Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2863625_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3188
Doknr.
857244
Dato
07-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 23. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
431 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 431:
”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål AC den
18. april 2024 redegøre for, hvornår ministeren bad om at få en redegørelse
fra Københavns Kommune om forholdene på Nexus, Fensmarkgade og
Lynghuset?”
Svar:
Når vi som samfund anbringer børn og unge, har vi et ansvar for at sikre dem
trygge rammer og de bedst mulige betingelser for deres udvikling og trivsel. De
miljøer, der bliver beskrevet på døgninstitutionerne Nexus og Fensmarksgade
er langt fra et trygt hjem.
Med udgangspunkt i de oplysninger, som er kommet frem om de pågældende
institutioner, har ministeriet derfor den 7. maj 2024 bedt Københavns
Kommune, som driver institutionerne, om en redegørelse, hvor kommunen bl.a.
skal redegøre for, hvordan de fremadrettet undgår den forråelse, som er blevet
dokumenteret, og hvilke konkrete skridt de har taget ift. hhv. medarbejdere og
ledelse.
Derudover har ministeriet den 7. maj 2024 også bedt hhv.
Socialtilsyn
Hovedstaden og Socialtilsyn Øst
om en redegørelse for tilsynet med
institutionerne for at få svar på, hvordan har de ført tilsynet, hvem har de talt
med, og hvilke skridt har de taget i den forbindelse.
Københavns Kommune samt Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Øst har
fået frist for redegørelserne den 23. maj 2024. Når ministeriet modtager
redegørelserne, vil de blive videresendt til det kommunale tilsyn i
Ankestyrelsen, så de kan vurdere, om der er grundlag for at rejse en
tilsynssag. Redegørelserne vil også blive sendt til socialudvalgets orientering.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1