SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om det er ministerens opfattelse, at en dansk myndighed ikke er forpligtet til at reagere, når den kommer i besiddelse af oplysninger, der peger i retning af brud på grundlæggende rettigheder for de mennesker, hvis børn vi adopterer

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt

September 2022

Adopteredes ret

til egen

identitet

Erfaringer med

håndteringen af

uregelmæssigheder i

internationale

adoptionssager

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om det er ministerens opfattelse, at en dansk myndighed ikke er forpligtet til at reagere, når den kommer i besiddelse af oplysninger, der peger i retning af brud på grundlæggende rettigheder for de mennesker, hvis børn vi adopterer

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 INDLEDNING

1.1 Anvendte begreber

1.2 Ankestyrelsens kompetence

KAPITEL 2 ANKESTYRELSENS ERFARINGER

OG VIDENSINDSAMLING

2.1 Introduktion

2.2 Undersøgelser gennemført af Ankestyrelsen

2.3 Henvendelser fra adopterede

2.4 Erfaringer fra andre lande

2.5 Historisk praksisoversigt

KAPITEL 3 REVIDEREDE RETNINGSLINJER

3.1 Bistand til den adopterede

3.2 Generelle undersøgelser af

formidlingssamarbejder

3.3 Tilsyn med DIA

KAPITEL 4 HJÆLP TIL ADOPTEREDE

KAPITEL 1

Indledning

Ankestyrelsen udarbejdede i 2019 et notat om håndtering af

mistanke om ulovlige forhold i adoptionssager. Notatet blev

senere godkendt af Social- og Ældreministeren og har siden

fungeret som Ankestyrelsens retningslinjer på området.

Ankestyrelsen har siden 2019 gennemført fem undersøgelser

af mistanke om ulovlige forhold i historiske adoptionssager.

Undersøgelserne har handlet om afsluttede adoptionssager og

formidlingssamarbejder, som ligger uden for det tilsyn, Anke-

styrelsen fører med DIAs formidlingsvirksomhed

Det drejer sig om undersøgelser af den tidligere danske adop-

tionsformidling fra Chile, Bangladesh, Colombia, Sri Lanka og

Indonesien. Ankestyrelsens erfaring med de fem undersøgelser

og yderligere vidensindsamling på området har resulteret i

denne opsamling på den aktuelle viden på området.

Ankestyrelsen vurderer på den baggrund, at de eksisterende

retningslinjer bør opdateres for at præcisere, hvilken bistand

Ankestyrelsen er i stand til at yde i denne type sager.

Formålet er fortsat at understøtte den adopteredes ret til egen

identitet. Men det har vist sig vanskeligt at foretage en vurde-

ring af, om der er sket ulovlige handlinger i konkrete adopti-

onssager, der ligger år tilbage. Det Ankestyrelsen kan tilbyde

er at hjælpe med at kaste lys over de nærmere omstændighe-

der i de konkrete adoptioner og det generelle formidlingsar-

bejde.

De reviderede retningslinjer beskriver Ankestyrelsens handle-

muligheder, når Ankestyrelsen vurderer, at en adoption eller et

adoptionssamarbejde

kan

have fundet sted på et

ikke

lovligt,

etisk og forsvarligt grundlag.

Retningslinjerne retter sig særligt mod de adoptioner og sam-

arbejdsrelationer, der ikke er omfattet af Ankestyrelsens tilsyn

med DIAs formidlingsarbejde. Retningslinjerne kan dog også

finde anvendelse på problemstillinger som relaterer sig til DIAs

samarbejdsrelationer i udlandet.

Ankestyrelsens erfaringer og vidensindsamling er beskrevet i

kapitel 2. De reviderede retningslinjer er beskrevet i kapitel 3.

Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af Ankestyrelsens arbejde

Danish International Adoption I/S, “https://d-i-a.dk"

med at understøtte den adopteredes ret til identitet og en be-

skrivelse af de øvrige tilbud til internationalt adopterede i Dan-

mark.

1.1 ANVENDTE BEGREBER

Ankestyrelsens erfaringer med at undersøge mistanker om

ulovlige forhold i historiske adoptioner giver anledning til at

definere de centrale begreber, som er blevet anvendt. Begre-

berne anvendes ligeledes i de reviderede retningslinjer i kapitel

Uregelmæssige adoptioner

Ankestyrelsen benytter udtrykket ”uregelmæssige adoptioner”

om de adoptioner, hvor Ankestyrelsen ikke kan be- eller af-

kræfte, at adoptionerne er sket på et ulovligt grundlag, men

hvor manglende sikkerhedsforanstaltninger i adoptionsproces-

sen medfører risiko for, at ulovlig adfærd har fundet sted.

Det vil sige, at en uregelmæssig adoption er en adoption, hvor

Ankestyrelsen vurderer, at adoptionen

kan

have fundet sted på

ikke

lovligt, etisk og forsvarligt grundlag.

Mistanke om ulovlige adoption

En mistanke om ulovlige forhold i adoptionssager forstås som

situationer, hvor der er mistanke om, at barnets rettigheder

ikke er blevet respekteret, eller hvor én eller flere bestemmel-

ser i Haagerkonventionen om international adoption er blevet

tilsidesat.

Ofte vil det være sådan, at der er mistanke om, at adoptionen

ikke har fulgt de på daværende tidspunkt gældende regler og

procedurer i afgiverlandet og/eller i Danmark.

En ulovlig adoption er efter dansk ret beskrevet som:

Adoption kan ikke meddeles, hvis nogen, der skal afgive

samtykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag el-

ler nogen anden form for modydelse, herunder betaling

for tabt arbejdsfortjeneste (adoptionslovens § 15).

En ulovlig adoption er internationalt

beskrevet som:

“Guide to Good Practice No. 1, the Implementation and Operation of the 1993 Hague

Intercountry Adoption Convention”, (Guide to Good Practice is a project of post-Con-

vention support initiated by the Permanent Bureau for the purpose of assisting States

(whether or not already Contracting States) with the practical implementation of the

En adoption, der er blevet eller skal legaliseres, men som

er resultatet af misbrug, såsom børnebortførelse, salg af

børn, trafik af børn, og andre illegale eller ulovlige aktivi-

teter mod børn. Det er et af de vigtigste formål med Haa-

gerkonventionen at forhindre sådanne misbrug.

Ulovlige forhold eller ulovlig adfærd i sager om internati-

onal adoption er beskrevet som:

Situationer, hvor et barn er blevet eller vil blive adopte-

ret uden respekt for sine rettigheder eller for konventio-

nens garantier. Sådanne situationer kan opstå, hvis en

person eller en organisation/myndighed direkte eller indi-

rekte har givet urigtige oplysninger til de biologiske for-

ældre, forfalsket dokumenter om barnets oprindelse, er

involveret i børnebortførelse, salg af børn eller handel

med børn med henblik på adoption eller på anden vis har

anvendt svigagtige metoder til at gennemføre en adop-

tion, uanset den opnåede fordel (økonomisk gevinst eller

andet)

Eksemler på ulovlige forhold i en adoptionssag kan være:

•

Biologisk mor er blevet presset til at afgive sit samtykke til

bortadoption

Forfalskning af dokumenter eller oplysninger (f.eks. at barnet

uretmæssigt er angivet som hittebarn i papirerne)

Tilsidesættelse af adoptionsproceduren som beskrevet i ind-

og udland

Økonomiske relationer i adoptionsformidlingen, som vurderes

at stride imod konventionens principper. Efter konventionen

skal myndighederne tage alle passende forholdsregler for at

hindre utilbørlig økonomisk eller anden form for vinding i for-

bindelse med en adoption. Personer og andre aktører, der

har en formel rolle i forbindelse med en adoption, må kun

opkræve rimelige gebyrer for ydelsen.

En mistanke om ulovlige forhold i en adoptionssag kan opstå

på alle tidspunkter i adoptionsprocessen. I nogle tilfælde kan

mistanken opstå, allerede inden adoptionen er gennemført el-

ler kort tid efter. I andre tilfælde opstår mistanken først flere

år efter adoptionen er gennemført.

