Socialudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del
–
spørgsmål 482
I brev af 10. maj 2024 har udvalget efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 482:
Vil ministeren
–
idet der henvises til kapitel 11 i Vejledning om specialun-
dervisning for voksne (Vejlednings nr. 9396 af 2. juli 2009) oplyse, om en
kommune kan afvise at tilbyde en borger med handicap, som f.eks. svær
svagsynethed eller blindhed, kørsel til et undervisningsforløb på et tvær-
kommunalt kommunikationscenter med henvisning til, at borgeren skal
benytte handicapkørsel eller flextrafik?
Svar:
Jf. Lov om specialundervisning for voksne skal kommunalbestyrelsen sørge
for eller afholde udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast-
aflastningshjem og undervisningsinstitution eller skole af personer, der
deltager i specialundervisning for voksne.
De nærmere regler om befordring er fastsat i Bekendtgørelse om special-
undervisning for voksne. Det fremgår af kapitel 3 i bekendtgørelsen og ka-
pitel 11 i Vejledning om specialundervisning for voksne, som der henvises
til i spørgsmålet, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om art og
omfang af befordringsbehov på grundlag af en lægeerklæring eller anden
sagkyndig udtalelse om personens egen befordringsevne.
Der kan alt efter de konkrete forhold være flere måder at tilrettelægge be-
fordringen på og dermed for kommunalbestyrelsen at opfylde sin befor-
dringsforpligtelse på. Kommunalbestyrelsen kan henvise en person til at
benytte offentlige befordringsmidler i det omfang, vedkommendes handi-
cap tillader det, og det ikke medfører urimelig lang befordrings- og vente-
tid.
Det er således en konkret individuel vurdering og afgørelse i det enkelte
tilfælde, hvordan befordringen tilrettelægges.
Børne- og Undervisningsministeriet
23. maj 2024
Sagsnr.: 24/16815