Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3191
Doknr.
858118
Dato
06-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 23. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
443 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 443:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra børne-
og ungechefer i Region
Hovedstaden om oplæg til evaluering af forsøg med børne- og
ungekrisecenter, jf. SOU alm. del bilag 145?”
Svar:
Indledningsvist kan jeg oplyse, at Joannahuset er godkendt til en
forsøgsordning, som fraviger en række bestemmelser i barnets lov. Det
oprindelige forsøg blev etableret på baggrund af aftalen om udmøntning af
reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet
2020-2023.
Denne forsøgsordning udløb d. 31. december 2023. I forbindelse med aftalen
om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet 2023-2026 blev det besluttet at etablere et nyt forsøg i
forlængelse af det tidligere forsøg med Joannahuset.
Forsøgsgodkendelsen vedrører alene Joannahusets huslyindsats. Social-,
Bolig- og Ældreministeriet har således ikke mulighed for at regulere
rådgivningsdelen af tilbuddet, da Joannahuset ligesom alle andre
organisationer kan tilbyde rådgivning til børn og unge. Dermed føres der heller
ikke offentligt tilsyn med denne del af tilbuddet.
Joannahusets nye forsøgsgodkendelse efter § 206 i barnets lov trådte i kraft
den 1. januar 2024 og løber frem til udgangen af 2027.
Joannahuset er et nybrud, og der er derfor afsat midler til gennemførelsen af
en erfaringsopsamling om Joannahuset, der har til formål at kvalificere det
videre arbejde med og stillingtagen til børne- og ungekrisecentre i Danmark.
Erfaringsopsamlingen gennemføres af Ankestyrelsen og forventes færdig i
2024. Resultaterne for erfaringsopsamlingen vil indgå i de videre drøftelser om
ungekrisecentre i Danmark.
Det er altid gavnligt, når relevante parter byder ind med konstruktive forslag til
arbejdet med politiske initiativer på baggrund af deres faglige viden og konkrete
1