SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm., om det er en korrekt fortolkning af servicelovens§110, når Socialtilsynet siger, at den selvejende institution Dalhoffsminde ikke lovligt kan udbetale arbejdsdusør for det arbejde, som beboerne på Dalhoffsminde udfører

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 4002

Doknr.

870897

Dato

17-06-2024

Folketingets Socialudvalg har d. 24. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr.

495 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 495:

”Vil ministeren redegøre for, om det er en korrekt fortolkning af

servicelovens §

110, når Socialtilsynet siger, at den selvejende institution Dalhoffsminde ikke

lovligt kan udbetale arbejdsdusør for det arbejde, som beboerne på

Dalhoffsminde udfører? Der henvises til artiklen ”De hjemløse på

Dalhoffsminde vil så gerne arbejde,

men det må de ikke for systemet” i

Kristeligt Dagblad den 22. april 2024.”

Svar:

Den selvejende institution Dalhoffsminde er et tilbud efter §§ 107 og 110 i

serviceloven, og er dermed både et herberg til personer med særlige sociale

problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig og et botilbud,

som tilbyder midlertidigt ophold til personer, som på grund af betydelig nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for

det.

Jeg kan oplyse, at beskæftigelsesrettede indsatser ikke er omfattet af

indsatsen på et herberg efter servicelovens § 110 eller på et botilbud efter §

107. Herudover giver hverken servicelovens §§ 110 eller 107 hjemmel til at

udbetale arbejdsdusør til beboerne.

Det fremgår af servicelovens § 103, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde

beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på grund

af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på

arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Herudover fremgår det af servicelovens § 103, stk. 2, at kommunalbestyrelsen

kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige

sociale problemer.

Det er borgerens handlekommune, der kan visitere en borger med betydelig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer til

beskyttet beskæftigelse efter § 103 i serviceloven, også mens borgeren

opholder sig på et tilbud efter §§ 107 eller 110. Kommunen aflønner borgeren

for den beskyttede beskæftigelse.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 495: Spm., om det er en korrekt fortolkning af servicelovens§110, når Socialtilsynet siger, at den selvejende institution Dalhoffsminde ikke lovligt kan udbetale arbejdsdusør for det arbejde, som beboerne på Dalhoffsminde udfører

Aflønningen i den beskyttede beskæftigelse sker i videst muligt omfang efter

indsats og vurdering af arbejdet i det enkelte tilfælde. Hvis personen på grund

af betydelig nedsat funktionsevne kun kan yde en meget beskeden indsats,

kan der fastsættes en arbejdsdusør, der skal være på mindst fem procent af

den mindste overenskomstmæssige timeløn på det pågældende

arbejdsområde.

Beskyttet beskæftigelse er et tilbud til socialt udsatte og personer med

betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne under folkepensionsalderen,

der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og som ikke

kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Kommunen kan anvende et tilbud

med offentlig eller privat driftsherre til at yde beskyttet beskæftigelse til

borgeren. Den beskyttede beskæftigelse kan herunder ydes af den samme

driftsherre, som driver herberget efter § 110 eller botilbuddet efter § 107. Det er

under alle omstændigheder borgerens handlekommune, der kan visitere en

borger til beskyttet beskæftigelse efter serviceloven og udbetale

arbejdsdusøren dertil.

I forhold til beskæftigelse for borgere på herberger har jeg til brug for

besvarelsen indhentet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, som oplyser

følgende:

”Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at der ikke er regler i

beskæftigelseslovgivningen, der konkret forholder sig til ansættelse af

borgere, der opholder sig på herberg. Der er generelt intet til hinder for, at

borgere kan arbejde i ordinær beskæftigelse samtidigt med, at de fx

modtager kontanthjælp eller førtidspension.

Hvis der udbetales løn, vil denne indgå som en indtægt, der kan nedsætte

den offentlige forsørgelsesydelse. Der er derudover ikke regler om, at et

herberg, uanset om det er privat eller offentligt, ikke kan oprette fleksjob

eller job med løntilskud til førtidspensionister (tidligere skånejob), hvis

reglerne herfor i øvrigt er opfyldt. Det er en forudsætning for ansættelse i

fleksjob, at kommunen har visiteret borgeren til fleksjobordningen og

godkender den konkrete ansættelse som et fleksjob. Det er en forudsætning

for ansættelse i job med løntilskud til førtidspensionister, at borgeren

modtager førtidspension, og at kommunen godkender den konkrete

ansættelse.”

I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at det vil være muligt for et herberg eller et

botilbud efter § 107 at ansætte borgere i ordinær og ustøttet beskæftigelse på

en ansættelseskontrakt. Borgeren vil i den forbindelse kunne anvende et

socialt frikort, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Ordningen med et socialt

frikort giver særligt socialt udsatte borgere mulighed for at tjene op til 41.280 kr.

(2024-niveau) skattefrit årligt, uden at indtægten fradrages i borgerens

forsørgelsesydelser.

Herberger efter § 110 og botilbud efter § 107 med kommunal driftsherre, der

ønsker at ansætte en borger i ordinær og ustøttet beskæftigelse, skal være

opmærksom på, at deres erhvervsaktiviteter skal være inden for

kommunalfuldmagten, og at aktiviteterne ikke må forvride konkurrencen med

private aktører.

Et socialt frikort kan anvendes i forbindelse med ordinær og ustøttet

beskæftigelse. Frikortet kan ikke anvendes i forbindelse med indtægt, der f.eks.

er opnået gennem beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103.

Hvis et herberg efter § 110 eller et botilbud efter § 107 udbetaler løn til en

borger for beskæftigelse på herberget eller botilbuddet, kan lønudgifterne ikke

direkte indregnes i taksten for den pågældende borgers ophold på herberget

eller botilbuddet.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister