Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2872650_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3297
Doknr.
861349
Dato
24-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 26. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
452 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT).
Spørgsmål nr. 452:
”Vil ministeren redegøre for, hvad de specifikke udfordringer, som hjemløse
LGBT+ personer typisk står over for på grund af deres seksuelle orientering
eller kønsidentitet, er?”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet om, hvilke specifikke udfordringer, som
hjemløse LGBT+ personer står over for på grund af deres seksuelle orientering
eller kønsidentitet, har jeg indhentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen, der
oplyser følgende:
”Omfanget
af dansk forskning på området er begrænset, men i 2022 udgav
Projekt Udenfor rapporten ”Fremmedgjort –
en kvalitativ undersøgelse af
LGBT+
personers erfaringer med hjemløshed”.
Projekt Udenfor er en
almennyttig/velgørende NGO (ikke-erhvervsdrivende fond), der har fokus på
borgere i hjemløshed. Arbejdet foregår bl.a. gennem gadeplansarbejde samt
dokumentation og formidling af viden om problematikker vedr. hjemløshed.
Herunder udfordringer for LGBT+ personer i hjemløshed. Den nævnte rapport
er resultatet af et etårigt projekt. Social- og Boligstyrelsen har ikke taget stilling
til kvaliteten af undersøgelsen, men de nævnte erfaringer i rapporten ligger i
tråd med tidligere undersøgelser på området.
I rapporten foretages både en litteraturgennemgang af danske og
internationale studier, og der udføres en kvalitativ undersøgelse af en række
danske LGBT+-personers oplevelser af det at være i en hjemløshedssituation.
I rapporten bliver nedenstående udfordringer for LGBT+ personer i hjemløshed
beskrevet:
For unge LGBT+ personer i hjemløshed er der en lang række
udfordringer og risikofaktorer, der bidrager til et liv i socialt udsathed.
Herunder ensomhed, traumer i barndommen, dårligt helbred, stress-
symptomer og risiko for selvmordsforsøg.
Derudover er der ofte konflikter og mistrivsel i familien, herunder
konflikter om og manglende accept af den unges seksualitet og køn.
For mange LGBT+-personer starter oplevelsen af at føle sig
fremmedgjort og marginaliseret derfor tidligt, hvilket er en medvirkende
årsag til, at den unge havner i hjemløshed.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 452: MFU spm. om, hvad de specifikke udfordringer, som hjemløse LGBT+ personer typisk står over for
2872650_0002.png
LGBT+-personer i hjemløshed rapporterer desuden oplevelsen af at
blive misforstået og afvist i mødet med systemet pga. deres seksualitet
eller køn, hvilket kan afholde dem fra at opsøge hjælp. Dette gør sig
gældende både i det kommunale system, men også på andre social-
og sundhedstilbud. Herunder er det en udfordring med transspecifikke
sundhedsydelser som fx hormonbehandling.
Derudover fortæller LGBT+-personer i hjemløshed, at de ofte oplever
homo- og transfobisk vold på gaden og i hjemløshedsmiljøer. Herunder
også på § 110-boformerne, hvilket påvirker oplevelsen af tryghed og
trivsel under opholdet. LGBT+-personer i hjemløshed er således
dobbelt-marginaliseret ved, at de både skal klare sig i en
hjemløshedssituation, samtidig med at de skal håndtere potentiel
diskrimination fra andre borgere i hjemløshed.
Nogle tilbud til borgere i hjemløshed bliver desuden oplevet som
utilgængelige for LGBT+-personer pga. tilbuddets (heteronormative)
rammer, regler og normer for adfærd, køn og seksualitet. Herudover
kan der også være tale om fx kønsspecifikke tilbud, hvor adgangen til
tilbuddet afhænger af personens CPR-nummer, hvormed
transpersoner kan blive udelukket fra adgang til tilbuddet.
Endelig er der en problematik med manglende kendskab og
kompetencer hos fagpersoner vedr. de særlige problemstillinger og
behov LGBT+-personer i hjemløshed har. Manglende kompetencer og
forståelse blandt personalet kan være en barriere for den sociale
indsats, da det bl.a. vanskeliggør relationen og opbyggelsen af tillid
mellem LGBT+-personen og personalet.”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2