Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2878518_0001.png
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theils
talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Besvarelse af samrådsspørgsmål nr.
Æ-AB
30. maj 2024, kl. 13.00-14.00
SOU
Ca. 17 minutter
Samrådsspørgsmål Æ-AB er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Samrådsspørgsmål Æ
Vil ministeren på et åbent samråd redegøre for den danske procedure for
adoptioner fra Sydkorea efter 2016, idet ministeren bedes svare på, på hvilken
måde de danske procedurer for adoptioner fra Sydkorea via adoptionsbureauet
Holt, er anderledes i perioden efter 2016 sammenlignet med procedurerne i
1970´erne og 1980´erne og op til 2016?
Samrådsspørgsmål Ø
I konklusionsafsnittet i undersøgelsen ”Adoptionsformidlingen fra Sydkorea til
Danmark i 1970’erne og 1980’erne” fra Ankestyrelsen fremgår der på side 9
oplysninger om den økonomiske incitamentsstruktur. Vil ministeren på et åbent
samråd redegøre for, hvorfor det ikke fremgår af undersøgelsen, at danske
ministerier også lagde pres på Sydkorea i forhold til den hemmelige
kvoteaftale, og vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren ikke selv har
indhentet oplysninger fra Justitsministeriet, når ministeren ikke selv kan være
sikker på, at der ikke har været bilaterale aftaler?
Samrådsspørgsmål Å
Vil ministeren på et åbent samråd redegøre for, hvorfor donationerne til
adoptionsbureauet Holts kvindeprojekter stoppede i 2022? Det bemærkes, at
ministeren i sin besvarelse af SOU spørgsmål 183 (alm. del) skriver, at danske
myndigheder ikke skulle godkende donationer før 2016. I Ankestyrelsens
rapport ”Adoptionsformidlingen fra Sydkorea til Danmark i 1970’erne og
1980’erne” nævnes også donationer efter 2016 til adoptionsbureauet Holts
kvindeprojekter, og det fremgår, at disse donationer stoppede i 2022. Vil
ministeren redegøre for, hvorfor donationerne stoppede i 2022?
Samrådsspørgsmål AA
Vil ministeren på et åbent samråd redegøre for, hvor mange donationer til
adoptionsbureauet Holts stærkt kritiserede kvindeprojekter, som Ankestyrelsen
og dermed danske myndigheder har godkendt i perioden 2016 og frem til i
dag?
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 524: AFVENTER - Spm. om talepapiret fra samrådet den 30/5-24 om adoptionsområdet i Danmark
Samrådsspørgsmål AB
Vil ministeren på et åbent samråd redegøre for, hvordan det er muligt at
danske myndigheder har både støttet og godkendt donationer til
kvindeprojekter, der siden 2015 har været ulovligt i Sydkorea, og hvorfor er der
ikke ført tilsyn med dette?
2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 524: AFVENTER - Spm. om talepapiret fra samrådet den 30/5-24 om adoptionsområdet i Danmark
Det talte ord gælder
[Indledning]
Tak for det. Og tak for de mange spørgsmål. Og der er jo så
mange af dem, at det bliver altså lidt langt, det er det også
ind imellem ellers, men det bliver lidt langt. Og de her
spørgsmål de vedrører jo undersøgelsen af
adoptionsformidlingen fra Sydkorea i 70’erne og 80’erne
og
reglerne for donationer og adoptionsrelateret hjælpearbejde.
Og der er tale om spørgsmål, der både er meget konkrete i
forhold til Ankestyrelsens rapport og af relativ teknisk
karakter, og derfor så vil jeg gå ret tight til spørgsmålene og
gøre det på baggrund af et lige så teknisk og konkret bidrag
fra Ankestyrelsen.
[Spørgsmål Æ
–
procedure for adoptioner fra Sydkorea
fra 1970 til efter 2016]
I forhold til samrådsspørgsmål Æ som vedrører den danske
procedure for adoptioner fra Sydkorea efter ikrafttrædelsen
af det nye adoptionssystem i 2016 og forskellen på det og så
proceduren i 70’erne og 80’erne.
Og både dengang og i dag gælder en ansvarsfordeling
mellem afgiverlandet og modtagerlandet, altså Danmark.
Afgiverlandet har ansvaret for, at frigivelsen til international
adoption er i orden, mens vi fra dansk side har ansvaret for
at finde egnede adoptanter til barnet.
Og man kan sigeden store forskel fra dengang til i dag er, at
vi som modtagerland tidligere havde større fokus på barnets
helbredsmæssige forhold og tjek af dokumenters ægthed,
når en adoption skulle gennemføres.
