Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2797461_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 8751
Doknr.
788340
Dato
12-12-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 17. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 53 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lotte Rod (RV).
Spørgsmål nr. 53:
”Vil ministeren redegøre for antallet af borgere registreret på et herberg for
hjemløse efter servicelovens § 110 i perioden 2018-2023
målt pr. år?”
Svar:
Det er ikke muligt at adskille herberger for hjemløse fra de øvrige boformer
efter servicelovens § 110. Boformer efter servicelovens § 110 omfatter primært
herberger og forsorgshjem, men også eksempelvis mandekrisecentre, som
henvender sig til mænd, som er i krise af forskellige årsager, eksempelvis
partnervold. I opgørelsen indgår dermed samtlige boformer efter § 110.
Opgørelsen giver viden om alle personer, der tager ophold på forsorgshjem og
herberger
i løbet af et år,
men indeholder ikke oplysninger om personer i andre
hjemløshedssituationer.
Det bemærkes, at det før 2021 ikke er muligt at adskille ophold som er
efterforsorg og ophold på natcafé fra ophold efter servicelovens § 110. Antallet
af personer i boformer efter servicelovens § 110 forventes derfor at være en
smule overestimeret i 2018-2020.
Der findes endnu ikke data for 2023, hvorfor tabel 1 viser antallet af personer,
der på et tidspunkt i løbet af året har benyttet sig af boformer efter
servicelovens § 110 for hvert år i perioden 2018-2022.
Tabel 1
Antal personer, der har benyttet boformer efter § 110, 2018-2022
År
2018
2019
2020
2021
2022
Antal personer
6.529*
6.601*
6.456*
6.631
6.965
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om ministeren vil redegøre for antallet af borgere registreret på et herberg for hjemløse
2797461_0002.png
Note: * Det er ikke muligt at frasortere efterforsorg og ophold på natcafé fra ophold efter servicelovens § 110 før
2021, hvorfor antal brugere forventes at være en smule overestimeret i 2018-2020.
Anm.: I tabellen indgår personer på 18 år og derover, der har benyttet boformer efter servicelovens § 110 på et
tidspunkt i løbet af året, og som kan genfindes i befolkningsregistret primo eller ultimo året. Ved indberetningen af
data er boformerne blevet bedt om at godkende data for årene. Alle data er godkendt i 2018-2022.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2