Convention, in a manner which achieves the objects of the Convention, namely, the

protection of children who are adopted internationally)

Australian Discussion Paper, “Co-operation between Central Authorities to develop a

common approach to preventing and addressing illicit practices in intercountry adop-

tion cases”, oktober 2012

Eksempelvis vil en adopteret eller en adoptivfamilie kunne få

en mistanke om ulovlige forhold i den adopteredes sag i forbin-

delse med søgen efter biologisk slægt. Det kan også være me-

dier, der rejser en mistanke om ulovlige forhold i allerede gen-

nemførte adoptionssager fra et konkret land.

Ret til identitet

Barnets ret til identitet i internationale adoptioner er beskrevet

i artikel 8 i FNs Børnekonvention.

FNs Børnekonvention, Artikel 8:

1. Deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets ret

til at bevare sin identitet, herunder statsborgerskab,

navn og familieforhold, som anerkendt af loven og uden

ulovlig indblanding.

2. Hvis et barn ulovligt berøves en del af eller hele sin

identitet, skal deltagerstaterne yde passende bistand og

beskyttelse med henblik på hurtigt at genoprette barnets

identitet.

Enhver international adoption indebærer, at barnets oprinde-

lige identitet ændres alene ved den kendsgerning, at barnets

juridiske forældre ændres. Det er derfor af stor betydning, at

barnets historie afdækkes og dokumenteres så grundigt som

muligt. Derved sikres barnets ret og tilgang til egen historie.

De forskellige tiltag, der findes i Danmark med henblik på at

hjælpe adopterede til genoprettelse af deres identitet, er be-

skrevet i kapitel 4.

En historisk adoption

Ankestyrelsen bruger begrebet ”historisk adoption” om adopti-

oner, der er gennemført af formidlende organisationer, som

ikke længere opererer i Danmark

Et nutidigt samarbejde

En adoption er

ikke

historisk, hvis den er gennemført fra et

land, hvor DIA har et aktivt samarbejde eller har haft et sam-

arbejde.

Denne afgrænsning skyldes, at Ankestyrelsens tilsynsforpligti-

gelse retter sig mod DIAs formidlingsarbejde. Ankestyrelsens

tilsynsforpligtigelse i forhold til DIA er beskrevet i retningslin-

jerne fra 2019 om håndtering af mistanke om ulovlige forhold i

adoptionssager.

1.2 ANKESTYRELSENS KOMPETENCE

Ankestyrelsen er som centralmyndighed og tilsynsmyndighed

på adoptionsområdet forpligtet til at sikre, at verserende inter-

nationale adoptioner foregår i overensstemmelse med Haager-

konventionens principper.

Herudover forpligter Haagerkonventionen konventionsstaterne

til at fastsætte regler, der iagttager principperne i FNs Børne-

konvention. Danmark er dermed forpligtet til at sikre den

adopteredes ret til at kende sine forældre og bevare sin identi-

tet samt yde passende bistand og beskyttelse med henblik på

hurtigt at genoprette den adopteredes identitet

Ankestyrelsen er overordnet myndighed på adoptionsom-

rådet i Danmark, tilsynsmyndighed for den adoptionsfor-

midlende organisation i Danmark og udpeget centralmyn-

dighed efter Haagerkonventionen af 1993 om internatio-

nal adoption.

Som tilsynsmyndighed har Ankestyrelsen desuden adgang til

dokumenter og sager fra danske arkiver om den konkrete

adoptionssag og den generelle (historiske) formidling fra de

enkelte lande. Ankestyrelsen har desuden overordnet kend-

skab til udviklingen af lovgivningen på adoptionsområdet i

Danmark og det internationale adoptionsområde.

Det betyder, at Ankestyrelsens undersøgelser har tre formål.

1. At bistå den adopterede

Det første formål er at hjælpe adopterede, der har mistanke

om, at der kan være uregelmæssigheder eller ulovlige forhold i

deres adoption med at få indblik i deres egen adoptionssag og

viden om, hvorvidt den ser ud til at være behandlet i overens-

stemmelse med de regler og praksis, der var for formidlingen

fra afgiverlandet på formidlingstidspunktet.

Ankestyrelsen er ifølge de internationale konventioner på om-

rådet forpligtet til at bistå adopterede, som har mistanke om,

at deres adoption kan være forløbet på uregelmæssig vis.

Dette gælder ligeledes, hvis adoptanter henvender sig til Anke-

styrelsen på vegne af ikke-myndige adoptivbørn.

FNs Børnekonvention, Art. 7 og 8

Uregelmæssigheder i et adoptionsforløb eller et formidlings-

samarbejde indebærer en risiko for, at den adopterede er ble-

vet frataget hele eller dele af sin identitet. Den adopteredes

baggrund og historie kan eksempelvis være blevet modificeret,

forfalsket eller helt udeladt af den konkrete adoptionssag.

Ankestyrelsen vil i disse tilfælde bistå den adopterede med at

få adgang til de oplysninger, som er i Danmark om den pågæl-

dendes adoption.

Dette betyder i praksis, at Ankestyrelsen vil gennemgå de ak-

ter, der ligger på den konkrete adoptionssag med den adopte-

rede. Herudover vil Ankestyrelsen på baggrund af sager i dan-

ske arkiver om den generelle adoptionsformidling fra det på-

gældende afgiverland, beskrive regler og praksis på adoptions-

området i det pågældende land på formidlingstidspunktet.

Ankestyrelsen vil ligeledes forsøge at bistå den adopterede

med oplysninger om, hvor og hvordan den adopterede eventu-

elt kan få flere oplysninger i afgiverlandet.

2. At oplyse offentligheden

Det andet formål er at oplyse offentligheden om de mistanker

om uregelmæssigheder eller ulovlige forhold i formidlingssam-

arbejder, som Ankestyrelsen har forholdt sig til. Formålet er at

give alle adopterede mulighed for at få øget indsigt i adopti-

onsformidlingen fra det afgiverland, de er adopteret fra.

Ankestyrelsen vil oplyse om relevante undersøgelser på Anke-

styrelsens hjemmeside og i tilsynets årsberetning

3. At føre tilsyn med DIA

Det tredje formål er at gennemføre Ankestyrelsens tilsynsfor-

pligtelse i forhold til DIA.

Ankestyrelsens tilsynsforpligtelse retter sig mod DIAs formid-

lingsarbejde fra DIAs etablering i 2015 og fremad. Tilsynsfor-

pligtelsen er nærmere beskrevet i DIAs akkrediteringsvilkår.

De gældende akkrediteringsvilkår kan findes på Ankestyrelsens

hjemmeside

Det fremgår af DIAs akkrediteringsvilkår, at vilkårene også fin-

der anvendelse på Ankestyrelsens bagudrettede tilsyn med den

formidlingsvirksomhed, som blev udført af Glemte Børn, DanA-

dopt og AC Børnehjælp.

Årsberetning for Ankestyrelsens tilsyn på adoptionsområdet,

Tilsyn med Danish In-

ternational Adoption (DIA) — Ankestyrelsen (ast.dk)

Tilsyn med Danish International Adoption (DIA) — Ankestyrelsen (ast.dk)

Det vil sige, at DIA f.eks. er forpligtet til at udlåne sager og bi-

drage med oplysninger til Ankestyrelsen om formidlingen fra

de lande som de tidligere organisationer samarbejdede med.

DIA kan dog alene drages til ansvar i sager, hvor DIA har væ-

ret involveret i formidlingsarbejdet og alene på grundlag af

regler og vilkår, der var gældende på det relevante tidspunkt.

Hvad Ankestyrelsen ikke gør

Ankestyrelsen kan alene gennemgå de tilgængelige dokumen-

ter og på den baggrund oplyse, hvordan den enkelte adoption

eller formidling ser ud i forhold til regler og praksis på davæ-

rende tidspunkt. Ankestyrelsen kan også iværksætte relevante

tiltag i tilsynet med DIA, hvis adoptionen eller formidlingssam-

arbejdet er omfattet af Ankestyrelsens tilsynsforpligtelse.

Ankestyrelsen kan ikke selvstændigt undersøge eller gen-

nemse adoptionsdokumenter i et afgiverland. Ankestyrelsen

kan forsøge at etablere et samarbejde med relevante myndig-

heder i afgiverlande, men har ikke kompetence til at kræve, at

de pågældende afgiverlandes myndigheder samarbejder om at

belyse en konkret adoptionssag eller et samarbejde nærmere.

