SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt

Til

Socialpædagogernes

Landsforbund

Dokumenttype

Rapport

Dato

Maj 2023

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

UDDANNEDE SOCIALPÆDAGOGER PÅ DET

SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

UNDERSØGELSE 2023

Ramboll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 Copenhagen S

Denmark

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

https://ramboll.com

Rambøll Management Consulting A/S

CVR NR. 60997918

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

Ramboll - Uddannede socialpædagoger på det specialiserede socialområde

INDHOLDSFORTEGNELSE

2.1

2.2

3.1

3.2

3.3

3.4

4.1

4.2

4.3

4.4

Indledning og resumé

Datagrundlag og metode

Datakilder

Populationsbeskrivelser

Borgeranalyser: Trivsel, beskæftigelse og indlæggelser

Analyse 1: Trivsel på botilbud

Analyse 2: Beskæftigelse

Analyse 3: Psykiatriske indlæggelser og genindlæggelser

Analyse 4: Somatiske indlæggelser og genindlæggelser

Bilag A: Ekstraanalyser

Ekstraanalyse: Trivsel på botilbud

Ekstraanalyse: Beskæftigelse

Ekstraanalyse: Psykiatriske indlæggelser og genindlæggelser

Ekstraanalyse: Somatiske indlæggelser og genindlæggelser

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

INDLEDNING OG RESUMÉ

I denne rapport præsenteres resultaterne fra en

analyse på det specialiserede socialområde

for voksne borgere,

som Rambøll Management Consulting (Rambøll) har udarbejdet på vegne af

Socialpædagogernes Landsforbund.

Rapporten indeholder en række statistiske sammenhængsanalyser, der belyser,

hvordan andelen

af uddannede socialpædagoger på botilbud relaterer sig til en række udfald for borgerne,

herunder trivsel, beskæftigelse, psykiatriske indlæggelser og genindlæggelser samt somatiske ind-

læggelser og genindlæggelser.

Undersøgelsens datagrundlag baserer sig på en

kombination af forskellige datakilder,

der er

koblet sammen med henblik på at belyse sammenhængene. Den primære datakilde er registerdata

fra forskellige registre hos Danmarks Statistik, som er koblet med hhv. data fra Tilbudsportalen og

spørgeskemabaserede datakilder. I analysen benytter vi os af en række

statistiske metoder til

at estimere sammenhængene

mellem andelen af socialpædagoger på tilbuddene og borgernes

udfald. Det betyder, at vi fx kan belyse, om de borgere, der eksponeres for en større andel social-

pædagoger, samtidig også er mere tilbøjelige til at trives på deres botilbud. Formålet med under-

søgelsen er at belyse sammenhænge, og undersøgelsen egner sig ikke til at drage kausale konklu-

sioner om effekten af uddannet socialpædagogisk personale.

Opsummerende viser analyserne,

at følgende forhold gør sig gældende for borgere, som

er på botilbud med en større andel socialpædagoger (sammenlignet med borgere, der er på

botilbud med en lavere andel socialpædagoger):

De er mere tilbøjelige til at trives på deres botilbud.

De er mere tilbøjelige til at opnå beskæftigelse i perioden efter, at de opstarter på

deres ydelse, og de har i gennemsnit flere lønnede timer pr. måned.

De er mindre tilbøjelige til at opleve psykiatriske indlæggelser samt psykiatriske gen-

indlæggelser efter, at de opstarter på deres ydelse.

De er mindre tilbøjelige til at opleve somatiske indlæggelser, men de er hverken mere

eller mindre tilbøjelige til at opleve somatiske genindlæggelser efter, at de opstarter

på deres ydelse.

I kapitel 2 beskrives undersøgelsens datagrundlag og metode, mens resultaterne fra sammen-

hængsanalyserne præsenteres i kapitel 3.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

DATAGRUNDLAG OG METODE

I dette kapitel beskriver vi først undersøgelsens datagrundlag, hvorefter vi beskriver undersøgel-

sens analysepopulationer. Ved hver analysepopulation beskriver vi ligeledes, hvordan og hvornår

vi har målt andelen af socialpædagoger. De forskellige udfald i undersøgelsen præsenteres ikke i

metodeafsnittet, men beskrives løbende, efterhånden som resultaterne præsenteres gennem kapi-

tel 3 og 4.

2.1 Datakilder

Undersøgelsen er baseret på kvantitative data fra flere forskellige kilder, som er koblet sammen og

analyseret på Forskningsservice hos Danmarks Statistik.

