Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2881999_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3285
Doknr.
870534
Dato
14-06-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 25. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
446 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 446:
”Vil ministeren oplyse de 5 mest indklagede typer afgørelser fra Ankestyrelsen
de seneste 10 år indenfor følgende områder: Børnehandicapområdet,
voksenhandicapområdet, børneanbringelsesområdet, jobcenterområdet,
flygtningeområdet, integrationsområdet, ligebehandlingsområdet, herberger og
krisecentre?”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet, har jeg indhentet bidrag fra
Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
”For
at besvare spørgsmålet har Ankestyrelsen defineret de udvalgte områder.
Dette er gjort ud fra den registrering, som Ankestyrelsen anvender i forbindelse
med sagsbehandling. Sagerne er delt op i grupper af bestemmelser eller
emner inden for den lov, som sagen drejer sig om. Definition af områderne
fremgår af bilag 1.
Ankestyrelsen har medtaget statistik for både antallet af indkomne og afgjorte
sager for perioden 2014-2023. De grupper af bestemmelser med flest
indkomne sager i perioden 2014-2023 er medtaget i tabellen i bilag 2.
På nogle af de udvalgte områder har der over perioden 2014-2023 været
ændringer i registreringspraksis på grund af lovændringer i for eksempel lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Derudover er der relativt små områder,
blandt
andet ”Herberg og krisecentre”, som tidligere er blevet registreret i en
gruppe med andre typer af sager, hvorfor det først i de senere år er muligt at
dele op på de enkelte relevante paragraffer i serviceloven.
I bilag 1 er de udvalgte områder defineret ud fra lovgrundlag og gruppe af
bestemmelser. Nedenfor er de kort beskrevet.
Børne- og voksenhandicap
følger definitionen i Social-, Bolig- og
Ældreministeriets Danmarkskort
1
.
1
Danmarkskort og definition af børne- og voksenhandicap findes på hjemmesiden her:
https://www.sm.dk/danmarkskort og på læsevejledningen her:
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om ministeren vil oplyse de 5 mest indklagede typer afgørelser fra Ankestyrelsen de seneste 10 år
2881999_0002.png
Børneanbringelser
er defineret som klagesager om anbringelser fra
kommunens børne- og ungeudvalg. Før 2016 registrerede Ankestyrelsen én
sag pr. familie. Efter 2016 begyndte Ankestyrelsen at registrere én sag pr.
barn/ung. Dette medfører et databrud over perioden.
Definitionen af
jobcenterområdet
følger lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen. Ifølge loven varetager jobcentrene
beskæftigelsesindsatsen over for borger. Det vil sige, at sager om revurdering
og forlængelse og uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven og
jobafklaringsforløb efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indgår i
definitionen. Derimod indgår ret til pension ikke i definitionen, da afgørelsen om
ret til pension træffes af pensionsnævnet.
En række af sagsgrupperne medtaget i definitionen af jobcenterområdet
vedrører lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Loven gennemgik en større
ændring pr. 1. januar 2020. Derfor er der i definitionen (bilag 1) samt i
statistikken (bilag 2) for jobcenterområdet både medtaget grupper af
bestemmelser, som var gældende før 2020, samt de grupper der nu er
gældende efter den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fra og med
2020.
Ankestyrelsen behandler kun meget få sager inden
for flygtninge- og
integrationsområdet.
Disse er derfor lagt sammen i en gruppe. Heri indgår
sager under integrationsloven, repatrieringsloven, hjemrejseloven samt
Udlændingestyrelsens afgørelser om sociale og sundhedsmæssige ydelser til
asylansøgere.
Ligebehandlingsområdet
er sager, som er behandlet af
Ligebehandlingsnævnet eller sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet.
På området
herberger og krisecentre
er medtaget klager under serviceloven
§ 109 og § 110. Ankestyrelsen begyndte at registrere på disse paragraffer fra
2018. Førhen lå sagerne under en gruppe med en række andre bestemmelser.
De fem mest påklagede typer af afgørelser
Inden for hver af de udvalgte områder fremgår de op til fem største lovgrundlag
eller sagsemner (typisk bestemmelser) på det enkelte område. Definitionerne
for nogle af områderne har kun en opdeling på mellem ét og fire lovgrundlag
eller bestemmelser, og her fremgår derfor alle lovgrundlag eller sagsemner.
For data henvises til bilag 2.”
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1: Definitioner
Bilag 2: Statistik
https://www.sm.dk/Media/638491252413174848/Laesevejledning_til_danmarkskort_over_
omgoerelsesprocenter_publ2023_UA.pdf
2