I udgangspunktet kan Ankestyrelsen heller ikke være fysisk til

stede i afgiverlande for at undersøge konkrete adoptionssager

eller formidlingssamarbejder nærmere, når der er tale om for-

midling fra lande, som DIA ikke har et aktivt samarbejde med.

En uddybning af Ankestyrelsens kompetence i nutidige og i hi-

storiske adoptionssager findes i retningslinjerne fra 2019 om

håndtering af mistanke om ulovlige forhold i adoptionssager.

KAPITEL 2

Ankestyrelsens erfaringer og

vidensindsamling

2.1 INTRODUKTION

Ankestyrelsens erfaringer fra de historiske undersøgelser og

konkrete henvendelser siden 2019 giver anledning til at revi-

dere de hidtidige retningslinjer for, hvordan Ankestyrelsen be-

handler sager med mistanke om ulovlige forhold.

Overordnet set er det Ankestyrelsens erfaring, at Ankestyrel-

sen ved behandlingen af sagerne ikke har kunnet konkludere,

om der er begået ulovlige handlinger i konkrete adoptionssa-

ger eller i formidlingsarbejdet.

De gennemførte undersøgelser har dog samtidig vist, at det

også i historiske adoptioner er muligt at kaste lys over dagæl-

dende regler og praksis. Det gør det i mange tilfælde muligt at

beskrive den kontekst, hvori adoptionerne fandt sted, og der-

ved bidrage til den adopteredes forståelse af sit eget adopti-

onsforløb.

Undersøgelserne har konkretiseret de uregelmæssigheder, der

generelt har gjort sig gældende i regler og praksis. Derved har

det været muligt at sætte den konkrete adoption ind i en bre-

dere kontekst. Den kontekst fremgik ikke af oplysningerne i

selve adoptionssagen men skulle uddrages af de generelle op-

lysninger om regler og praksis i såvel afgiverland som Dan-

mark på det pågældende tidspunkt.

Undersøgelserne har på den måde været et relevant fortolk-

ningsbidrag til den adopteredes forståelse af egen historie.

Det er derfor relevant, at Ankestyrelsen fortsætter med at bi-

stå adopterede, der har en mistanke om, at der har været ure-

gelmæssigheder eller ulovlige forhold i forbindelse med deres

adoption.

Siden udarbejdelsen af retningslinjerne i 2019 er antallet af

henvendelser, hvor eksempelvis en adopteret oplyser om mu-

lige ulovlige forhold i en konkret adoptionssag, steget fra en-to

til fire-fem henvendelser om året. Herudover oplever Ankesty-

relsen en fortsat interesse fra medier om sådanne sager.

I forbindelse med henvendelserne har Ankestyrelsen undersøgt

formidlingssamarbejdet med det pågældende land, de danske

myndigheders ansvar på pågældende tidspunkt og omstændig-

hederne i afgiverlandet på daværende tidspunkt. Dette er på-

krævet for at kunne oplyse den enkelte om sin adoptionssag

eller om formidlingssamarbejdet.

Ankestyrelsen har på baggrund af oplysninger fra andre cen-

tralmyndigheder desuden foretaget en række undersøgelser på

eget initiativ.

Der ses generelt et øget fokus på de omstændigheder, der

gjorde sig gældende i adoptioner, der blev gennemført inden

Haagerkonventionens implementering i de enkelte afgiver- og

modtagerlande.

Selvom der i Danmark i de sidste par år har været relativt få

henvendelser med mistanke om uregelmæssigheder i adopti-

onssager, hører Ankestyrelsen gennem det internationale net-

værk på området, at der i flere andre modtagerlande ses et

stigende antal henvendelser vedrørende uregelmæssigheder i

afsluttede adoptionssager.

ANTAL ADOPTIONER TIL DANMARK

I årene 1969 til 2021 er der adopteret ca. 23.000 børn til

Danmark fra udlandet. Adoptionerne er foretaget gennem

organisationerne, AC Børnehjælp, DanAdopt (tidligere

Glemte Børn), Terre des Hommes og DIA.

De formidlende organisationer har siden 1969 samarbej-

det med 70 lande. De lande, der er adopteret flest børn

fra, er Sydkorea, Indien, Colombia, Kina, Sri Lanka, Etio-

pien, Vietnam, Thailand, Sydafrika og Bolivia.

I årene 1969 til og med 2015 ankom i gennemsnit 481

børn til Danmark årligt. Fra 2016 til og med 2021 faldt

antallet til et gennemsnit på 54 børn årligt.

Ud over de ca. 23.000 børn adopteret gennem en formid-

lende organisation i Danmark, er et ukendt antal børn

adopteret til Danmark uden bistand fra de formidlende

organisationer, såkaldte ”private fremmedadoptioner”.

De adopterede, der siden 2019 har henvendt til sig til Ankesty-

relsen med mistanke om ulovlige forhold i deres adoptionssag,

har skullet vente mellem seks og tolv måneder på en tilbage-

melding. Årsagen hertil er blandt andet, at der aktuelt ikke fin-

des en samlet oversigt over, hvor de relevante oplysninger be-

finder sig. De skal fremsøges manuelt i Rigsarkivet.

2.2 UNDERSØGELSER GENNEMFØRT AF ANKE-

STYRELSEN

Ankestyrelsen har i 2020 og 2021 foretaget fem større under-

søgelser af ulovlige forhold i historiske formidlingssamarbejder

i 1970’erne og 1980’erne fra udlandet til Danmark

Fælles for undersøgelserne er, at det ikke har været muligt for

Ankestyrelsen hverken at be- eller afkræfte, om samarbej-

derne eller de konkrete adoptioner har været forbundet med

ulovlige forhold.

Et historisk system med mangelfulde sikkerhedsmeka-

nismer

Undersøgelserne viser, at adoptionssystemets evne til at sikre

barnets rettigheder er blevet styrket markant siden 1980’erne.

Særligt FNs Børnekonvention og Haagerkonventionen om in-

ternational adoption har udgjort de internationale milepæle. I

dansk sammenhæng er det særligt indholdet i adoptionsrefor-

merne i 2000 og 2016, som viser, at man i dag ser mærkbart

anderledes på international adoption som familiedannelses-

form, end man gjorde for 40 eller 50 år siden.

Undersøgelserne viser også, at tilsynet med adoptionsformid-

lingen og kravene til adoptionsformidlende organisationer var

af en helt anden karakter og intensitet end i dag.

I 1970’erne og 1980’erne kunne de formidlende organisationer

i Danmark, alene på baggrund af en anmeldelse af samarbej-

det til de danske myndigheder, samarbejde med myndigheder

og organisationer i udlandet om formidling af adoptioner til

Danmark.

Organisationerne kunne altså indgå aftaler om de konkrete vil-

kår for formidling af børn til Danmark uden en decideret god-

kendelse af samarbejdet fra de danske myndigheder, som er

påkrævet i dag.

Ved de danske myndigheders behandling af et matchningsfor-

slag fra udlandet, var der dengang et større fokus på oplysnin-

gerne om barnets helbredsmæssige og psykosociale forhold,

end på oplysningerne om frigivelsen af barnet. I dag vægter

legalitet og viden om barnets og ansøgernes forhold lige højt i

vurderingen af, om et adoptionsforløb kan gennemføres.

Undersøgelserne omhandler adoptionssamarbejdet med Chile, Indonesien, Bangla-

desh, Colombia og Sri Lanka,

Mistanke om ulovlig adoption — Ankestyrelsen (ast.dk)

Oplysningerne om barnets helbredsmæssige og psykosociale

forhold og om frigivelsen var mere sparsomme, end de oplys-

ninger, som de danske myndigheder modtager i sagerne i dag.

I forhold til det juridiske grundlag for adoptionen kontrollerede

de danske myndigheder alene dokumenternes ægthed.

På grund af de sparsomme oplysninger i de konkrete adopti-

onssager og de ofte begrænsede oplysninger om formidlingsar-

bejdet i adoptionsmyndighedernes arkiver har Ankestyrelsen

haft vanskeligt ved at belyse omstændighederne i de konkrete

sager eller det generelle formidlingsarbejde.