Den første datakilde er Tilbudsportalen

, hvorfra vi identificerer botilbud på det specialiserede soci-

alområde, som eksisterer (er i drift) i 2019 og 2020. Her skal det bemærkes, at data ikke er et

direkte udtræk af tilbud fra Tilbudsportalen. Data er et udtræk fra Ældreministeriet, som ligeledes

blev anvendt i forbindelse med en tidligere analyse, som Rambøll gennemførte for Socialpædago-

gernes Landsforbund

Den anden datakilde er Danmarks Statistiks registre, hvorfra vi bl.a. henter oplysninger om med-

arbejdere (BFL) på ovenstående botilbud fra Tilbudsportalen, således vi kan beregne andelen af

uddannede pædagoger i tilbuddenes borgerrettede stillinger måned for måned

. Det kræver bl.a.

også, at vi benytter os af uddannelsesoplysninger (UDDA) om disse medarbejdere, således vi netop

kan identificere, hvorvidt de er socialpædagoger

. Endvidere bruger vi oplysninger om ydelser visi-

teret under lov om social service (HANDIC) til at identificere borgere på det specialiserede social-

område, der har været tilknyttet ovenstående tilbud. Disse borgere beriges ligeledes med en række

baggrundsoplysninger fra bl.a. befolkningsregistret (BEF) samt en række udfaldsoplysninger om,

hvordan de klarer sig efter tilknytning til det specifikke tilbud. Dette vedrører deres arbejdsmar-

kedstilknytning (BFL) samt deres sandsynlighed for indlæggelser og genindlæggelser (LPR).

Den tredje datakilde kobler sig til ovenstående beskrivelse af udfaldsmålene og vedrører borgernes

trivsel på botilbuddene. Data kommer fra VIVEs undersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse på

det specialiserede voksenområde

(2021)

. VIVE har med en stikprøvebaseret spørgeskematilgang

gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse i juni 2021 blandt en række borgere i undersøgel-

sens population. På trods af at det er en stikprøvebaseret tilgang, og at spørgeskemadata i sagens

natur ofte lider af udfordringer med manglende besvarelser, har det alligevel været muligt at berige

datagrundlaget med trivsel for en subgruppe af borgerne i undersøgelsens population. Trivselsana-

lysen gennemføres derfor for den subgruppe af borgere, det har svaret på spørgeskemaet, hvilket

uddybes i populationsbeskrivelserne i afsnit 2.2 nedenfor.

2.2 Populationsbeskrivelser

Undersøgelsens formål er at belyse betydningen af uddannet pædagogisk personale på det specia-

liserede socialområde for voksne borgere. Dette gør vi ved at estimere sammenhænge mellem

andelen af uddannede pædagoger og en række udfald blandt borgerne.

https://tilbudsportalen.dk/tilbudssoegning/landing/index

Rambøll Management Consulting (2021), Betydning af uddannede socialpædagoger på socialområdet (https://sl.dk/om-os/udgivelser/uddan-

nelse/uddannede-socialpaedagoger-paa-socialomraadet).

Blandt datagrundlagets tilbud eksisterede 1.728 af dem i november 2021, hvor andelen af socialpædagoger i tilbuddenes borgerrettede stillinger i

gennemsnit var 44,1 pct.

Socialpædagoger afgrænses her som personer, der er uddannede pædagoger, hvor der er tale om alle specialiseringsretninger på pædagoguddan-

nelsen, ligesom de gamle uddannelser, der ikke længere eksisterer, også indgår.

https://www.vive.dk/da/udgivelser/brugertilfredshedsundersoegelse-paa-det-specialiserede-voksenomraade-16847/

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

Figur 2.1. Overblik over undersøgelsens sammenhængsanalyser

Som det fremgår, belyser rapporten således, hvordan andelen af socialpædagoger i tilbuddenes

borgerrettede stillinger relaterer sig til borgernes trivsel på botilbuddet, deres senere beskæftigelse

(og løntimer) samt deres senere psykiatriske og somatiske indlæggelser og genindlæggelser.

2.2.1

Populationen af borgere som er tilknyttet tilbuddene

Populationen af borgere, som er tilknyttet tilbuddene, afgrænses og identificeres på forskellige må-

der pga. de varierende datakilder. Populationen til at estimere sammenhængen med trivsel (fra

VIVEs data) identificeres ikke på samme måde som populationen, der anvendes til at estimere

sammenhængen med de øvrige tre udfaldsmål på borgerniveau (fra Danmark Statistiks register-

data). Som udgangspunkt ønsker vi med undersøgelsen at udtale os om den samme population

altså borgere, som er tilknyttet tilbuddene fra 2015 til 2021 men pga. variationen i datakilderne

har vi været nødsaget til at identificere borgerpopulationerne på forskellige måder. Dette beskrives

i de to følgende afsnit.

2.2.1.1 Borgerpopulation til trivselsanalyse

For den del af undersøgelsen, som beskæftiger sig med sammenhængen med trivsel, er populatio-

nen identificeret ud fra de spørgeskemabesvarelser, der har været tilgængelige fra VIVEs

Bruger-

tilfredshedsundersøgelse på det specialiserede voksenområde.

