Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2877095_0001.png
Folketinget Socialudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. maj 2024
Strafferetskontoret
Maya Erhard Huniche
2024-06217
3286558
Besvarelse af spørgsmål nr. 463 (Alm. del) fra Folketingets
Socialudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 463 (Alm. del), som
Folketingets Socialudvalg har stillet til justitsministeren den 3. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om, hvad de strafferetlige regler og praksisser er for personer, der på TV indrømmer kriminalitet såsom grov vold eller ulovlig magtanvendelse
Spørgsmål nr. 463 (Alm. del) fra Folketingets Socialudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvad de strafferetlige regler og
praksisser er for personer, der på TV indrømmer kriminalitet
såsom grov vold eller ulovlig magtanvendelse, samt hvad
overvejelserne bag disse regler og praksisser er?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet efter anmeldelse eller af
egen drift iværksætter en efterforskning, når der er rimelig
formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det
offentlige, er begået, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2.
Hvis politiet har en rimelig formodning om, at der er begået en
strafbar lovovertrædelse, kan denne således blive efterforsket
uafhængigt af, om der måtte foreligge en anmeldelse. Det er dog
ikke muligt for politiet at foretage en konsekvent overvågning
af mulige strafbare forhold, som kan konstateres i tv-
udsendelser.”
Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at det følger af retsplejelovens § 880,
2. pkt., at rettens bedømmelse af bevisernes vægt ikke er bundet ved
lovregler. Bestemmelsen fastsætter princippet om rettens frie
bevisbedømmelse.
Princippet indebærer, at retten ved afgørelsen af, om det er bevist, at tiltalte
er skyldig, skal forholde sig til alt, der er kommet frem under bevisførelsen.
Det er op til retten at vurdere betydningen af de enkelte beviser ved
afgørelsen af, om det er bevist, at tiltalte er skyldig. Der er tale om et helt
grundlæggende princip i strafferetsplejen.
Det vil ud fra dette princip således være op til domstolene at vurdere,
hvordan eksempelvis tv-optagelser med indrømmelser om kriminalitet vil
skulle vægtes som bevis ved afgørelsen af en straffesag.
Side 2/2