Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2883458_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1958
Doknr.
839927
Dato
09-04-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 1. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
293 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 293:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor de danske myndigheder efter 2016 og
frem ikke overholder de danske og koreanske regler om samtykke, som
Ankestyrelsen bliver bekendt med allerede i 2010 fra den koreanske
antikorruptionsmyndighed?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Ankestyrelsen, hvor det
bl.a. fremgår, at Ankestyrelsen, når styrelsen tager stilling til, om et
adoptionsforløb kan fortsætte, også ud fra sagen vurderer, om de
sydkoreanske regler for frigivelse af et barn til adoption er overholdt.
Ankestyrelsen har således oplyst følgende:
”Ankestyrelsen
kan oplyse, at samarbejdet mellem DIA og Holt i Sydkorea
ophørte, før Sydkorea tiltrådte Haagerkonventionen i sommeren 2023. Der er
derfor ikke udstedt 17c-erklæringer i adoptionssager fra Sydkorea.
Når et barn matches med de kommende adoptanter, skal myndighederne i
både afgiver- og modtagerlandet udstede en erklæring om, at adoptionen kan
fortsætte. Erklæringen har relation til Haagerkonventionens artikel 17c. Derfor
kaldes den en 17c-erklæring. I Danmark er det Ankestyrelsen, der udsteder
17c-erklæringer. Erklæringen er et udtryk for, at Ankestyrelsen vurderer, at
adoptionsprocessen kan fortsætte.
Det bemærkes, at Ankestyrelsens godkendelse foretages på et skriftligt grundlag.
Ifølge Haagerkonventionen påhviler den juridiske afgørelse om barnets frigivelse
til bortadoption afgiverlandet, hvorimod modtagerlandet (Danmark) har det
overordnede ansvar for at sikre, at de kommende adoptivforældre er kvalificerede
og egnede til at adoptere, jf. konventionens artikel 4 og 5.
Uanset at Sydkorea ikke havde tiltrådt Haagerkonventionen, har adoptioner fra
Sydkorea til Danmark skullet følge principperne i Haagerkonventionen om
international adoption, og Ankestyrelsen udsteder derfor i sagerne en 17c-
lignende erklæring. De sydkoreanske myndigheder udsteder ikke sådan en
erklæring.
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om det er ministerens opfattelse, at en dansk myndighed ikke er forpligtet til at reagere, når den kommer i besiddelse af oplysninger, der peger i retning af brud på grundlæggende rettigheder for de mennesker, hvis børn vi adopterer
2883458_0002.png
Det betyder, at Ankestyrelsen siden 2016 i matchningssager fra Sydkorea har
udstedt en erklæring om, at sagen kan fortsætte. I forbindelse med
Ankestyrelsens vurdering af, om en sag kan fortsætte, sikrer styrelsen sig, at
frigivelsen af barnet ud fra den foreliggende dokumentation lever op til de krav,
der gælder i Sydkorea.
Ankestyrelsen kan i øvrigt tilføje, at den sydkoreanske adoptionslovgivning i
2012 blev ændret således, at international adoption kun var mulig hvis den
biologiske mor eller de biologiske forældre havde samtykket til adoptionen. Det
vil sige, at det fra 2012 ikke var muligt internationalt at adoptere hittebørn eller
børn frigivet til adoption uden samtykke.”
Jeg kan henholde mig til det af Ankestyrelsen anførte.
Jeg kan derudover henvise til min tidligere besvarelse af 12. marts 2024 af
SOU-spørgsmål nr. 271 (alm. del), hvor proceduren for udarbejdelse af en 17c-
erklæring i forbindelse med godkendelse af matchningsforslag er forklaret
nærmere.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1: Svar på SOU-spørgsmål nr. 271 (alm. del)
2