Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3927
Doknr.
870292
Dato
19-06-2024
Folketingets Socialudvalg har den 22. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
492 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 492:
Er det ministerens opfattelse, at Danmark ingen forpligtelser har til at sikre
retssikkerheden for familier i sager, hvor vi har indgået aftaler med andre lande
om, at det er deres opgave? Der henvises til besvarelsen af SOU alm. del
–
spørgsmål 398, 293, 271”.
Svar:
Spørgsmålet henviser til mine besvarelser af SOU (alm. del) spørgsmål nr.
398, 293 og 271, som er vedlagt. Jeg forstår på den baggrund spørgsmålet
således, at det angår sagsbehandling i sager om international adoption.
Jeg mener klart, at Danmark har forpligtelser med hensyn til at sikre
retssikkerheden for de familier, som er involveret i et internationalt
adoptionsforløb, og i mine svar på spørgsmål nr. 398, 293 og 271 beskrives
netop Ankestyrelsens forpligtelser i henhold til gældende lovgivning på
området.
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 398, er der en ansvarsfordeling
mellem Danmark som modtagerland og afgiverlandet, hvorefter det er
afgiverlandets ansvar, at grundlaget for frigivelse af barnet til international
adoption lever op til dette lands regler og betingelser. Ud fra den foreliggende
information påser modtagerlandet, at afgiverlandets frigivelse af barnet til
adoption er sket i overensstemmelse med afgiverlandets lovgivning.
I den kontrol, som finder sted i dag, er den såkaldte 17c-erklæring central, og
erklæringen er et udtryk for, at de danske myndigheder vurderer, at
oplysningerne i adoptionssagen viser, at adoptionen på det foreliggende
grundlag vil være til barnets bedste og ikke strider mod afgiverlandets
lovgivning, dansk lovgivning og internationale konventioner frem til
matchningstidspunktet.
I svaret på spørgsmål nr. 271 er der redegjort for processen. Ved behandlingen
af et matchningsforslag gennemgår Ankestyrelsen sagens dokumenter om
barnet, herunder dokumenterne om barnets baggrundshistorie og om
frigivelsen af barnet, herunder subsidiaritetsprincippet (at mulighederne for at
barnet kan vokse op i udvidet familie, eller der kan gennemføres en national
1