3
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 524: AFVENTER - Spm. om talepapiret fra samrådet den 30/5-24 om adoptionsområdet i Danmark
2878518_0004.png
Erfaringerne fra adoptionsområdet gennem mange år gør, at
vi som modtagerland i dag går meget mere ind i vurderingen
af, om dokumentationen for barnets frigivelse
indholdsmæssigt er i orden, sådan så at adoptionen kan
gennemføres lovligt og etisk forsvarligt.
Man kan altså sige, at vi er mere skeptiske, end vi var
dengang. Og det er ikke nok, at dokumenterne er ægte
–
vi
tjekker også, at procedurerne rent faktisk ses at være
overholdt. Og det kan f.eks. være situationer, hvor det ikke
er dokumenteret, at afgiverlandets gældende procedurer er
blevet fulgt
–
eksempelvis hvis der ikke foreligger en
afsluttende politirapport, og det kræves efter afgiverlandets
regler. I den situation der vil Ankestyrelsen i dag spørge til,
hvorfor den ikke fremgår. Og i de tilfælde der vil det medføre
–
eller i nogle tilfælde vil det medføre - at sagen trækkes
tilbage.
Så selvom det stadig er afgiverlandet, der har ansvaret for,
at alt er i orden i forhold til at kunne bortadoptere barnet til et
andet land, så går vi i dag tættere på den vurdering, end vi
gjorde tidligere.
Ankestyrelsen har oplyst, at Mødrehjælpsinstitutionerne frem
til 1976 varetog godkendelse af adoptanter i form af en
såkaldt ”tilgavnsvurdering”.
Og i dag der er det
Familieretshusets ansvar.
Det betød, at Mødrehjælpen skulle vurdere, om de
pågældende ansøgere kunne anbefales som adoptanter af
det konkrete barn. Og der måtte kun udstedes
4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 524: AFVENTER - Spm. om talepapiret fra samrådet den 30/5-24 om adoptionsområdet i Danmark
2878518_0005.png
opholdstilladelse til et ikke-nordisk barn ved en anbefaling fra
Mødrehjælpen. Det var reglerne tilbage dengang.
Og i 1976 blev Mødrehjælpsinstitutionerne så nedlagt. Og i
den forbindelse blev kompetencen til at godkende
adoptanter overført til adoptionssamrådene ved de
amtskommunale socialcentre. Og samrådene skulle også
godkende udenlandske matchningsforslag.
Samrådet kunne efter godkendelsen af matchningsforslaget
underrette adoptanterne om matchningsforslaget. Og
adoptanterne havde på den måde mulighed for at udtale sig
om matchningen, inden samrådet traf en afgørelse.
Ankestyrelsen har derudover oplyst, at styrelsens
undersøgelser af adoptionsformidlingen fra udlandet i
70’erne og 80’erne samlet set
viser, at de danske
myndigheder og de undersøgende institutioner særligt havde
fokus på oplysningerne om barnets helbredsmæssige og
psykosociale forhold, når de behandlede et
matchningsforslag fra udlandet. Så vurderingen af barnets
bedste tog således i høj grad udgangspunkt i, om ansøgerne
havde ressourcerne til at tage vare på barnet og altså i
mindre grad afsæt i legaliteten omkring adoptionen.
Og i forhold til oplysninger om frigivelsen havde de danske
myndigheder på daværende tidspunkt som nævnt størst
fokus på dokumenternes ægthed ved udstedelse af en
dansk adoptionsbevilling. Og ved udstedelsen af bevillingen
gennemgik de danske myndigheder som oftest
•
for det første barnets originale fødselsattest,
5
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 524: AFVENTER - Spm. om talepapiret fra samrådet den 30/5-24 om adoptionsområdet i Danmark
•
for det andet den originale dom om adoption fra
udlandet og
•
for det tredje en eventuel efterfølgende registrering af
adoptionen.
Og ved den
”ægthedsvurdering” blev der set på,
om
dokumenterne var udstedt af rette myndighed med de rette
stempler og underskrifter.
Ankestyrelsen har også oplyst, at oplysningerne om barnets
helbredsmæssige og psykosociale forhold og om frigivelsen i
det hele taget at der var oplysningerne dengang mere
sparsomme end de oplysninger, som de danske
myndigheder modtager i sagerne i dag.
Og som jeg har redegjort for så er tilgangen i dag mere
skeptisk og der er et bredere fokus end det, der var
dengang.
