Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4001
Doknr.
871819
Dato
18-06-2024
Folketingets Soccialudvalg har d. 24. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
505 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 505:
”Kan ministeren henvise til nogen form for opmandsfunktion, der, inden
de
udmelder principielle retningslinjer, diskuterer det med den ene part i deres
sager uden at involvere den anden part?”
Svar:
Det lægges til grund for besvarelsen, at der med spørgsmålet henvises til
delaftalen på det specialiserede socialområde
En bæredygtig udvikling af
socialområdet,
som regeringen og KL har indgået som led i forhandlingerne om
kommunernes økonomi for 2025.
Der ændres med aftalen ikke ved Ankestyrelsens uafhængighed i forbindelse
med deres afgørelsesvirksomhed, som er lovfæstet i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Borgernes mulighed for at få deres sag
behandlet af en uafhængig klageinstans er et grundlæggende princip, som
fortsat vil være gældende.
Ankestyrelsens principielle afgørelser offentliggøres på Ankestyrelsens
hjemmeside som principmeddelelser. Med delaftalen er det aftalt, at
medlemmerne af Dialogforum får mulighed for at udtale sig forud for
offentliggørelsen. Hverken ministeriet eller kommunerne får altså fremadrettet
mulighed for direkte at påvirke afgørelserne i de konkrete sager.
Ministeriet har ikke kendskab til, hvordan andre klageinstanser offentliggør
deres praksis.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1