Dette udgør en væsentlig årsag til, at det ikke har været mu-

ligt for Ankestyrelsen at be- eller afkræfte eventuelle ulovlige

forhold.

På baggrund af de undersøgelser som Ankestyrelsen indtil vi-

dere har gennemført vurderer Ankestyrelsen, at der vil være et

sparsomt vidensgrundlag om alle formidlingssamarbejder i

1970’erne og 1980’erne.

Ankestyrelsen antager samtidig, at alle formidlingssamarbejder

i 1970’erne og 1980’erne efter nutidens standarder indebærer

en eller anden form for uregelmæssighed.

Det skyldes hovedsaligt den generelle mangel på sikkerheds-

foranstaltninger i adoptionssystemet, både i afgiverlandene og

i Danmark.

Det betyder ikke, at alle adoptioner fra 1970’erne og

1980’erne var ulovlige, eller at ulovlig adfærd har været en del

af hver enkelt adoption. Det betyder dog, at de manglende sik-

kerhedsforanstaltninger i princippet har forøget risikoen for

uregelmæssigheder i adoptionsformidlingen.

Ankestyrelsen kan ikke konkludere, om en adoptionsformidling

eller en konkret adoption var ulovlig, men kan redegøre for,

hvordan eventuelle uregelmæssigheder kan komme til udtryk i

forbindelse med den enkelte adoptionsformidling eller den kon-

krete adoption.

Adoptioner fra Chile

I foråret 2020 modtog Ankestyrelsen seks henvendelser fra

voksne adopterede fra Chile, som alle havde mistanke om, at

der er sket noget ulovligt i forbindelse med deres adoptioner.

Derudover havde en chilensk undersøgelseskommission i 2019

konkluderet, at det var en kendsgerning, at uregelmæssig og

ulovlig adoption fandt sted i Chile i perioden 1950 til 2000.

Ankestyrelsen vurderede, at der var tilstrækkeligt grundlag for

at antage, at adoptionsformidlingen fra Chile kunne være for-

bundet med ulovlig adfærd og iværksatte derfor en generel un-

dersøgelse af adoptionsformidlingen fra Chile i perioden 1978

til 1988.

På baggrund af afdækningen vurderede Ankestyrelsen, at det

ikke kan afvises, at adoptionsformidlingen fra Chile i perioden

1978 til 1988 har været forbundet med ulovlig adfærd.

Adoptioner fra Indonesien, Colombia, Sri Lanka og

Bangladesh

I 2021 modtog Ankestyrelsen en rapport fra en hollandsk ko-

mité om international adoptionsformidling til Holland. Komi-

teen havde særlig fokus på Brasilien, Indonesien, Colombia, Sri

Lanka og Bangladesh. Rapporten indeholder blandt andet en

lang række konkrete oplysninger om ulovlig adfærd i den hol-

landske adoptionsformidling.

Ankestyrelsen vurderede på baggrund af rapporten, at der var

tilstrækkeligt grundlag for at undersøge den danske adoptions-

formidling fra Indonesien, Colombia, Sri Lanka og Bangladesh

nærmere.

Formålet var at belyse, om de samme forhold gjorde sig gæl-

dende i den danske adoptionsformidling, som er beskrevet i

den hollandske undersøgelse om formidlingen til Holland i

1967 til 1998.

Undersøgelsen tegner samlet set et billede af, at formidlingen

fra de fire lande i 1970’erne og 1980’erne var præget af uregu-

lerede forhold, der efter nutidens standarder ikke indeholdt til-

strækkelige sikkerhedsmekanismer til at forebygge og forhin-

dre ulovlig adfærd. Om adoptionerne fandt sted på et forsvar-

ligt grundlag synes i højere grad at have været bestemt af de

enkelte aktørers moral og evne til at navigere i et udfordrende

felt, end at bero på en systemisk kontrol og regulering.

2.3 HENVENDELSER FRA ADOPTEREDE

Dokumenterne i en konkret historisk adoptionssag er sjældent

tilstrækkelige til, at Ankestyrelsen kan udtale sig om graden af

uregelmæssighed i den pågældende sag. Den enkelte sags do-

kumenter skal sammenlignes med den proces, der ville være

forventelig og korrekt på daværende tidspunkt.

Derfor har Ankestyrelsen i behandlingen af henvendelser fra

adopterede eksempelvis undersøgt:

•

samarbejdet mellem den danske organisation og samar-

bejdsparten i afgiverlandet

hvilke regler der var gældende i Danmark og i afgiverlandet

på adoptionstidspunktet

omstændighederne på adoptionsområdet i afgiverlandet på

adoptionstidspunktet.

Oplysningerne har Ankestyrelsen brugt i forbindelse med svar

til den adopterede. I svarene har Ankestyrelsen lagt vægt på

at sætte den enkeltes adoption i relation til den generelle for-

midling fra afgiverlandet på adoptionstidspunktet. Derudover

har Ankestyrelsen, når det har været muligt, henvist den

adopterede til internationale organisationer, der tilbyder yderli-

gere hjælp til eksempelvis root seach.

2.4 ERFARINGER FRA ANDRE LANDE

UNICEF

og HCCH

anser de adopteredes muligheder for at ud-

øve retten til egen identitet som et grundlæggende problemfelt

på det internationale adoptionsområde, der aktuelt kalder på

handling fra de ansvarlige stater.

I tråd hermed er der i blandt andet Sverige, Holland, Belgien,

Frankrig og Schweiz i 2020 og 2021 truffet politisk beslutning

om at iværksætte statslige tilbud, der har til formål at støtte

adopterede i denne proces. Tilbuddene retter sig særligt mod

voksne adopterede og dermed historiske adoptionsforløb.

Ankestyrelsen indgår i flere internationale samarbejdsfora,

som har fokus på international adoption. I disse fora har histo-

riske adoptioner og ulovlige forhold i historiske adoptioner lige-

ledes været drøftet oftere og oftere de seneste år.

Internationalt samarbejde

Ankestyrelsen deltager aktivt i drøftelser i internationalt regi

og sætter jævnligt fokus på problemstillinger vedrørende ure-

gelmæssigheder i formidlingen. Ankestyrelsen tog blandt andet

i 2020 initiativ til en undergruppe under ICAN-netværket

med fokus på konkrete problemstillinger i forbindelse med hi-

storiske adoptioner.

FNs Børnefond,

UNICEF Danmark | for alle verdens børn - Støt UNICEF og gør en for-

skel

Hague Conference on Private International Law,

HCCH | Home

ICAN (Intercountry Adoption Network) har eksisteret siden 2010. ICAN-netværket er

et mødeforum med centralmyndigheder fra en række modtagerlande, der ligeledes

har tiltrådt Haagerkonventionen. Netværket mødes typisk to gange om året til ufor-

melle drøftelser uden referat.

Netværket har afholdt digitale sparringsmøder, når konkrete

problemstillinger er opstået. Herigennem har Ankestyrelsen

opnået viden om, hvordan historiske adoptioner behandles i

andre lande, og hvilke værktøjer andre centralmyndigheder

bruger eller udvikler i forbindelse med behandlingen af histori-

ske sager.

Ankestyrelsen deltager også i en arbejdsgruppe under HCCHs

Permanente Bureau. Arbejdsgruppen har fokus på at fore-

bygge og håndtere ulovlige forhold i både historiske og nuti-

dige internationale adoptioner. Arbejdsgruppen har præsente-

ret sine anbefalinger til retningslinjer på Special Commission

for Haagerkonventionen i juli 2022. Konventionslandene var

enige om, at de anbefalede retningslinjer vil kunne omfatte

adoptioner, der er gennemført både før og efter Haagerkon-

ventionens ikrafttræden. Retningslinjerne forventes endeligt

vedtaget i marts 2023 af Haagerkonferencen.

Udenlandske undersøgelser

Chile

Ankestyrelsens undersøgelse af adoptionsformidlingen fra Chile

til Danmark blev blandt andet foranlediget af en rapport fra en

chilensk undersøgelseskommission

. Formålet med kommissi-

onen var blandt andet at afdække statslige myndigheders

handlinger i relation til uregelmæssigheder ved adoptioner.