Siden 2016 har Ankestyrelsen gennemgået alle
matchningssager fra udlandet med henblik på at vurdere, om
oplysningerne i adoptionssagen samlet set viser, at
adoptionen vil være til barnets bedste.
Den sikkerhedsmekanisme fandtes slet
ikke i 70’erne og
80’erne.
Og med den nye sikkerhedsmekanisme nøjes vi ikke
længere med at tjekke, at dokumentationen har de rigtige
stempler. Når et matchningsforslag kommer, så tjekker
Ankestyrelsen i dag indholdet af den samlede dokumentation
i sagen for at sikre, at adoptionen gennemføres i tråd med
6
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 524: AFVENTER - Spm. om talepapiret fra samrådet den 30/5-24 om adoptionsområdet i Danmark
de regler, der gælder
–
herunder også de regler og
processer, der er i afgiverlandet.
På baggrund af vurderingerne af matchningsforslaget skal
myndighederne i både afgiver- og modtagerlandet udstede
en erklæring om, at adoptionen kan fortsætte. Den har
relation til Haagerkonventionens artikel 17c, og derfor så
kaldes erklæringen en
”17c-erklæring”.
I Danmark er det
Ankestyrelsen, der udsteder 17c-erklæringen. Og den er et
udtryk for, at Ankestyrelsen vurderer, at adoptionsprocessen
kan fortsætte.
Samarbejdet mellem DIA og Holt i Sydkorea ophørte, før
Sydkorea tiltrådte Haagerkonventionen i sommeren 2023.
Og derfor er der ikke udstedt 17c-erklæringer i
adoptionssager fra Sydkorea. Men uanset at Sydkorea ikke
havde tiltrådt Haagerkonventionen, har adoptioner fra
Sydkorea til Danmark skullet følge principperne i
Haagerkonventionen om international adoption, og
Ankestyrelsen udstedte derfor en 17c-lignende erklæring i de
sager. De sydkoreanske myndigheder udstedte ikke sådan
en erklæring.
[Spørgsmål Ø
– ”den hemmelige kvoteaftale”]
Så i forhold til spørgsmål Ø, som handler om det, der bliver
kaldt ”den hemmelige kvoteaftale”,
så har Ankestyrelsen
oplyst, at styrelsen til brug for undersøgelsen har indkaldt og
gennemgået materiale fra de tidligere
adoptionsmyndigheders arkiver. Det er også beskrevet i
undersøgelsens side 17og18. Og Ankestyrelsen er i den
forbindelse ikke blevet bekendt med dokumenter, der viser,
at danske ministerier skulle have lagt pres på Sydafrika i
7
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 524: AFVENTER - Spm. om talepapiret fra samrådet den 30/5-24 om adoptionsområdet i Danmark
relation til
–
eller Sydkorea, undskyld, nu har vi haft
Sydafrika så meget inde over det her adoption, yes, men - i
relation til Sydkoreas regerings indførelse af kvoter på
internationale adoptioner.
Og der kan jeg så også henvise til mine tidligere besvarelser
af en række udvalgsspørgsmål. Det fremgår bl.a. af mit svar
på Socialudvalgets spm. 228 fra den 27. februar 2024, at det
er Ankestyrelsens vurdering, at dokumenterne ikke
omhandler en bilateral aftale mellem de danske og
sydkoreanske myndigheder, men snarere en række
forudsætninger for adoptionsformidlingen fra Sydkorea, der
blev fastsat af de sydkoreanske myndigheder, eksempelvis
af det sydkoreanske sundheds- og socialministerium.
Det fremgår videre, at det var og er almindelig procedure, at
de enkelte afgiverlande stiller krav til adoptionsformidlingens
forløb. Bl.a. ved at de udenlandske formidlende
organisationer skal følge afgiverlandets regler og praksis for
at få tilladelse til at formidle adoptioner i landet. Kravene vil
kunne formaliseres yderligere i en formel aftale mellem de
stater, der indgår samarbejdet. Og i det materiale, som
Ankestyrelsen har gennemgået om adoptionsformidlingen fra
Sydkorea i 70’erne og 80’erne,
foreligger der dog ikke
dokumentation for, at der skulle være nedskrevet sådan en
formel aftale.
