Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3504
Doknr.
863465
Dato
24-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 6. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 467
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 467:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren ikke mener, at Ankestyrelsen som
minimum også burde høre Svanholm og den private socialrådgiver Lea? Der
henvises til SOU alm. del -
bilag 200.”
Svar:
Jeg kan henvise til min samtidige besvarelse af SOU alm. del spm. 466. Som
det fremgår af svaret, er Ankestyrelsen en uafhængig myndighed. Det er
således op til Ankestyrelsen som uafhængig tilsynsmyndighed at vurdere, om
de finder anledning til at rejse en tilsynssag, samt om de som myndighed har
de fornødne oplysninger til at kunne foretage denne vurdering. Som minister
hverken kan eller vil jeg forholde mig til den konkrete sagsbehandling, der
finder sted i Ankestyrelsen. Jeg kan i den forbindelse endvidere bemærke, at
Ankestyrelsens virksomhed som tilsynsmyndighed og lovgivningen vedrørende
tilsynet, der følger af kommunestyrelsesloven, henhører under indenrigs- og
sundhedsministerens ressort.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. SOU alm. del
–
svar på spm. 466.
1