Rapporten konkluderer at uregelmæssige og ulovlige adoptio-

ner, herunder krænkelse af grundlæggende rettigheder, fandt

sted i Chile i perioden 1950 til 2000.

På baggrund af rapporten pågår der en strafferetlig efterforsk-

ning i Chile. Efterforskningen omfatter bortførelser af børn og

mistanke om ulovlige forhold i nationale og i internationale

adoptionssager.

Holland

I 2021 blev en hollandsk rapport om ulovlige forhold i holland-

ske internationale adoptionssager offentliggjort. Rapporten

omhandler adoptionsformidlingen fra Colombia, Bangladesh,

Brasilien, Indonesien og Sri Lanka i årene 1967 til 1998

Rapportens konklusion har resulteret i, at den hollandske rege-

ring i februar 2021 suspenderede igangsættelsen af flere nye

internationale adoptionsforløb, før der blev truffet beslutning

Ankestyrelsen rapport om adoptionsformidlingen fra Chile til Danmark kan findes på

Ankestyrelsens hjemmeside:

Chile — Ankestyrelsen (ast.dk)

Den hollandske rapport kan findes på Ankestyrelsens hjemmeside:

Hollandsrapporten

— Ankestyrelsen (ast.dk)

om det fremtidige adoptionssystem i Holland. Det blev samti-

dig besluttet at etablere et center, der skal yde hjælp til alle

internationalt adopterede i relation til root search, PAS (Post

Adoption Service) og bistand ved mistanke om ulovlige forhold.

I juni 2022 besluttede det hollandske parlament, at den inter-

nationale adoptionsformidling kan fortsætte gennem én for-

midlende organisation, der vil blive underlagt et tættere tilsyn,

ligesom den hollandske centralmyndighed vil blive tillagt et

øget ansvar for at sikre konventionens principper i den interna-

tionale adoptionsformidling.

Schweiz

I Schweiz har en gruppe af uafhængige eksperter udarbejdet

en rapport om adoptioner fra Sri Lanka til Schweiz i årene

1973 til 1997. Den schweiziske centralmyndighed har oplyst,

at rapporten har ført til et stigende antal henvendelser angå-

ende mistanke om uregelmæssigheder i adoptioner.

I løbet af 2022 forventes den schweiziske centralmyndighed at

modtage en ny rapport om uregelmæssigheder og ulovligheder

i den historiske adoptionsformidling fra yderligere ti lande.

Rapporten er udarbejdet af en række forskere på et politisk

opdrag. På den baggrund forventes det, at der vil blive truffet

beslutning om yderligere foranstaltninger til at yde bistand til

adopterede.

Australien

Australiens centralmyndighed udarbejdede i april 2015 en pro-

tokol

for behandlingen af adoptionssager ved mistanke om

ulovlige forhold. Protokollen omfatter alene internationale

adoptionssager og henvender sig til adopterede og adoptivfa-

milier, men ikke til de biologiske forældre. Det fremgår af pro-

tokollen, at Australien har en forpligtelse til at håndtere ulov-

lige forhold i allerede gennemførte adoptionssager.

Kommende undersøgelser

Flere af de centralmyndigheder, som Ankestyrelsen samarbej-

der med, har oplyst, at det overvejes, om der skal iværksættes

undersøgelser af adoptionsformidlingen til de pågældende

lande.

Sverige

Den svenske regering har vedtaget, at der skal udarbejdes en

større undersøgelse af uregelmæssigheder i historiske adoptio-

ner. Undersøgelsen foretages af en uafhængig kommission

Protocol for Responding to Allegations of Child Trafficking in Intercountry Adoption

med inddragelse af den svenske centralmyndighed. Det for-

ventes, at kommissionen aflægger rapport senest i foråret

2024. I Sverige er der endvidere afsat særskilte midler til root

search-service i den svenske centralmyndighed.

Belgien

I Belgien (Flandern) udgav en ekspertkomité i 2021 en rapport

om adoptionsformidlingen til Belgien siden begyndelsen af

1960’erne

. Rapporten resulterede i en række anbefalinger til

regeringen, der blandt andet har ført til etableringen af et cen-

ter, der skal hjælpe flere grupper med at finde oplysninger om

egen baggrund, herunder også donorbørn, børn af surrogatar-

rangementer og børn fra Belgiens tidligere kolonier.

Der er ligeledes et politisk ønske på føderalt niveau om at fore-

tage en undersøgelse af den historiske adoptionsformidling i

Belgien.

Frankrig

Den franske centralmyndighed har oplyst, at det i Frankrig

overvejes, om der bør iværksættes en større undersøgelse af

historiske adoptioner til Frankrig. Den indledende vurdering fo-

retages blandt andet på baggrund af casestudier af formidlin-

gen fra udvalgte lande. Der er allerede iværksat universitets-

studier af formidlingen fra blandet andet Guatemala og Etio-

pien, ligesom den franske centralmyndighed også bistår pri-

vate NGO’er med at styrke deres root search-service til adop-

terede.

Finland

Den finske centralmyndighed har oplyst, at det finske Social-

og sundhedsministerie iværksætter en undersøgelse af inter-

nationale adoptioner til Finland. Undersøgelsen vil blive gen-

nemført i to faser. Den første fase gennemføres i efteråret

2022 med fokus på at samle op på undersøgelser gennemført i

andre lande og om disse kan have forbindelse til den finske

formidling.

Norge

Den norske centralmyndighed har oplyst, at de har fået til op-

gave at vurdere, om der er behov for en generel undersøgelse

af adoptionssystemet i Norge.

Underliggende rapport kan findes på den flamske centralmyndigheds hjemmeside (på

flamsk):

Rapport expertenpanel interlandelijke adoptie in Vlaanderen | Opgroeien

2.5 HISTORISK PRAKSISOVERSIGT

I forbindelse med behandlingen af enkeltstående sager og

større sagskomplekser er det Ankestyrelsens erfaring, at et

overblik over den samlede internationale formidling er et afgø-

rende redskab.

Ankestyrelsen vil sjældent kunne udtale sig om eventuelle ure-

gelmæssigheder på baggrund af oplysningerne i en enkelt sag.

Når Ankestyrelsen udtaler sig om en konkret sag eller et læn-

gere formidlingssamarbejde, er det derfor essentielt, at Anke-

styrelsen kan placere sagen eller samarbejdet i den rette juri-

diske, adoptionshistoriske og strukturelle kontekst.

Regler, procedurer og formidlingsstrukturer har ændret sig be-

tragteligt siden midten af 1960’erne, hvor den internationale

adoptionsformidling tog fart i Danmark.

De relevante oplysninger opbevares fysisk i Rigsarkivet, hos DIA

og i Ankestyrelsen. Det udgør et omfattende, fragmenteret ar-

kivmateriale, der kræver en manuel gennemgang for at identi-

ficere de oplysninger, der er relevante for den enkelte adopte-

redes historie og det konkrete samarbejde. Det er desuden ofte

nødvendigt at indhente oplysninger fra andre landes myndighe-

der eller at få bistand fra internationale organisationer.

Dette medfører, at de adopterede i dag må vente relativt længe

på et svar på deres henvendelse.

Med en historisk praksisoversigt til rådighed vil Ankestyrelsen

hurtigere kunne tilvejebringe generelle oplysninger om de

udenlandske organisationer, der har samarbejdet med Dan-

mark, samt oplysninger om hvilke regler og hvilket tilsyn, for-

midlingen var underlagt på det tidspunkt, hvor den konkrete

adoption fandt sted.

Oversigten vil også have til formål at tilvejebringe oplysninger

om, hvilken viden de danske myndigheder havde om det kon-

krete samarbejde, og hvordan samarbejdet mellem de danske

organisationer og deres udenlandske samarbejdsparter var til-

rettelagt.