Og i forlængelse heraf vil jeg gerne fremhæve, at da
international adoption jo netop er et samarbejde mellem to
lande, så er det et almindeligt grundvilkår, at der indgås en
aftale om samarbejdet på afgiverlandets præmisser. Og der
kan man sige, at det er selvfølgelig forkert, hvis det er sådan,
at man laver aftaler eller aftaleelementer, der
er ”lyssky”
eller
8
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 524: AFVENTER - Spm. om talepapiret fra samrådet den 30/5-24 om adoptionsområdet i Danmark
som peger i retning af et eller andet, der er uønsket, det er
klart. Og det er selvfølgelig noget helt andet, hvis der er det,
end når vi taler om almindelige aftaler om
adoptionsformidling.
Jeg har også behov for at tilføje, at i dag er det også sådan,
at selvom de lande, vi samarbejder med, har begrænset hvor
mange ansøgninger, Danmark må sende til dem
–
og
dermed antallet af adoptioner
–
så er større børn og børn
med særlige behov ikke omfattet af de begrænsninger
–
eller
”kvoter”, om
I vil. Den simple
–
og triste
–
årsag er
simpelthen, at de børn kan være sværere at hjælpe.
Og så kan jeg oplyse, at jeg ikke har foretaget
”en
undersøgelse af undersøgelsen”. Altså det vil sige, jeg har
ikke indhentet yderligere oplysninger. Ankestyrelsen har
indhentet sager fra Justitsministeriet fra Rigsarkivet, som
styrelsen har vurderet var relevante for undersøgelsen.
Og derudover så har der været en langvarig praksis for, at
offentlige myndigheder har overdraget arkiver til Rigsarkivet,
og jeg har ikkenoget grundlag for at mistænke, at der skulle
indgå ukorrekte eller falske oplysninger i undersøgelsen. Så
derfor er der ikke gennemført en undersøgelse af
undersøgelsen.
Det materiale, som Ankestyrelsen har indhentet fra
Justitsministeriet til brug for undersøgelsen, er således
arkivmateriale under mit ressortområde.
Og Socialudvalget har med spørgsmål 366 bl.a. bedt om at
få oplyst, hvilke notater, korrespondancer og instrukser, der
ligger mellem Udenrigsministeriet og den sydkoreanske
9
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 524: AFVENTER - Spm. om talepapiret fra samrådet den 30/5-24 om adoptionsområdet i Danmark
regering, og det er blevet svaret på 28. maj, og jeg kan
oplyse, at Udenrigsministeriet har identificeret en række
dokumenter, der vurderes omfattet af spørgsmålet. Og jeg
har bedt om, at materialet bliver sendt til Ankestyrelsen med
henblik på, at styrelsen kan vurdere, om materialet giver
anledning til justering af konklusionerne i Ankestyrelsens
undersøgelse.
[Samrådsspørgsmål Å, AB og AA
–
donationer til Holts
kvindeprojekter i Sydkorea (”mother homes”)]
Så i forhold til spørgsmål Å, AB og AA, som handler om
donationer til Holts kvindeprojekter i Sydkorea, så har
Ankestyrelsen oplyst, at efter ændringerne af adoptionsloven
i 2016 og senere med den politiske aftale, der blev indgået i
2020,
blev vilkårene for DIA’s økonomiske støtte til deres
samarbejdspartnere i udlandet skærpede.
Ankestyrelsens tilsyn med de økonomiske relationer i DIA’s
formidlingsarbejde blev også skærpet.
Med den aftale fra 2014, som ligger bag lovændringen i
2016, var der enighed om, at adoption ideelt set ikke bør
involvere penge til afgiverlandene. Og det fremgår også af
aftalen, at der samtidig var en bevidsthed om, at der kan
være behov for hjælp i afgiverlandene, og at det derfor
samtidig er et vilkår for adoptionsformidlingen. Man ønskede
dog ikke, at det fortsat skulle være muligt at udføre
humanitært hjælpearbejde uden tilknytning til
adoptionsarbejdet. Altså så den mulighed for at gøre det i
tilknytning til adoptionsarbejdet blev simpelthen fjernet med
den aftale.
10
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 524: AFVENTER - Spm. om talepapiret fra samrådet den 30/5-24 om adoptionsområdet i Danmark
Og derfor så har DIA efter ændringen af adoptionsloven i
2016 kun tilladelse til at udføre hjælpearbejde, der har
tilknytning til adoptionshjælp. Og det betyder, at DIA ikke må
udføre humanitært hjælpearbejde, hvilket var muligt tidligere.
Og Ankestyrelsen skal godkende hjælpearbejde på 50.000
kroner eller mere. Og godkendelsen skal ske, inden aftalen
indgås og beløbet udbetales. Adoptionshjælp under 50.000
kr. skal anmeldes til Ankestyrelsen, men ikke præ-
godkendes. Og støtte til hjælpeprojekter og donationer skal
fremgå tydeligt
af DIA’s årsregnskab.
