Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2874404_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3487
Doknr.
862693
Dato
28-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 3. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 464
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Lorentzen (SF).
Spørgsmål nr. 464:
’’Vil ministeren kommentere artiklen om værgemål og angive, om der ikke bør
tilføres ressourcer, imens vi venter på eventuel ny lovgivning? Der henvises til
artiklen ”Sårbare borgere venter op til 2,5 år på at få lov til at bruge deres egne
penge”, bragt på dr.dk den 3. maj 2024.’’
Svar:
Det berører mig naturligvis, når borgere oplever frustration i forbindelse med
lange sagsbehandlingstider på værgemålsområdet. Jeg har imidlertid ikke mu-
lighed for at gå ind i den konkrete sag, der refereres til i omtalte artikel.
Jeg kan oplyse, at Familieretshuset i starten af 2024 har fået adgang til at an-
vende yderligere 13 mio. kr. målrettet værgemål, der skal finansiere en styrket
indsats på værgemålsområdet i 2024 med henblik på at genoprette administra-
tionen af området og nedbringe sagspuklerne og ventetiderne.
Derudover har Social-, Bolig- og Ældreministeriet iværksat et internt arbejde og
en tæt dialog med Justitsministeriet med henblik på at finde en løsning på ud-
fordringerne på værgemålsområdet.
Afslutningsvis vil jeg for en god ordens skyld bemærke, at lovgivningen om
værgemål hører under justitsministerens ressort.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1