Oversigten vil med fordel kunne dække perioden fra 1960’erne

til 2016 og indeholde:

•

En samlet oversigt over relevante danske regler på området,

herunder de formidlende organisationers akkrediteringsvilkår

En beskrivelse af myndighedsstrukturen på det danske adop-

tionsområde samt opgave- og ansvarsfordelingen mellem de

enkelte myndigheder

•

Oversigt over de formidlende organisationer og deres uden-

landske samarbejdsparter

Særlig beskrivelse af de danske adoptionsmyndigheders

praksis i relation til godkendelse af udenlandske samarbejds-

parter, adoptionsprocessen i Danmark og tilsynet med for-

midlingen fra udlandet og de formidlende organisationer

Journaloversigt over de relevante adoptionsmyndigheders sa-

ger.

Relevant lovgivning fra tidligere og nuværende samarbejds-

lande

Ankestyrelsen har påbegyndt arbejdet med at skabe overblik

over den internationale adoptionsformidling. Det er dog en om-

fattende og ressourcekrævende opgave. Ankestyrelsen har på

nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelige ressourcer til at fær-

diggøre projektet inden for en nærmere årrække.

KAPITEL 3

Reviderede retningslinjer

Retningslinjerne vedrører internationale adoptionssager og

fastlægger de overordnede rammer for Ankestyrelsens be-

handling af uregelmæssige adoptioner

. Det vil sige, en adop-

tion, hvor Ankestyrelsen vurderer, at der

kan

været tale om

uregelmæssigheder eller ulovlige forhold i forbindelse med

adoptionen.

Retningslinjerne vedrører alene afsluttede adoptionssager. Mis-

tanke om ulovlige forhold i ikke afsluttede adoptionssager

håndteres inden for rammerne af Ankestyrelsens tilsyn med

DIA.

Der kan være tale om én eller flere adoptionssager formidlet

gennem DIA eller gennem en af de tidligere organisationer (AC

Børnehjælp, DanAdopt og Terre des Hommes). Retningslin-

jerne vedrører ligeledes henvendelser om private fremmed-

adoptioner, dvs. adoptioner foretaget uden bistand fra en for-

midlende organisation.

Ankestyrelsens behandling af henvendelserne kan have et eller

flere formål:

•

Bistand til den adopterede

Oplysning af offentligheden

Tilsyn med DIA

Ankestyrelsen forholder sig til alle oplysninger om mulige ulov-

lige forhold eller uregelmæssige adoptioner. Oplysningerne kan

komme fra adopterede, adoptivfamilier, den formidlende orga-

nisation, borgerhenvendelser, andre landes adoptionsmyndig-

heder eller fra offentligheden.

Omfanget og intensiteten af Ankestyrelsens reaktioner afhæn-

ger af oplysningernes karakter. Det kan fx have betydning,

hvor specifikke oplysningerne er, om oplysningerne indikerer

systematisk uregelmæssig adfærd, eller om oplysningerne er

bekræftet af flere kilder. Ankestyrelsens reaktion kan strække

sig fra at iværksætte større undersøgelser til en kort note i til-

synets årsberetning.

Ankestyrelsen vil oplyse sagen eller sagskomplekset ud fra de

oplysninger, der er tilgængelige. Herefter vil Ankestyrelsen

Se eventuelt definition i afsnit 1.1

kunne udtale sig om eventuelle uregelmæssigheder set i for-

hold til de regler og procedurer, der var gældende på tidspunk-

tet for adoptionen eller formidlingen.

Retningslinjerne fastlægger alene Ankestyrelsens bistand. An-

kestyrelsen har ingen indflydelse på, i hvilket omfang afgiver-

landes myndigheder vil kunne bistå med at belyse omstændig-

heder i et konkret adoptionsforløb eller et generelt samar-

bejde.

Retningslinjerne retter sig mod Ankestyrelsens ansvar som

central- og tilsynsmyndighed i relation til danske formidlende

organisationers samarbejde med og adoptionsformidling fra

andre lande. Ankestyrelsen har som central- og tilsynsmyndig-

hed på adoptionsområdet ikke kompetence til at vurdere, om

danske myndigheder har handlet uforsvarligt eller ulovligt.

Ankestyrelsen kan informere den ansvarlige minister i det til-

fælde, at Ankestyrelsen bliver bekendt med eventuel uregel-

mæssig adfærd udvist af danske myndigheder.

3.1 BISTAND TIL DEN ADOPTEREDE

Behandling af henvendelser fra adopterede eller adop-

tivfamilier om mistanke om ulovlige forhold i konkrete

adoptionssager

Ankestyrelsen informerer på hjemmesiden om, hvordan adop-

terede kan henvende sig til Ankestyrelsen om disse sager.

Når Ankestyrelsen har modtaget henvendelsen, gennemgår

Ankestyrelsen den enkelte sags dokumenter.

Oplysningerne i den konkrete sag holdes op mod generelle op-

lysninger om adoptionsprocessen, systemet og formidlingsar-

bejdet i det pågældende land i den relevante periode.

Ankestyrelsen indhenter i den forbindelse oplysninger om det

konkrete formidlingssamarbejde fra DIA, hvis adoptionen er

gennemført med bistand fra Glemte Børn, AC Børnehjælp, Da-

nAdopt eller DIA. DIA gennemgår de oplysninger, som Anke-

styrelsen har bedt om, og bidrager derigennem til yderligere

oplysning af omstændighederne omkring den konkrete formid-

ling.

Ankestyrelsen kan også indhente oplysninger fra Statens Arki-

ver, som opbevarer de danske adoptionsmyndigheders sager.

Hvis Ankestyrelsen vurderer, at der er grundlag for at antage,

at adoptionen kan have været uregelmæssig eller ulovlig, vil

Ankestyrelsen foretage en gennemgang af de faktiske forhold,

der gjorde sig gældende i forbindelse med den konkrete adop-

tion.

Den adopterede modtager herefter en udtalelse fra Ankestyrel-

sen, der viser resultatet af sammenligningen, og indeholder en

beskrivelse af de eventuelle aspekter i sagen, som kan indikere

at adoptionen er uregelmæssig. Disse forhold vil i udgangs-

punktet kunne involvere både udenlandske og danske organi-

sationer og myndigheder.

Den adopterede vil også modtage oplysninger om, hvilke myn-

digheder og organisationer der kan bistå den adopterede med

at kaste yderligere lys over egen historie i afgiverlandet.

Ankestyrelsen vil sjældent kunne udtale sig om eventuelle ure-

gelmæssigheder på baggrund af en enkelte sag. Dette vil

kræve, at oplysningerne i den enkelte sag sammenlignes med

oplysninger om formidlingen fra afgiverlandet i helhed, adopti-

onsreglerne i afgiverlandet og i Danmark på det pågældende

tidspunkt, de ”normale” procedurer for håndteringen af adopti-

oner i afgiverlandet m.m.

I sager, der ligger mange år tilbage i tiden, er antallet af doku-

menter og oplysninger om den adopterede og den adopteredes

baggrund ofte sparsomme. Det varierer ligeledes, hvor mange

generelle informationer det er muligt for Ankestyrelsen at

fremskaffe om historiske regler og systemer.

Dette har en afgørende betydning for dybden og rækkevidden

af Ankestyrelsens vurdering af den enkelte sag. Det kan derfor

variere fra henvendelse til henvendelse, hvor detaljeret en be-

skrivelse Ankestyrelsen kan give om det konkrete adoptions-

forløb.

Inddragelse af afgiverlandets centralmyndighed

Hvis Ankestyrelsen vurderer, at der i den enkelte sag er tale

om uregelmæssigheder eller ulovlige forhold, vil Ankestyrelsen

almindeligvis involvere de relevante myndigheder i afgiverlan-

det.

Det er afgiverlandets myndigheder, der har ansvaret for at vi-

deregive eventuel information til den adopteredes biologiske

familie.

Ankestyrelsen kan desuden i dialogen med afgiverlandets myn-

digheder forhøre sig om de udenlandske myndigheders mulig-

heder for at undersøge omstændighederne i den enkelte sag.

Inddragelse af andre centralmyndigheder og internationale sa-

marbejdsparter

Ankestyrelsen kan høre internationale samarbejdsparter som

fx ISS

eller CHIP

om deres eventuelle kendskab til adopti-

onsformidlingen i det enkelte afgiverland.

Ligeledes kan Ankestyrelsen høre centralmyndigheder i andre

lande, om de er i besiddelse af oplysninger om forholdende i

det konkrete afgiverland i en bestemt periode.

