Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2883069_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4001
Dato
18-06-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 24. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
499 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 499:
”Er ministeren enig med Torben Tranæs, der på en KL-konference
16. maj
forklarede, at der ikke er data til, at Tranæs-udvalget kan sige noget om, hvor
meget af den økonomiske stigning, der skyldes, at der er kommet flere med
behov for hjælp, at behovene er steget, at flere har fået dobbeltdiagnose eller
andet?”
Svar:
Ekspertudvalget på socialområdet var et uafhængigt arbejdende udvalg, og der
kan i forlængelse heraf ikke kommenteres på formandens udtalelser om
arbejdet.
Det kan generelt oplyses, at det er ministeriets vurdering, at der ikke er data,
der kan benyttes til at opgøre borgernes behov for indsatser efter serviceloven,
og at man dermed ikke konkret kan opgøre, hvor meget af udgiftsstigningen
der kan udgøres af, at der dels er kommet flere borgere med behov for hjælp,
dels at behovene er steget.
Det kan dertil oplyses, at regeringen og KL i ØA25 delaftale
En bæredygtig
udvikling af socialområdet
har aftalt, at datagrundlaget på socialområdet skal
styrkes, hvilket skal bidrage til øget viden om bl.a. økonomi og udgiftsudvikling
for forskellige grupper af borgere.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1