Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2883067_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4001
Dato
18-06-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 24. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
496 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 496:
”Vil ministeren bekræfte, at regner man på tallene i Tranæs-rapporten,
når man
frem til, at hver borger, som modtager hjælp og støtte i form af en social
indsats efter serviceloven, i gennemsnit får hjælp for ca. 15.000 kroner mindre i
2022 end de gjorde i 2018?”
Svar:
Der lægges i besvarelsen til grund, at de ca. 15.000 kroner, der nævnes i
spørgsmålet, er fremkommet med udgangspunkt i tal fra Ekspertudvalget på
socialområdets endelige afrapportering side 23. Der lægges endvidere til
grund, at de ca. 15.000 kroner, der nævnes i spørgsmålet, er tilvejebragt ved at
sammenholde afrapporteringens tal for henholdsvis udgifter til sociale indsatser
i 2018 og 2022, antal modtagere af sociale indsatser i 2022 og ændringen heri
fra 2018 til 2022, der er nævnt på den pågældende side.
Det bemærkes, at de samlede udgifter til socialområdet og antal modtagere,
der er nævnt på siden, ikke er sammenlignelige, da der ikke indgår modtagere
af alle sociale indsatser i opgørelsen. Man kan dermed ikke beregne forholdet
mellem udgifter og modtagere i henholdsvis 2018 og 2022 samt ændringen
heri fra 2018 til 2022.
Det bemærkes, at der ikke er konsoliderede registerdata om modtagere af alle
indsatser efter serviceloven på nuværende tidspunkt. Eksempelvis indgår
modtagere af hjælpemidler efter servicelovens § 112 ikke i opgørelsen, jf. også
Socialpolitisk Redegørelse 2023, der fremgår som kilden i Ekspertudvalget på
socialområdets endelige afrapportering.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1