Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2871535_0001.png
Folketingets social- og
familieordførere
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 366
Doknr.
807876
Dato
15-01-2024
Kære ordførere
Ankestyrelsen suspenderede kort før jul DIA’s formidling til international
adoption fra Sydafrika, og som opfølgning herpå har jeg den 12. januar 2024
modtaget styrelsens varsling af DIA om, at styrelsen agter at indstille til mig, at
DIA’s godkendelse til at samarbejde med Impilo i Sydafrika tilbagekaldes,
hvilket vil betyde, at der ikke er formidling fra Sydafrika. Styrelsen har samtidig
besluttet at udvide det skærpede tilsyn, der blev iværksat i forhold til Sydafrika i
forbindelse med suspensionen kort før jul, til DIA’s øvrige samarbejdslande.
Sammen med disse skrivelser fra Ankestyrelsen til DIA har jeg modtaget en
orientering fra styrelsen om tilsynet med DIA’s formidlingsvirksomhed.
Jeg vedlægger materialet til jeres orientering.
Det er ministeriets vurdering, at det modtagne materiale, herunder ikke mindst
orientering om tilsynet med DIA’s formidlingsvirksomhed, udgør det fornødne
grundlag for, at der kan indledes en proces i forhold til tilbagekaldelse af DIA’s
akkreditering.
Ifølge adoptionslovens § 31, litra i, stk. 2, kan en formidlende organisations
samlede tilladelse til at yde adoptionshjælp ved væsentlig eller gentagen
tilsidesættelse af adoptionsloven, lovens forskrifter eller organisationens vilkår
tilbagekaldes.
Det fremgår således af orienteringen, at Ankestyrelsens beslutning om at
udvide det skærpede tilsyn med DIA’s adoptionsformidling er baseret på DIA’s
formidlingsarbejde i Madagaskar og Sydafrika, som efter styrelsens vurdering
viser, at DIA gentagne gange mod bedre vidende har tilsidesat væsentlige
regler. Det gør det på nuværende tidspunkt vanskeligt med sikkerhed at
konkludere, at DIA’s manglende efterlevelse af akkrediteringsvilkårene alene
omfatter adoptionsformidlingen fra Sydafrika og Madagaskar.
Omstændighederne omkring DIA’s adoptionsformidling fra Madagaskar og fra
Sydafrika medfører ifølge Ankestyrelsen samlet set, at der efter Ankestyrelsens
vurdering på nuværende tidspunkt er skabt en betydelig usikkerhed om,
hvorvidt DIA generelt er i stand til at løfte deres opgaver i overensstemmelse
med de danske og internationale regler på området.
Jeg har på baggrund heraf besluttet også at suspendere DIA’s tilladelse til
formidlingsvirksomhed fra DIA’s øvrige samarbejdslande, som er Fillippinerne,
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 441: Spm. om, hvornår ministeren første gang orienterede Folketingets Socialudvalg om beslutningen om at suspendere internationale adoptioner til Danmark
2871535_0002.png
Indien, Thailand, Taiwan og Tjekkiet. Den suspension, der gælder for
Sydafrika, udvides således til også at omfatte disse lande.
Beslutningen om at udvide den allerede iværksatte suspension forventes
foreløbigt at gælde frem til den 1. marts 2024 under hensyn til det skærpede
tilsyn, Ankestyrelsen har iværksat, hvor DIA’s formidling fra disse 5 øvrige
samarbejdslande også vil blive gennemgået med henblik på at afdække om
DIA efterlever akkrediteringsvilkårene i forhold til disse lande.
DIA vil blive varslet om min beslutning den 16. januar 2024 med henblik på at
komme med eventuelle bemærkninger hertil, inden jeg træffer afgørelse om
suspension.
Beslutningen betyder, at:
Der ikke optages nye ansøgere hos DIA.
Der ikke sendes nye sager ud til disse samarbejdslande.
Der ikke foretages nye matchninger til DIA’s ansøgere, inden det er
endeligt vurderet, om DIA kan fortsætte sin formidlingsvirksomhed.
DIA skal således sørge for, at alle allerede udsendte sager sættes i bero.
Ankestyrelsen vil, som i andre tilfælde af suspension af formidling, foretage en
konkret vurdering af, hvilke sager der er kommet så langt i processen, at de
ikke vil være omfattet af suspensionen (”pending cases”).
Ankestyrelsen har oplyst, at DIA ved udgangen af december 2023 havde i alt
57 aktive formidlingssager. Styrelsen har videre oplyst, at det fremgår af DIA’s
hjemmeside, at DIA har i alt 37 ansøgere på DIA’s ventelister.
Den usikkerhed og tvivl om adoptionssystemet, som sagsforløbet med
Madagaskar og nu Sydafrika har skabt, er ikke acceptabel. I sager om
international adoption er det således et afgørende hensyn, at der er den
nødvendige sikkerhed for, at adoptioner kan gennemføres lovligt i
overensstemmelse med Haagerkonventionens principper og på en etisk og
fagligt forsvarligt måde.
Jeg har derfor været nødsaget til at træffe beslutning om også at suspendere
formidlingen fra DIA’s fem øvrige samarbejdslande.
Jeg vil følge sagen tæt og sørge for relevant orientering af jer.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2