Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2882008_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4154
Doknr.
875140
Dato
14-06-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 29. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
512-517 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 512:
”Vil
ministeren kommentere den fortrolige henvendelse af 28. maj 2024, jf.
SOU alm. del - bilag 222?”
Svar:
Den henvendelse, som spørgeren beder mig kommentere, vedrører brugen af
krisecentererklæringer i forbindelse med afgørelser om samvær, herunder
afgørelser efter forældreansvarslovens § 29 b. Denne bestemmelse gør det
muligt at træffe en midlertidig afgørelse om, at et barn ikke har samvær eller
anden kontakt med den anden forælder, hvis barnet opholder sig med en
forælder på eksempelvis et krisecenter, og det godtgøres, at opholdet skyldes
vold fra den anden forælder. Volden kan efter en konkret vurdering godtgøres
ved en krisecentererklæring.
Som minister kan jeg ikke gå ind i konkrete sager. Men henvendelsen giver mig
dog generelt anledning til at understrege, at det efter min opfattelse er vigtigt,
at der er de rigtige redskaber til at beskytte barnet, når der er behov for det.
Henvendelsen giver mig også anledning til at understrege, at afgørelser efter
forældreansvarsloven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og
hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse kommer altid
i første række.
Et afslag på kontaktbevarende samvær ikke er det samme som, at der ikke kan
fastsættes samvær, herunder som midlertidigt samvær under den videre
behandling af en sag. Der kan således være situationer, hvor der er rejst en
bekymring, der kræver mere sagsbehandling at belyse end den
sagsbehandling, der forudsættes at ske til brug for stillingtagen til
kontaktbevarende samvær.
Såfremt en forælder er uenig i Familieretshuset afgørelse om
kontaktbevarende samvær, kan afgørelsen indbringes for familieretten.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 513: Spm. om, hvordan retssikkerheden sikres for den modsatte part i en krisecentererklæring
2882008_0002.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2