt samtykke til bortadoption, og at sagerne havde fulgt reglerne i
Sydkorea.
Konklusionen på gennemgangen var, at de udenlandske dokumenter i sagerne
er ensartede, og det samme gælder selve adoptionsprocessen i sagerne.
Oplysningerne i frigivelsesdokumenterne er desuden i overensstemmelse med
den konkrete sags øvrige dokumenter. Ankestyrelsen har således vurderet, at
der ikke er et misforhold mellem sagens oplysninger.”
Jeg kan henholde mig til det af Ankestyrelsen oplyste. Jeg skal i forlængelse
heraf bemærke, at der med ændringen af adoptionsloven i 2016, der
implementerede den politiske aftale om et nyt adoptionssystem, blev indført et
skærpet tilsyn med adoptionsformidlingen. Det indebar bl.a., at
matchningsforslag godkendes af Ankestyrelsen.
Vedlagt besvarelsen er Ankestyrelsens undersøgelse af adoptionsformidlingen
fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og 1980’erne.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag
Bilag 1: Ankestyrelsens undersøgelse: Adoptionsformidlingen fra Sydkorea til
Danmark i 1970’erne og 1980’erne
2