Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2799964_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 8711
Doknr.
784445
Dato
14-12-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 15. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 45 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 45:
”Er ministeren enig i, at sociale bosteder for voksne har fået et
stadig tungere
klientel de senere år, jf. Bureau 2000s rapport om ”Bosteder for voksne”?”
Svar:
I svaret lægges til grund, at der med sociale bosteder forstås botilbud til
midlertidigt ophold (servicelovens § 107), botilbud til længerevarende ophold
(servicelovens § 108) og botilbudslignende tilbud (omfattet af lov om
socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 3). Det lægges endvidere til grund, at der med
sociale bosteder ikke fokuseres på en bestemt målgruppe, eksempelvis alene
personer med en kognitiv funktionsnedsættelse.
Bureau2000 nævner, at flere borgere har diagnoser, eksempelvis autisme.
Men en stigning i udvalgte diagnoser er ikke nødvendigvis et udtryk for at flere
har den pågældende problematik. Flere med en diagnose kan også skyldes en
forbedret udredning og diagnosticering.
De seneste landsdækkende tal fra ministeriet viser, at antallet af beboere på
botilbud til midlertidigt ophold (servicelovens § 107), botilbud til
længerevarende ophold (servicelovens § 108) og botilbudslignende tilbud
(omfattet af lov om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 3) samlet set er steget med knap
1.000 personer fra 2018 til 2022. Der ses også en stigning fra 2021 til 2022,
der er seneste år med data. Der er altså flere beboere på botilbud i 2018 end i
2022, og der er herunder sket en stigning fra 2021 til 2022.
Jeg mener, at botilbudsområdet står over for udfordringer. Men jeg mener ikke,
at vi kan reducere dette til udelukkende at være et resultat af, at beboerne i
dag har stadigt mere komplekse problemstillinger end tidligere.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1