Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4154
Doknr.
875140
Dato
14-06-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 29. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
512-517 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 514:
”Vil ministeren redegøre for,
om ministeren finder det retssikkerhedsmæssigt
forsvarligt, ikke at sikre, at der sker kontaktbevarende samvær med børnene?
Og er ministeren enig i, at man ved tvivlstilfælde kan sætte overvåget
kontaktbevarende samvær op, så børnene ikke mister relationen til
forælderen? Der henvises til SOU alm. del - bilag 222.”
Svar:
Som det også fremgår af min samtidige besvarelse af SOU alm. del spørgsmål
512, så vedrører henvendelsen, som spørgeren beder mig kommentere,
brugen af krisecentererklæringer i forbindelse med afgørelser om samvær,
herunder afgørelser efter forældreansvarslovens § 29 b. Det fremgår også af
svaret på spørgsmål 512, at jeg ikke kan gå ind i konkrete sager.
Jeg kan generelt oplyse, at når en forælder fremlægger en
krisecentererklæring i forbindelse med en sag i Familieretshuset, sendes
erklæringen i partshøring hos den anden forælder. Dette følger af de
almindelige regler om partshøring i forvaltningsloven og skal sikre, at den
anden forælder får mulighed for at kommentere på oplysningerne heri.
Familieretshuset eller familieretten skal nøje påse, at krisecentererklæringen
indeholder den fornødne godtgørelse af, at opholdet på krisecenter skyldes
vold fra den anden forælder og dermed en belysning af barnets bedste. Kan
det ikke på baggrund af krisecentererklæringen lægges til grund, at opholdet
skyldes vold fra den anden forælder, skal volden godtgøres på anden måde for
at § 29 b kan bruges. Det kan f.eks. ske ved politianmeldelse,
skadestuerapport, andre sagkyndige udtalelser m.v.
Jeg kan dertil oplyse, at det er det klare udgangspunkt i forældreansvarsloven,
at barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har
samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Hvis forbindelsen er
afbrudt uden grund, bør det derfor sikres, at den hurtigst muligt genoprettes, så
barnet igen får kontakt med samværsforælderen for eksempel ved en afgørelse
om kontaktbevarende samvær. Dette gælder dog ikke, hvis der er begrundet
tvivl om, hvorvidt samværet er bedst for barnet.
1