Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2799971_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 8711
Doknr.
784445
Dato
14-12-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 15. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 46 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 46:
”Er ministeren enig i Ekspertudvalget på socialområdets vurdering om ”…
at
Ankestyrelsen i dele af sin praksis anlægger fortolkninger af lovgivningen på
socialområdet, der fraviger de økonomiske forudsætninger, der har ligget til
grund for lovgivningen, og som således kan være fordyrende for
kommunerne.”? Der henvises til side 32 i Bureau 2000s rapport om ”Bosteder
for voksne”.”
Svar:
Det følger af § 68, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (retssikkerhedsloven), at Ankestyrelsen er uafhængig i sin
afgørelsesvirksomhed. Ankestyrelsen skal træffe afgørelse på baggrund af
lovgivningen og inddrager i fortolkningen heraf forarbejderne til lovgivning. Det
har jeg tiltro til, at de gør korrekt.
Såfremt borgeren eller kommunen er uenig med Ankestyrelsen i afgørelsen i
en konkret sag, er der mulighed for at indbringe Ankestyrelsens afgørelse for
domstolene.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1