Ankestyrelsen kan iværksætte en større undersøgelse

En større undersøgelse kan iværksættes, hvis Ankestyrelsen

vurderer, at de oplysninger, der ligger til grund for vurderingen

af den enkelte sag, indikerer, at der kan være tale om uregel-

mæssigheder i flere adoptionssager eller i hele formidlingen fra

det konkrete afgiverland. Behandlingen af større sagskomplek-

ser er beskrevet i afsnit 3.2.

3.2 GENERELLE UNDERSØGELSER AF FORMID-

LINGSSAMARBEJDER

Mistanke om uregelmæssigheder i større sagskomplekser kan

fx vedrøre et konkret børnehjem, et konkret geografisk om-

råde i et afgiverland eller adoptionsformidlingen fra et bestemt

land i en nærmere defineret periode.

Ankestyrelsen kan af flere veje få kendskab til oplysninger om

mistænkelige forhold i et sagskompleks. Oplysningerne kom-

mer typisk fra adopterede eller adoptanter, andre landes myn-

digheder, den formidlende organisation, udenlandske organisa-

tioner eller danske eller udenlandske medier.

Faglig vurdering af den relevante reaktionsform

Når Ankestyrelsen modtager oplysninger om uregelmæssige

adoptioner, foretager Ankestyrelsen en faglig vurdering af op-

lysningerne. Formålet er at vurdere, hvilken reaktion Ankesty-

relsen bør iværksætte.

Som et led i Ankestyrelsens vurdering, kan Ankestyrelsen

blandt andet indsamle oplysninger fra:

•

DIA

andre centralmyndigheder

ISS

Danske myndigheders sager og arkiv.

International Social Service,

Who we are (iss-ssi.org)

Child Identity Protection,

Inicio - Child Identity Protection (child-identity.org)

Hvordan reagerer Ankestyrelsen

Udfaldet af Ankestyrelsens faglige vurdering vil bero på karak-

teren af oplysningerne, og om det vurderes realistisk, at yder-

ligere oplysninger om adoptionsformidlingen kan blive tilveje-

bragt via en nærmere undersøgelse af de oplyste uregelmæs-

sigheder.

Ingen yderligere tiltag

Hvis Ankestyrelsen finder, at oplysningerne ikke er tilstrække-

ligt konkrete, behandler Ankestyrelsen ikke oplysningerne

yderligere. Kommer der på et senere tidspunkt flere oplysnin-

ger, som understøtter eller bekræfter tidligere oplysninger, kan

de samlede oplysninger medføre en reaktion fra Ankestyrelsen.

•

Oplysning på Ankestyrelsens hjemmeside

Hvis Ankestyrelsen efter en faglig vurdering kommer frem til,

at der ikke er grundlag for at påbegynde en nærmere undersø-

gelse, kan Ankestyrelsen informere om vurderingen på Anke-

styrelsens hjemmeside.

Adopterede fra det pågældende land oplyses derved om, at der

har været foretaget nogle indledende vurderinger og undersø-

gelser, og at de kan kontakte Ankestyrelsen, hvis de har

spørgsmål til oplysningerne i deres egen adoptionssag. I så

fald vil Ankestyrelsen behandle henvendelsen som beskrevet i

afsnit 3.1.

Undersøgelse af et større sagskompleks

Hvis Ankestyrelsen vurderer at være i besiddelse af oplysnin-

ger, der giver anledning til og muliggør en nærmere undersø-

gelse af et større sagskompleks, kan Ankestyrelsen iværksætte

en generel undersøgelse af adoptionsformidlingen fra et kon-

kret land eller børnehjem i en nærmere defineret periode.

•

I undersøgelsen vil Ankestyrelsen indsamle yderligere tilgæn-

gelige oplysninger og analysere formidlingen i en større kon-

tekst. Undersøgelsen vil typisk indebære:

•

Beskrivelse af regler og procedurer (i afgiverlandet og i Dan-

mark) på tidspunktet for formidlingen

Gennemgang af et antal konkrete sager og beskrivelse af sa-

gernes oplysningsgrundlag

Beskrivelse og analyse af formidlingssamarbejdet med afgi-

verlandet

Beskrivelse og analyse af økonomiske aspekter i forbindelse

med formidlingen fra afgiverlandet

Beskrivelse af de aktører, som var involveret i formidlingen

fra afgiverlandet

Beskrivelse af mulighederne for at søge efter biologisk slægt

i afgiverlandet og mulighederne for yderligere hjælp i Dan-

mark

•

Indsamling af information fra blandt andet ISS, CHIP og an-

dre landes centralmyndigheder

Ankestyrelsens konklusion og selve undersøgelsen offentliggø-

res på Ankestyrelsens hjemmeside.

3.3 TILSYN MED DIA

Hvis en henvendelse om mulig uregelmæssig eller ulovlig ad-

færd vedrører et formidlingssamarbejde, der er omfattet af An-

kestyrelsens tilsynsforpligtelse med den internationale adopti-

onsformidling, skal de beskrevne reaktioner i kap. 3.1 og 3.2

sættes i relation til adoptionslovens bestemmelser om tilsynet

og DIAs akkrediteringsvilkår.

Ankestyrelsen fører tæt tilsyn med DIA. Tilsynet består blandt

andet i at påse, at de adoptioner, der gennemføres med bi-

stand fra DIA, er etisk og fagligt forsvarlige og i overensstem-

melse med Haagerkonventionen og reglerne i afgiverlandet og

i Danmark.

Samtidig er DIA underlagt de til enhver tid gældende akkredi-

teringsvilkår, som organisationen har indgået aftale om med

Ankestyrelsen

. For at opnå akkreditering er det blandt andet

et krav, at DIA har et indgående kendskab til lovgivningen og

grundlæggende principper på adoptionsområdet i Danmark og

i de lande, som DIA samarbejder med. DIA skal også have et

indgående kendskab til principperne i blandt andet Haagerkon-

ventionen og FNs Børnekonvention.

International adoption er et samarbejde mellem to selvstæn-

dige stater og involverer flere myndigheder, organisationer og

personer i begge lande. Det danske tilsyn kan ikke og har ikke

beføjelser til at garantere, at der i ét af disse led ikke foregår

ulovlige aktiviteter fx forfalskning af dokumenter, pres på bio-

logisk mor for samtykke, kidnapning etc.

På trods af et skærpet tilsyn og et øget fokus på lovligheden af

adoptioner og dermed sikring af barnets identitet, så kan ure-

gelmæssig eller ulovlig adfærd derfor stadig forekomme.

Hvis Ankestyrelsen vurderer, at der har været tale om uregel-

mæssigheder i afsluttede adoptionssager fra afgiverlande, hvor

DIA har et aktivt samarbejde, kan det have betydning for DIAs

arbejde.

De gældende akkrediteringsvilkår findes på Ankestyrelsens hjemmeside:

Tilsyn med

Danish International Adoption (DIA) — Ankestyrelsen (ast.dk)

Betydning for det aktive samarbejde

Uregelmæssigheder i en adoption eller i et større sagskom-

pleks kan resultere i, at formidlingen fra det pågældende afgi-

verland begrænses, eller at formidlingen kun kan ske under

visse skærpede betingelser. En anden konsekvens kan være,

at Ankestyrelsen indstiller til den ansvarlige minister, at Anke-

styrelsen anbefaler, at DIAs tilladelse til at formidle adoptioner

fra afgiverlandet trækkes tilbage.

Betydning for DIA

Uregelmæssigheder i formidlingen fra et land, hvor DIA har et

aktivt samarbejde, kan også have konsekvenser for DIA som

organisation. Hvis DIA eller nogen af organisationens lokale re-

præsentanter i udlandet har været involveret i ulovlige forhold,

kan den ansvarlige minister i yderste konsekvens tilbagekalde

DIAs tilladelse til at yde adoptionshjælp.

KAPITEL 4

Hjælp til adopterede

Barnets ret til egen identitet, som er fastlagt i FNs Børnekon-

vention, er grunden til, at Ankestyrelsen behandler sager om

mistanke om uregelmæssigheder i international adoptionssa-

ger.

