Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2872093_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3509
Doknr.
863095
Dato
23-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 2. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 461
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 461:
”Vil ministeren redegøre for, om det er muligt at snyde med DUBU eller DUBU-
lignende it-systemer, der bruges i kommunerne i dag til at understøtte
kommunernes sagsbehandling på børneområdet”
Svar:
Spørgsmålet er forstået således, at der spørges til korrektheden af de
oplysninger, kommunerne lægger ind i de it-systemer, kommunerne anvender
til sagsbehandling på børneområdet.
Det er den enkelte kommune, der har ansvaret for at sikre, at lovgivningen
overholdes, uanset hvilket it-system, den enkelte kommune anvender til at
understøtte sagsbehandlingen. Det gælder i forhold til reglerne i barnets lov,
men også anden lovgivning som f.eks. lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, forvaltningsloven eller offentlighedsloven.
Det kan i forlængelse heraf oplyses, at kommunerne ikke er forpligtede til at
anvende et bestemt IT-system på børneområdet. Det kan endelig oplyses, at
der ikke er tale om statslige it-systemer på børneområdet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1