Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4002
Doknr.
870897
Dato
17-06-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 24. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
495 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 495:
”Vil ministeren redegøre for, om det er en korrekt fortolkning af
servicelovens §
110, når Socialtilsynet siger, at den selvejende institution Dalhoffsminde ikke
lovligt kan udbetale arbejdsdusør for det arbejde, som beboerne på
Dalhoffsminde udfører? Der henvises til artiklen ”De hjemløse på
Dalhoffsminde vil så gerne arbejde,
men det må de ikke for systemet” i
Kristeligt Dagblad den 22. april 2024.”
Svar:
Den selvejende institution Dalhoffsminde er et tilbud efter §§ 107 og 110 i
serviceloven, og er dermed både et herberg til personer med særlige sociale
problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig og et botilbud,
som tilbyder midlertidigt ophold til personer, som på grund af betydelig nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for
det.
Jeg kan oplyse, at beskæftigelsesrettede indsatser ikke er omfattet af
indsatsen på et herberg efter servicelovens § 110 eller på et botilbud efter §
107. Herudover giver hverken servicelovens §§ 110 eller 107 hjemmel til at
udbetale arbejdsdusør til beboerne.
Det fremgår af servicelovens § 103, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde
beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på grund
af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på
arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.
Herudover fremgår det af servicelovens § 103, stk. 2, at kommunalbestyrelsen
kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige
sociale problemer.
Det er borgerens handlekommune, der kan visitere en borger med betydelig
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer til
beskyttet beskæftigelse efter § 103 i serviceloven, også mens borgeren
opholder sig på et tilbud efter §§ 107 eller 110. Kommunen aflønner borgeren
for den beskyttede beskæftigelse.
1