FNs Børnekonvention, Artikel 8

Stk.1: Deltagerstaterne påtager sig at respektere bar-

nets ret til at bevare sin identitet, herunder statsbor-

gerskab, navn og familieforhold, som anerkendt af lo-

ven og uden ulovlig indblanding.

Stk. 2: Hvis et barn ulovligt berøves en del af eller hele

sin identitet, skal deltagerstaterne yde passende bi-

stand og beskyttelse med henblik på hurtigt at genop-

rette barnets identitet.

Hvis Ankestyrelsen konstaterer uregelmæssigheder i en eller

flere adoptioner, er det derfor afgørende, at både Ankestyrel-

sen og DIA arbejder for at forsøge at hjælpe med at genop-

rette den adopteredes identitet. Denne proces kan være svær,

særligt hvis adoptionen er gennemført for mange år siden.

“Identity rights include, among others, the right to be

registered at birth and have proof of one’s registration

such as through a birth certificate. Identity rights also

include having a nationality, name and knowing one’s

family relations.

Family relations include connections that arise as a re-

sult of this history, continuity or separation, encom-

passing birth parents, gamete donors, siblings, grand-

parents and others. In other words, each child has a

right to know his or her origins”.

Child Identity Protection,”https://www.child-iden-

tity.org/en/child-identity-rights.org/what-are-identity-

rights.html”

Ankestyrelsens tilbud til adopterede

Gennemgang af konkrete sager

Som beskrevet i kapitel 3 kan alle adopterede rette henven-

delse til Ankestyrelsen, hvis de kommer i besiddelse af oplys-

ninger, der skaber usikkerhed om, hvorvidt adoptionen er ure-

gelmæssig eller ulovlig.

Ankestyrelsen prioriterer at være i dialog med den adopterede

i forbindelsen med behandlingen af den enkeltes sag. Ankesty-

relsen har desuden en strategi om øget åbenhed og om, så

vidt det er muligt, at fremlægge alle relevante oplysninger om

adoptionsformidlingen, både for den enkelte og for offentlighe-

den.

Ankestyrelsen tilstræber også at kunne oplyse adopterede om,

hvilke organisationer og myndigheder i afgiverlandet, der kan

hjælpe den adopterede med at søge efter flere oplysninger om

egen historie og skabe kontakt til biologisk slægt. I den forbin-

delse henviser Ankestyrelsen adopterede til DIA, som ligeledes

bistår adopterede i søgen efter biologisk slægt.

Post Adoption Service

Ankestyrelsen tilbyder rådgivning til voksne adopterede, både i

form af individuelle forløb og gruppeforløb. Rådgivningen vare-

tages af fagpersoner med særlig adoptionsspecifik viden.

Den voksne adopterede kan ansøge om at få tildelt timer via

Ankestyrelsens hjemmeside:

PAS-Rådgivning til voksne adop-

terede — Ankestyrelsen (ast.dk).

Der er en egenbetaling på

100 kr. pr. time, som betales direkte til rådgiveren.

Grupper for voksne adopterede mødes op til 15 gange i tre-fire

timer ad gangen. I et gruppeforløb udveksles tanker, følelser,

erfaringer og oplevelser med andre, som også er adopterede.

Grupperne ledes af én eller flere rådgivere.

Grupperne sammensættes ud fra deltagernes geografiske pla-

cering. Der vil også så vidt det er muligt bliver sammensat

grupper, hvor deltagerne har nogenlunde samme alder. Der er

ikke egenbetaling for gruppeforløb.

Voksne adopterede kan ansøge om at deltage i et gruppeforløb

via Ankestyrelsens hjemmeside:

PAS-Rådgivning til voksne

adopterede — Ankestyrelsen (ast.dk)

DIAs Post Adoption Service

DIA er forpligtet til at yde PAS til adopterede og adoptivfami-

lier, der ønsker at søge efter oplysninger om den adopteredes

baggrund og historie. Denne forpligtelse gælder, hvis adoptio-

nen er gennemført via DIA, AC Børnehjælp, DanAdopt, Glemte

Børn eller Terre des Hommes.

Det fremgår af akkrediteringsvilkårene, at DIA skal sikre, at

oplysningerne om den adopteredes baggrund er tilgængelige.

DIA er også forpligtet til at yde bistand til adopterede og adop-

tivfamilier til at opnå oplysninger og kontakt til den udenland-

ske samarbejdspart, der har formidlet adoptionen.

DIAs tilbud til adopterede kan inddeles i fem hovedkategorier:

•

Aktindsigt i egen sag

Den adopterede eller adoptivfamilien ønsker aktindsigt i den

konkrete adoptionssag. DIA er ansvarlig for at opbevare de i

alt ca. 23.000 adoptionssager vedr. adoptioner, der er blevet

behandlet af Glemte Børn, AC Børnehjælp, DanAdopt og

DIA

Søgen efter yderligere oplysninger

Adoptivfamilien, der ønsker at søge efter flere oplysninger

om barnets historie før adoptionen eller ønsker at få verifice-

ret oplysninger om barnet, eller den adopterede, der på egen

hånd ønsker at søge flere oplysninger om sin tid før adoptio-

nen eller at få allerede tilgængelige oplysninger verificeret.

Skabe kontakt til oprindelig slægt

Adoptivfamilien, som ønsker kontakt med barnets biologiske

familie eller eventuelle plejefamilie, eller den adopterede, der

på egen hånd ønsker at etablere kontakt, samt biologiske fa-

miliemedlemmer, der ønsker kontakt til den adopterede, eller

adoptivfamilier, der har adopteret et eller flere børn med bio-

logiske søskende i en anden adoptivfamilie.

Tilbagerejser

Adoptivfamilien, der ønsker at rejse tilbage med barnet, eller

den adopterede selv, der ønsker at rejse tilbage.

Andet

Eksempelvis adopterede, der ønsker at undersøge mulighe-

derne for at komme i praktik på det børnehjem, hvor den

adopterede opholdt sig inden adoptionen, søger efter infor-

mation om mulighed for yderligere rådgivning og hjælp, øn-

•

Ankestyrelsens opbevarer adoptionssager fra organisationen Terre Des Hommes.

Disse sager bliver dog overleveret til Rigsarkivet i efteråret 2022. Adopterede som

alene ønsker indsigt i deres egen adoptionssag og er adopteret gennem Terre Des

Hommes skal derfor herefter henvende sig til Rigsarkivet.

sker hjælp til afklaring vedrørende den adopteredes statsbor-

gerskab i afgiverlandet eller ønsker fra adoptivfamilier og

adopterede om at få kontakt til andre adoptivfamilier og

adopterede.

DIA rådgiver og vejleder de adopterede og deres familier om,

hvor, hvordan og fra hvem de adopterede kan søge om hjælp i

udlandet, samt om de kulturelle forhold i de enkelte lande. DIA

følger op på mulighederne for og udviklingen af PAS i udlandet

i deres løbende samarbejde med afgiverlandene og fungerer

som bindeled til myndigheder og børnehjem, samt til andre fa-

miliegrupper, landegrupper og de øvrige rådgivningstilbud i

kommunalt og statsligt regi.

DIA afholder ligeledes løbende landetræf for adopterede og fa-

milier, der har adopteret, fra de enkelte afgiverlande.

DIAs tilbud er beskrevet på DIAs hjemmeside:

https://www.d-

i-a.dk/adoptionsprocessen/efter-adoption/

Juridiske handlemuligheder

Den adopterede kan overveje, om vedkommende ønsker at

ansøge om ophævelse af adoptionen eller forsøge at få adopti-

onen erklæret ugyldig.

Ankestyrelsen kan dog ikke ophæve en adoption, når adopti-

onsbevillingen er udstedt i et andet land. I det tilfælde er det

reglerne i afgiverlandet, der er afgørende for, om adoptionen

kan ophæves eller erklæres ugyldig.

Ankestyrelsen kan alene ophæve adoptioner, hvis den endelige

adoptionsbevilling er udstedt i Danmark.

I forhold til eventuelle øvrige muligheder i Danmark inden for

andre retsområder (eksempelvis strafferet eller erstatning og

muligheden for retshjælp eller fri proces), som kunne være re-

levante i den enkelte sag, kan Ankestyrelsen alene henvise til

rette myndighed i Danmark.