Blandt de besvarelser, der er ind-

samlet i VIVEs undersøgelse, har det været muligt at identificere 408 borgere, der har været til-

knyttet et tilbud, som indgår i datasættet med tilbud. Det er disse 408 borgere, som analysen

baseres på. Mere konkret er der tale om borgere,

som har besvaret VIVEs spørgeskemaundersøgelse, fordi de optrådte i HANDIC i 4. kvar-

tal 2019.

-registret med en af følgende ydelser i

HANDIC:

12.1.0.1: Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk.

1, nr. 3, i lov om socialtilsyn), fx botilbud efter lov om almene boliger §§ 105/115

(§ 85)

1.12.0.2: Øvrig socialpædagogisk støtte (socialpædagogisk støtte, som ikke leve-

res på botilbud eller botilbudslignende tilbud, fx borgernes private hjem) (§ 85)

1.8.1: Længerevarende botilbud inklusive tilknyttede ydelser, fx §§ 83, 85 (§ 108)

1.8.2: Midlertidige botilbud inklusive tilknyttede ydelser, fx §§ 83, 85 (§ 107).

... hvor der var tilknyttet et produktionsenhedsnummer for et tilbud til ydelsen, som kunne

genfindes i undersøgelsens tilbudsdata fra Tilbudsportalen.

Fordi udfaldet (trivsel på botilbuddet) er målt (besvaret) i juni 2021, beregner vi andelen af pæda-

gogisk personale for individer i denne gruppe som den gennemsnitlige andel af pædagogisk uddan-

net personale på tilbuddet i de måneder, borgeren er tilknyttet tilbuddet fra januar 2015 til maj

2021. Det vil sige, at hvis borgeren er tilknyttet tilbuddet i hele perioden, beregner vi andelen af

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

socialpædagoger som gennemsnittet af andelen af pædagogisk uddannet personale på tværs af

månederne januar 2015 til maj 2021.

I Tabel 2.1 nedenfor fremgår en målgruppebeskrivelse af de 408 borgere, som indgår i sammen-

hængsanalysen af trivsel. I venstre side af tabellen fremgår målgruppeanalysens baggrundskarak-

teristika. I de to midterste kolonner er borgerne blevet opdelt efter, om de er tilknyttet et tilbud,

hvor andelen af socialpædagoger er hhv. under eller over medianen i forhold til de tilbud, analysens

borgere er tilknyttet. For trivselsanalysen er medianen for andelen af socialpædagoger på tilbud-

dene 51 pct.

Det vil sige, at halvdelen af borgerne er tilknyttet et tilbud, hvor andelen af social-

pædagoger i de borgerrettede stillinger er under 51 pct., mens den anden halvdel er tilknyttet et

tilbud, hvor andelen er over 51 pct. Den sidste kolonne viser målgruppeanalysen samlet for alle

borgerne i analysen.

Tabel 2.1. Målgruppeanalyse af borgere, som indgår i trivselsanalysen opdelt efter, om deres tilbud er hhv. under

eller over medianen for andel socialpædagoger

Karakteristika

Ydelse

1.12.0.1

1.12.0.2

1.8.1

1.8.2

Opstart på ydelse

1980-2010

2011-2015

2016

2017

2018

2019

Køn

Kvinde

Mand

Alder

18-29 år

30-39 år

40-49 år

50+ år

Civilstand

Ugift

Skilt/enke/enkemand

Gift

Tilbuddets målgruppe(r)

Fysisk funktionsnedsættelse

Intellektuel/kognitiv forstyrrelse

Udviklingsforstyrrelse

Psykiske vanskeligheder

Sociale problemer

Antal observationer

Under median

66%

18%

15%

25%

21%

43%

57%

23%

27%

17%

33%

24%

71%

26%

46%

29%

204

Over median

83%

22%

24%

30%

10%

45%

55%

39%

24%

17%

20%

30%

91%

40%

27%

19%

204

Samlet

75%

14%

20%

19%

10%

27%

16%

44%

56%

31%

25%

17%

26%

27%

81%

33%

37%

24%

408

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Tilbudsportalen og VIVEs undersøgelse

Brugertilfredshedsun-

dersøgelse på det specialiserede voksenområde.

Note: Fremhævede procentsatser i de to midterste kolonner betyder, at de to grupper adskiller sig statistisk signifikant fra

hinanden (p<0,05).

målgrupper.

