Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2872677_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3297
Doknr.
861349
Dato
24-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 26. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
453 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT).
Spørgsmål nr. 453:
”Hvad er ministerens strategi for at forbedre levevilkårene for hjemløse LGBT+
personer, og kan ministeren også redegøre for eksisterende initiativer på
området?”
Svar:
Regeringen er optaget af at komme hjemløshed i alle udformninger til livs.
Hjemløshed er et flertydigt begreb, fordi det ofte relaterer sig til og falder
sammen med en lang række af andre problemer end blot manglen på en bolig.
Som det også fremgår af min samtidige besvarelse af SOU alm. del.
spm.
452 er jeg opmærksom på, at der kan være specifikke udfordringer, som
hjemløse LGBT+-personer står over for på grund af deres seksuelle orientering
eller kønsidentitet.
Med omlægningen af indsatsen mod hjemløshed (hjemløshedsomlægningen),
der trådte i kraft den 1. oktober 2023, blev der bl.a. indført en ny
bostøttebestemmelse i serviceloven, § 85 a. Bestemmelsen giver kommunerne
mulighed for at tilbyde støtte til borgere i hjemløshed eller i risiko for
hjemløshed efter de specialiserede støttemetoder i Housing First-tilgangen.
Formålet med hjemløshedsomlægningen er at tilskynde kommunerne til at
tilbyde borgere i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed en langvarig
boligløsning kombineret med specialiseret social støtte til at fastholde boligen
og forbedre borgerens øvrige situation.
Alle borgere i hjemløshed
uanset om man er på herberg, sover på gaden
eller sover hos en kammerat og dermed kan siges at være i risiko for
hjemløshed
kan blive visiteret til støtte efter Housing First-tilgangen.
For så vidt angår spørgsmålet om eksisterende initiativer på området har jeg
indhentet bidrag fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, der oplyser
følgende:
”Skiftende
regeringer har siden 2018 haft handlingsplaner på LGBT+ området,
der har indeholdt initiativer og indsatser på områder, hvor LGBT+ personer
f.eks. oplever særlige udfordringer. LGBT+ personer i krise føler sig ikke altid
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 455: MFU spm. om, på hvilken måde vil ministeren sikre, at frontlinjemedarbejdere, der arbejder med hjemløse LGBT+ personer, er rustet med tilstrækkelig viden og kompetencer til at yde målrettet støtte
2872677_0002.png
trygge ved at bruge de eksisterende muligheder for rådgivning og hjælp på
grund af manglende viden blandt personalet på f.eks. krisecentre og herberger.
I LGBT+ handlingsplanen 2022-2025 er der derfor afsat 1,2 mio. kr. til LGBT+
Danmark til at varetage opkvalificering af relevante aktører, organisationer og
fagprofessionelle, der rådgiver og tilbyder hjælp til udsatte LGBT+ personer.
Derudover får LGBT+ Danmark på finansloven et årligt driftstilskud, der blandt
andet går til deres akkrediterede rådgivning, som kan henvise LGBT+ personer
til de rette offentlige tilbud, hvis rådgivningen ikke selv har fagligheden til at
håndtere LGBT+ personernes udfordringer”.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. Svar på SOU alm. del - spm. 452
2