SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om det er ministerens opfattelse, at Danmark ingen forpligtelser har til at sikre retssikkerheden for familier i sager, hvor vi har indgået aftaler med andre lande om, at det er deres opgave

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2024 - 3927

Doknr.

870292

Dato

19-06-2024

Folketingets Socialudvalg har den 22. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr.

492 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).

Spørgsmål nr. 492:

Er det ministerens opfattelse, at Danmark ingen forpligtelser har til at sikre

retssikkerheden for familier i sager, hvor vi har indgået aftaler med andre lande

om, at det er deres opgave? Der henvises til besvarelsen af SOU alm. del

–

spørgsmål 398, 293, 271”.

Svar:

Spørgsmålet henviser til mine besvarelser af SOU (alm. del) spørgsmål nr.

398, 293 og 271, som er vedlagt. Jeg forstår på den baggrund spørgsmålet

således, at det angår sagsbehandling i sager om international adoption.

Jeg mener klart, at Danmark har forpligtelser med hensyn til at sikre

retssikkerheden for de familier, som er involveret i et internationalt

adoptionsforløb, og i mine svar på spørgsmål nr. 398, 293 og 271 beskrives

netop Ankestyrelsens forpligtelser i henhold til gældende lovgivning på

området.

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 398, er der en ansvarsfordeling

mellem Danmark som modtagerland og afgiverlandet, hvorefter det er

afgiverlandets ansvar, at grundlaget for frigivelse af barnet til international

adoption lever op til dette lands regler og betingelser. Ud fra den foreliggende

information påser modtagerlandet, at afgiverlandets frigivelse af barnet til

adoption er sket i overensstemmelse med afgiverlandets lovgivning.

I den kontrol, som finder sted i dag, er den såkaldte 17c-erklæring central, og

erklæringen er et udtryk for, at de danske myndigheder vurderer, at

oplysningerne i adoptionssagen viser, at adoptionen på det foreliggende

grundlag vil være til barnets bedste og ikke strider mod afgiverlandets

lovgivning, dansk lovgivning og internationale konventioner frem til

matchningstidspunktet.

I svaret på spørgsmål nr. 271 er der redegjort for processen. Ved behandlingen

af et matchningsforslag gennemgår Ankestyrelsen sagens dokumenter om

barnet, herunder dokumenterne om barnets baggrundshistorie og om

frigivelsen af barnet, herunder subsidiaritetsprincippet (at mulighederne for at

barnet kan vokse op i udvidet familie, eller der kan gennemføres en national

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om det er ministerens opfattelse, at Danmark ingen forpligtelser har til at sikre retssikkerheden for familier i sager, hvor vi har indgået aftaler med andre lande om, at det er deres opgave

adoption, er afsøgt). På baggrund af oplysningerne om barnets

helbredsmæssige og psykosociale forhold vurderes det også, om barnet er

omfattet af ansøgernes godkendelse, eller om Adoptionssamrådet skal tage

stilling til, om ansøgerne har de fornødne ressourcer til at tage sig af det

konkrete barn.

Hvis Ankestyrelsen vurderer, at de fremsendte oplysninger om barnets

baggrundshistorie og det juridiske grundlag for frigivelsen af barnet til

international adoption er mangelfulde, beder Ankestyrelsen DIA om at indhente

yderligere oplysninger fra de udenlandske samarbejdsparter.

Særligt for så vidt angår Sydkorea, som først tiltrådte Haagerkonventionen i

2023, var det sådan, at der blev udstedt en 17c-lignende erklæring. Dette er

nærmere beskrevet i mit svar på spørgsmål nr. 293.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister

Bilag:

Bilag 1: SOU alm. del

–

svar på spm. 398

Bilag 2: SOU alm. del

–

svar på spm. 293

Bilag 3: SOU alm. del

–

svar på spm. 271