Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2882515_0001.png
Sagsnr.
2024 - 4145
Doknr.
874510
Dato
17-06-2024
Folketingets Socialudvalg har den 30. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
518 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 518
”Vil ministeren redegøre for processen vedrørende faderskab samt redegøre
for, hvilke rettigheder en far har, såfremt moderen ikke har registreret
faderskabet efter barnets fødsel?”
Svar
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der er tale om en situation, hvor en ugift
kvinde føder et barn, og der inden barnets fødsel ikke er indgivet en skriftlig
erklæring mellem moren og en mand om, at de sammen vil varetage omsorgen
og ansvaret for barnet
en såkaldt omsorgs- og ansvarserklæring.
Hvis et faderskab ikke kan registreres i forbindelse med barnets fødsel, f.eks.
hvis der ikke er indgivet en omsorgs- og ansvarserklæring, følger det af
børnelovens § 7, at der som udgangspunkt skal rejses en sag om faderskab af
Familieretshuset inden fire uger efter barnets fødsel.
Udgangspunktet er, at barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund,
ligesom der i den familieretlige lovgivning er en formodning for, at det er bedst
for et barn at have to forældre.
I en faderskabssag har moren efter § 8 i børneloven pligt til at oplyse, hvem der
er eller kan være far til barnet, hvilket Familieretshuset beder moren oplyse.
Hvis moren tilsidesætter sin oplysningspligt om, hvem der er eller kan være far
til barnet, skal Familieretshuset indbringe sagen for familieretten med henblik
på en afgørelse. Inden en sag indbringes for familieretten, skal
Familieretshuset give moren mulighed for at overveje betydningen af, at hun
ikke medvirker til at oplyse, hvem der er eller kan være far til barnet, ligesom
Familieretshuset skal vejlede om, at familieretten kan gennemtvinge morens
oplysningspligt efter reglerne i retsplejelovens § 178, bl.a. ved at pålægge
moren en bøde.
En mand, som har haft et seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun
blev gravid, har efter børnelovens § 6 ret til at få prøvet, om han er barnets far.
Manden skal indgive anmodningen til Familieretshuset inden seks måneder
efter barnets fødsel, hvorefter der indledes en sag om faderskabet. Hvis der er
uenighed om faderskabet mellem moren og manden, kan der iværksættes en
retsgenetisk undersøgelse.
Hvis en sag om faderskab er afsluttet, uden at et faderskab over et barn er
blevet registreret eller fastslået, kan sagen i medfør af børnelovens § 21
efterfølgende genoptages efter anmodning fra en mand, som efter børneloven
har ret til at få prøvet, om han er far til barnet. Der er ingen tidsmæssig
begrænsning på, hvornår en sådan anmodning kan indgives, men
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 518: Spm. om processen vedrørende faderskab
2882515_0002.png
genoptagelse kan kun finde sted, hvor det kan antages, at han kan være
barnets far.
Som det fremgår er systemet indrettet sådan i dag, at faderskabet skal
fastlægges, sådan at et barn kan få to forældre, da der er en formodning for, at
det er bedst for barnet. Det retlige forældreskab efter børneloven giver
endvidere både barnet og faren en række rettigheder og pligter i forhold til
hinanden, fx barnets ret til samvær med faren og farens pligt til at forsørge
barnet. Omvendt betydet det også, at en mand, der ikke er retlig far, hverken
har rettigheder eller pligter i forhold til barnet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2