Reglerne herom fremgår af adoptionsloven og
adoptionsbekendtgørelsen.
Og for at opnå gennemsigtighed og viden om støtte og
hjælp, skal DIA i ansøgningen om godkendelse af
adoptionsrelateret hjælpearbejde beskrive formål,
anvendelse og modtagere. Og når Ankestyrelsen skal
godkende en ansøgning, så lægger Ankestyrelsen særlig
vægt på:
•
•
•
at der skal være gennemsigtighed i forhold til støttens
anvendelse og formål og modtager
og beløbets rimelighed skal ses i forhold til formålet
og så selvfølgelig om der er risiko for, at støtten medfører
uetisk adfærd eller er egnet til at skabe afhængighed af
adoption i det land, som modtager støtten
Ankestyrelsen godkendte efter de regler i 2016, 2017 og
2018 DIA’s ansøgninger om at støtte Holt Children’s
Services’ ”Unmarried Mothers Project’” i Sydafrika.
Og i 2016
og 17 donerede DIA ca. 260.000 DKK årligt og i 2018 ca.
112.000 DKK.
11
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 524: AFVENTER - Spm. om talepapiret fra samrådet den 30/5-24 om adoptionsområdet i Danmark
Projektet var et hjælpeprojekt for enlige mødre, som valgte
at beholde deres barn på trods af stigmatiseringen af ugifte
mødre i det koreanske samfund. Mødrene kunne via
projektet få hjælp til blandt andet at indgå i et netværk af
andre mødre i samme situation, og tage en uddannelse og
komme i arbejde.
I perioden 2019-21 har DIA årligt doneret 37.500 DKK årligt
til Holts ”Unmarried Mothers Project”. Da beløbene var under
50.000, er donationerne alene anmeldt til Ankestyrelsen.
I 2012 - jeg skal nok skynde mig
–
i 2012 blev der vedtaget
en ny adoptionslov i Sydafrika
–
ikke Sydafrika, Sydkorea -
som skulle styrke de involveredes rettigheder. Den medførte
bl.a., at adoptionsorganisationerne i Sydkorea ikke længere
måtte drive hjem for gravide kvinder. Der var i loven indsat
en længere overgangsperiode, som betød, at forbuddet først
trådte i kraft i 2015.
Holt fortsatte efter 2015 med at drive en række hjem for
ugifte mødre. Ifølge Ankestyrelsens oplysninger var dette
tilladt efter de sydkoreanske regler. At de
adoptionsformidlende organisationer ikke længere kunne
drive hjem for gravide kvinder, men kun for ugifte mødre, må
således ses som et led i rettighedsstyrkelsen med
adoptionsloven fra 2012 i Sydkorea.
I 2020 blev der truffet politisk beslutning i Danmark om
yderligere at skærpe reglerne for adoptionsrelateret støtte.
Det overordnede formål med de skærpede betingelser for
udbetaling af støtte var at opnå en endnu større
gennemsigtighed i de betalinger, og så sikre at både den
danske centralmyndighed og centralmyndigheden i
12
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 524: AFVENTER - Spm. om talepapiret fra samrådet den 30/5-24 om adoptionsområdet i Danmark
afgiverlandet kunne få et større indblik i og kontrol med
betalingerne. Og den skærpelse er udmøntet i
adoptionsbekendtgørelsen
og i DIA’s akkrediteringsvilkår.
Og de skærpede betingelser betød, at DIA pr. 1. januar 2022
ikke længere har tilladelse til at yde direkte støtte til en privat
samarbejdspart i udlandet. DIA må alene yde
adoptionsrelateret hjælpearbejde i de afgiverlande, hvor DIA
kan indbetale midlerne til en centralmyndighed, eller hvor
rammen, kriterierne og reglerne for betalingen er reguleret af
myndighederne eller afgiverlandets regler.
Siden 1. januar 2020 har DIA derfor efter de danske regler
ikke kunnet yde adoptionsrelateret støtte til Holt i Sydkorea.
Ankestyrelsen modtog i 2022 ikke ansøgninger om
udbetaling eller forelæggelser om adoptionsrelateret
hjælpearbejde til godkendelse fra DIA til Holt. Og
DIA’s
samarbejde med Holt ophørte i 2022.
[Afslutning]
Det var lidt langt, men der var også rigtig mange
samrådsspørgsmål. Og tak for det.
Tak for ordet i første omgang.
13