Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3504
Doknr.
863465
Dato
24-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 6. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 466
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 466:
”Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse af 3. maj 2024 fra
Lena Bæk Michelsen om Nordfyns Kommune, jf. SOU alm. del -
bilag 200.”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at det er kommunalbestyrelsen, der har
ansvaret for de sager, der behandles i kommunen. Som minister har jeg
naturligvis en klar forventning om, at kommunernes sagsbehandling overholder
lovgivningen. Det er helt afgørende for den enkelte borgers retssikkerhed og
trivsel og for at det bl.a. sikres, at børn og unge med behov for støtte får den
hjælp, de har brug for.
Det er netop også af hensyn til den enkelte borgers retssikkerhed, at vi i
Danmark har et system, hvor man som part i en sag har mulighed for at få
efterprøvet kommunens afgørelse. På socialområdet er det Ankestyrelsen, der
er klagemyndighed, og kommunernes og børne- og ungeudvalgets afgørelser
efter barnets lov kan som udgangspunkt påklages til Ankestyrelsen af sagens
parter.
Ankestyrelsen har desuden mulighed for af egen drift at tage sager om særlig
støtte til børn og unge op, når det må antages, at en kommunalbestyrelse i en
konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har
truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges
bedste. Ankestyrelsen kan da pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de
fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser. Når
Ankestyrelsen går ind i en sag af egen drift, vurderer Ankestyrelsen den
konkrete sag på grundlag af sagens akter, som er indhentet fra kommunen.
Derudover fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommunerne overholder den
lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.
Hvis man som borger mener, at en kommune ikke har overholdt lovgivningen,
kan man rette henvendelse til det kommunale tilsyn. Det er herefter op til
tilsynet selv at beslutte, om der er anledning til at rejse en tilsynssag. Som jeg
læser det fremsendte SOU alm. del
–
bilag 200 er der netop tale om, at en
1