Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4154
Doknr.
875140
Dato
14-06-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 29. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
512-517 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 513:
”Vil ministeren redegøre for,
hvordan retssikkerheden sikres for den modsatte
part i en krisecentererklæring, jf. SOU alm. del -
bilag 222?”
Svar:
Som det også fremgår af min samtidige besvarelse af SOU alm. del spørgsmål
512, så vedrører henvendelsen, som spørgeren beder mig kommentere,
brugen af krisecentererklæringer i forbindelse med afgørelser om samvær,
herunder afgørelser efter forældreansvarslovens § 29 b. Det fremgår også af
svaret på spørgsmål 512, at jeg ikke kan gå ind i konkrete sager.
Men jeg kan generelt oplyse, at den vold, som skal være årsagen til ophold på
eksempelvis et krisecenter, efter en konkret vurdering kan godtgøres ved en
krisecentererklæring.
Når en forælder fremlægger en krisecentererklæring i forbindelse med en sag i
Familieretshuset, sendes erklæringen i partshøring hos den anden forælder.
Dette følger af de almindelige regler om partshøring i forvaltningsloven, og
dette skal sikre, at den anden forælder får mulighed for at kommentere på
oplysningerne heri.
Familieretshuset eller familieretten skal nøje påse, at krisecentererklæringen
indeholder den fornødne godtgørelse af, at opholdet på krisecenter skyldes
vold fra den anden forælder og dermed en belysning af barnets bedste. Kan
det ikke på baggrund af krisecentererklæringen lægges til grund, at opholdet
skyldes vold fra den anden forælder, skal volden godtgøres på anden måde for
at § 29 b kan bruges. Det kan f.eks. ske ved politianmeldelse,
skadestuerapport, andre sagkyndige udtalelser m.v.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1