Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3660
Doknr.
869436
Dato
07-06-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 8. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 480
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 480:
”Mener ministeren, at det udmøntede beløb fra ansøgningspuljen til
ekstra
hjælp til kommuner med mange børnesager, der blev afsat med Børnene
Først-aftalen, er tilstrækkeligt i forhold til at nedbringe sagsbehandlingstiderne i
kommunerne, når der tages højde for, at der er tildelt støtte til 9 kommuner,
mens over halvdelen af landets kommuner i en rundspørge fra DR svarer, at de
har svært ved at overholde sagsbehandlingsfrister i deres familieafdelinger?
Der henvises til udfordringerne med overholdelse af tidsfrister i børnesager,
som beskrevet i artiklen ”Familier risikerer
at blive ladt i stikken, mens
halvdelen af landets kommuner kæmper med at overholde tidsfrister” på dr.dk
den 2. april 2024 samt SOU alm. del -
endeligt svar på spørgsmål 391.”
Svar:
Jeg mener ikke, at det er retvisende at udlægge formålet med den pågældende
ansøgningspulje som et initiativ, der skal nedbringe sagsbehandlingstiden i
kommunerne. Af aftalen om Børnene Først fremgår der bl.a. om det konkrete
initiativ, at
”Postnummeret
må ikke være afgørende for, hvilken hjælp vi giver
udsatte børn. Nogle kommuner har en særligt stor andel af udsatte børn.
Aftaleparterne er enige om at give de kommuner en særlig håndsrækning. Der
afsættes en pulje målrettet kommuner med mange udsatte børn, for at støtte
dem i indfasning af reformen.” Det fremgår endvidere,
at ”Foruden
implementering, kan midlerne bl.a. gå til at sikre gode rammer for
sagsbehandlingen og arbejdsgange i kommunerne, fx i form af færre sager til
den enkelte sagsbehandler, eller til styrkelse af sagsbehandlingen af de mest
komplekse sager.”
Når der afsættes midler til en ansøgningspulje, som der var politisk enighed om
med Aftale om Børnene Først, er der helt naturligt tale om midlertidige midler.
Det vil derfor efter min opfattelse være misvisende at forudsætte, at de midler,
de pågældende ni kommuner har modtaget, kan nedbringe
sagsbehandlingstiden i sig selv. Den støtte, kommunerne modtager gennem
puljen, skal ses som en samlet pakke, der også omfatter skræddersyet
rådgivning, og som skal give kommunerne en håndsrækning i at få
implementeret reformen.
1