Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3889
Doknr.
869350
Dato
19-06-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 22. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
489 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 489:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan borgere, der oplever fejl i kommunens
sagsoplysninger, kan få berigtiget disse oplysninger?”
Svar:
Hvis en kommune er i besiddelse af forkerte oplysninger i en sag, har borgeren
efter persondataloven krav på at få oplysningerne berigtiget, hvilket vil sige
rettet urigtige/forkerte oplysninger. Dette kaldes også for retten til berigtigelse.
For at få rettet oplysningerne skal borgeren kontakte den myndighed, som har
oplysningerne. Borgeren kan bede om rettelse per telefon, ved brev eller pr. e-
mail.
Kommunen kan derefter skrive en tilføjelse om, at de oplysninger, som der er
klaget over, er urigtige/forkerte eller bestridt af borgeren. I tilfælde hvor det er
svært at tale om ”forkert” og ”rigtigt”, har
borgeren ret til at få tilføjet sin
uenighed på sagen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1