Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2883425_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3927
Doknr.
870292
Dato
19-06-2024
Folketingets Socialudvalg har den 22. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
491 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 491:
”Vil ministeren –
i forlængelse af besvarelserne på SOU alm. del
spørgsmål
398, 293 og 271
redegøre for, hvordan det kan være, at man fra dansk side
ikke har reageret på de oplysninger, der er fremkommet gennem mere end et
årti, der har peget i retning af, at der var uregelmæssigheder og adoptioner
uden samtykke?”
Svar:
Spørgsmålet henviser til mine besvarelser af SOU (alm. del) spørgsmål nr.
398, 293 og 271. Svarene er vedlagt.
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at tilsynet med international adoption
til Danmark har udviklet sig meget over tid. Det nuværende adoptionssystem,
som blev indført i 2016, er reguleret på en helt anden måde end tidligere,
herunder med et stærkt tilsyn fra Ankestyrelsens side.
Som jeg redegjorde for på samrådet den 30. maj 2024, hvor jeg svarede på
Folketingets Socialudvalgs samrådsspørgsmål nr. Æ-AB, så var der i tilsynet
tilbage i tid fokus på kontrol af dokumenters ægthed og barnets
helbredsmæssige forhold, mens myndighederne i dag også foretager en
vurdering af, om procedurerne i afgiverlandet er overholdt.
I den kontrol, som finder sted i dag, er den såkaldte 17c-erklæring central, og
erklæringen er et udtryk for, at de danske myndigheder vurderer, at
oplysningerne i adoptionssagen viser, at adoptionen på det foreliggende
grundlag vil være til barnets bedste og ikke strider mod afgiverlandets
lovgivning, dansk lovgivning og internationale konventioner frem til
matchningstidspunktet.
Processen med 17c-erklæringer er beskrevet i mit svar på spørgsmål nr. 271.
Heraf fremgår også, at hvis Ankestyrelsen vurderer, at oplysningerne om
barnets baggrundshistorie og det juridiske grundlag for frigivelsen af barnet til
international adoption er mangelfulde, vil Ankestyrelsen bede DIA om at
indhente yderligere oplysninger fra de udenlandske samarbejdsparter.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 491: Spm. om, hvordan det kan være, at man fra dansk side ikke har reageret på de oplysninger, der er fremkommet gennem mere end et årti, der har peget i retning af, at der var uregelmæssigheder og adoptioner uden samtykke
2883425_0002.png
Jeg kan i den forbindelse også henvise til mit svar af 21. februar 2024 på SOU
(alm. del) spørgsmål nr. 170, der vedlægges.
Af svaret på spørgsmål nr. 398 fremgår det blandt andet, at det er
afgiverlandets regler for frigivelse, der skal følges i international adoption og
ikke de danske regler for frigivelse af danske børn i nationale adoptioner. Det
betyder, at de danske regler om, hvornår der skal afgives samtykke fra
biologiske forældre, ikke er relevante i den sammenhæng.
Som det også fremgår af svaret på dette spørgsmål, kan de danske
myndigheder ikke bestemme, hvilke betingelser afgiverlandet skal opstille for
frigivelse af et barn til adoption. Men ud fra den dokumentation, der foreligger
fra afgiverlandet, påser modtagerlandet, at afgiverlandets frigivelse af barnet til
adoption er sket i overensstemmelse med afgiverlandets lovgivning.
I svaret på spørgsmål nr. 293 beskrives Ankestyrelsens sagsbehandling i sager
om adoption fra Sydkorea til Danmark efter 2016 med det særlige forhold, at
Sydkorea først tiltrådte Haagerkonventionen i sommeren 2023. I disse sager
udstedte Ankestyrelsen en 17c-lignende erklæring. Det fremgår også, at den
sydkoreanske adoptionslovgivning i 2012 blev ændret således, at international
adoption kun var mulig, hvis den biologiske mor eller de biologiske forældre
havde samtykket til adoption.
I forhold
til oplysninger fra det sydkoreanske ”Anti-Corruption
& Civil Right
Commission” (ACRC),
der spørges til i spørgsmål 293, kan jeg henvise til mit
svar af 27. marts 2024 på SOU (alm. del) spørgsmål nr. 292. Svaret er vedlagt.
Det fremgår heraf blandt andet, at de danske myndigheders tilsyn i 2010
overvejende var rettet mod de danske formidlende organisationers aktive
formidlingsarbejde, mens der i de seneste år er sket en udvikling, hvorefter
forpligtelsen til også at reagere på og behandle historiske adoptionssager er
blevet mere defineret og italesat.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1: SOU alm. del
svar på spm. 398
Bilag 2: SOU alm. del
svar på spm. 293
Bilag 3: SOU alm. del
svar på spm. 271
Bilag 4: SOU alm. del
svar på spm. 292
Bilag 5: SOU alm. del
svar på spm. 170
2