Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2879247_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3660
Doknr.
869436
Dato
07-06-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 10. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
479 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 479:
”Vil ministeren redegøre for, hvilken effekt det udmøntede beløb i
ansøgningspuljen til ekstra hjælp til kommuner med mange børnesager har
haft på sagsbehandlingstiderne i familieafdelingerne i kommunerne?”
Svar:
Med Aftale om Børnene Først var der bred politisk enighed om at afsætte en
pulje til ekstra støtte til kommuner, hvor der er mange børn og unge i udsatte
positioner. Det fremgår af aftaleteksten, at initiativet skal imødese, at de
kommuner, hvor der er mange børnesager, får den nødvendige støtte til at
implementere reformen. Derfor omfatter puljen både et økonomisk tilskud og et
skræddersyet rådgivningsforløb. Det fremgår desuden af aftalen, og af det
puljemateriale, Social- og Boligstyrelsen efterfølgende har udarbejdet, at
midlerne fra puljen bl.a. kan anvendes til en midlertidig styrkelse af
bemandingen, fx i form af færre sager til den enkelte sagsbehandler, eller til
styrkelse af sagsbehandlingen af de mest komplekse sager. I sagens natur vil
der være tale om et midlertidigt økonomisk tilskud, når det sker gennem
udmøntningen af en ansøgningspulje. Derfor mener jeg heller ikke, at det vil
være meningsfuldt at redegøre for effekten af det økonomiske tilskud, de ni
kommuner har modtaget fra den pågældende pulje, på
sagsbehandlingstiderne.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1