Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4154
Doknr.
875140
Dato
14-06-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 29. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
512-517 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 516:
”Vil ministeren redegøre præcist
for, hvad en krisecentererklæring skal
indeholde? Der henvises til SOU alm. del -
bilag 222.”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der generelt spørges til, hvad en
krisecentererklæring, som skal bruges i forbindelse med en familieretlig sag,
skal indeholde.
Jeg kan oplyse, at det bl.a. fremgår af forældreansvarslovens § 29 b, at
suspension af samvær er muligt, såfremt det er godtgjort, at et barns ophold
med en forælder i en boform efter §§ 109 og 110 i serviceloven skyldes vold fra
den anden forælder.
Bestemmelsen vil kun finde anvendelse, hvis det godtgøres, at opholdet
skyldes vold fra den anden forælder, og det derfor umiddelbart anses for bedst
for barnet ikke at have kontakt med den anden forælder. Ved ophold på et
kvindekrisecenter vil dette normalt kunne godtgøres ved fremlæggelse af en
krisecentererklæring, som kvindekrisecenteret har udfyldt, og ved ophold på et
§ 110-tilbud vil dette normalt kunne godtgøres ved, at tilbuddet bidrager med
lignende oplysninger om årsagen til opholdet m.v.
I forhold til dokumentationskravet henviser jeg til, at det af bemærkningerne til
bestemmelsen fremgår, at myndighederne nøje skal påse, at erklæringen
indeholder den fornødne godtgørelse af, at opholdet skyldes vold fra den
anden forælder og af barnets perspektiv. Er dette ikke tilfældet, finder
bestemmelsen kun anvendelse, hvis disse forhold kan godtgøres på anden vis
f.eks. ved politianmeldelse, skadestuerapport, andre sagkyndige udtalelser
m.v.
Det er Familieretshuset og familieretten, der træffer afgørelse om midlertidigt
samvær
og derfor også dem, der skal vurdere, om det er godtgjort, at opholdet
skyldes vold fra den anden forælder. Det vil altid være en konkret vurdering i
den enkelte sag.
Jeg skal afslutningsvis understrege, at bestemmelsen i § 29 b skal sikre, at
enhver tvivl om barnets trivsel og beskyttelse skal komme barnet til gode, så
1