Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3622
Doknr.
869952
Dato
04-06-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 8. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 478
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 478:
”Vil
ministeren forklare hvorfor antallet af ydelsesmodtagere af merudgiftsydel-
sen (børn hhv. voksne) er faldet i perioden 2018-2023?”
Svar:
Der kan ikke gives nogen entydig forklaring på årsagerne til faldet i det faktiske
antal modtagere af merudgiftsydelse. Der kan være en række forskellige fakto-
rer, der har medvirket hertil, som det dog ikke er muligt at opgøre. Eksempelvis
er det ikke muligt at opgøre, om størrelsen på den samlede målgruppe for ord-
ningen kan have ændret sig over perioden.
Det kan dog nævnes, at Ankestyrelsen i 2013 i en principmeddelelse har præci-
seret, at hjælp til aflastning ikke i alle tilfælde skal bevilges efter reglerne om
merudgiftsydelse til børn og unge. Det kan muligvis være medvirkende til at for-
klare dele af faldet i modtagere af denne ydelse. Dog er aflastning blot én blandt
mange typer af merudgifter.
I forhold til merudgiftsydelse til voksne er der sket en regelændring pr. 1. januar
2018, således at borgere nu skal dokumentere høje merudgifter på over 2.846
kr. (2024-niveau) pr. måned, hvis de ønsker merudgifterne fuldt dækket. Tidli-
gere var det tilstrækkeligt at sandsynliggøre de høje merudgifter. Det kan mulig-
vis forklare dele af udviklingen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1