Det samlede gennemsnit er 50,7 pct., mens standardafvigelsen er 21,7 pct. Blandt gruppen under medianen er gennemsnittet af socialpædagoger

33 pct., men gennemsnittet er 68 pct. blandt gruppen over medianen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

2.2.1.2 Borgerpopulation til analyser af beskæftigelse og indlæggelser

For den del af undersøgelsen på borgerniveau, der beskæftiger sig med sammenhængen med de

øvrige udfaldsmål, er populationen i højere grad defineret og identificeret med udgangspunkt i

HANDIC-registret, fordi disse udfaldsoplysninger hentes fra Danmark Statistiks registre. Disse ana-

lyser er baseret på 7.602 borgere

som opstarter på en af følgende ydelser i HANDIC-registret (tilsvarende ydelserne oven-

for) fra januar 2015 til og med juni 2021:

12.1.0.1: Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk.

1, nr. 3, i lov om socialtilsyn), fx botilbud efter lov om almene boliger §§ 105/115

(§ 85)

1.12.0.2: Øvrig socialpædagogisk støtte (socialpædagogisk støtte, som ikke leve-

res på botilbud eller botilbudslignende tilbud, fx borgernes private hjem) (§ 85)

1.8.1: Længerevarende botilbud inklusive tilknyttede ydelser, fx §§ 83, 85 (§108)

1.8.2: Midlertidige botilbud inklusive tilknyttede ydelser, fx §§ 83, 85 (§ 107).

... hvor der var tilknyttet et produktionsenhedsnummer for et tilbud til ydelsen, som kunne

genfindes i undersøgelsens tilbudsdata fra Tilbudsportalen.

Fordi udfaldene (beskæftigelse og indlæggelser) er målt i seks måneder efter ydelsens opstartsmå-

ned, er andelen af pædagogisk personale beregnet som andelen af pædagogisk uddannet personale

på tilbuddet i den måned, borgeren opstarter ydelsen på tilbuddet fra januar 2015 til juni 2021.

I Tabel 2.2 nedenfor fremgår målgruppebeskrivelsen af de 7.602 borgere, som indgår i sammen-

hængsanalyserne. Igen viser venstre side af tabellen målgruppeanalysens baggrundskarakteristika.

I de to midterste kolonner er borgerne blevet opdelt efter, om de er tilknyttet et tilbud, hvor andelen

af socialpædagoger er hhv. under eller over medianen i forhold til de tilbud, analysens borgere er

tilknyttet. For disse analyser er medianen for andelen af socialpædagoger på tilbuddene 41 pct.

Det vil sige, at halvdelen af borgerne er tilknyttet et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger i de

borgerrettede stillinger er under 41 pct., mens den anden halvdel er tilknyttet et tilbud, hvor ande-

len er over 41 pct. Den sidste kolonne viser målgruppeanalysen samlet for alle borgerne i analysen.

Det samlede gennemsnit er 44,1 pct., mens standardafvigelsen er 21,7 pct. Blandt gruppen under medianen er gennemsnittet af socialpædagoger

26 pct., men gennemsnittet er 62 pct. blandt gruppen over medianen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

Tabel 2.2. Målgruppeanalyse af borgere, som indgår i analyserne af beskæftigelse, indlæggelser og overgang til

mindre indgribende tilbud opdelt efter, om deres tilbud er hhv. under eller over medianen for andel socialpædago-

ger

Karakteristika

Ydelse

1.12.0.1

1.12.0.2

1.8.1

1.8.2

Opstart på ydelse

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021 (t.o.m. maj)

Køn

Kvinde

Mand

Alder

18-29 år

30-39 år

40-49 år

50+ år

Herkomst

Dansk

Ikke dansk

Civilstand

Ugift

Skilt/enke/enkemand

Gift

Tilbuddets målgruppe(r)

Fysisk funktionsnedsættelse

Intellektuel/kognitiv forstyrrelse

Udviklingsforstyrrelse

Psykiske vanskeligheder

Sociale problemer

Antal observationer

Under median

26%

46%

21%

22%

23%

14%

19%

11%

44%

56%

27%

18%

19%

36%

93%

70%

18%

11%

55%

25%

56%

49%

3.801

Over median

44%

36%

12%

25%

26%

20%

12%

42%

58%

37%

17%

16%

30%

95%

88%

25%

79%

50%

43%

36%

3.801

Samlet

35%

41%

16%

24%

25%

11%

19%

11%

43%

57%

32%

18%

17%

33%

94%

79%

13%

18%

67%

37%

50%

42%

7.602

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Tilbudsportalen.

Note: Fremhævede procentsatser i de to midterste kolonner betyder, at de to grupper adskiller sig statistisk signifikant fra

hinanden (p<0,05).

målgrupper.

I det følgende kapitel præsenteres resultaterne fra sammenhængsanalyserne. Som nævnt beskriver

vi de konkrete udfaldsmål i løbet af kapitlet, i takt med at de specifikke analyseresultater præsen-

teres.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

BORGERANALYSER: TRIVSEL, BESKÆFTIGELSE OG

INDLÆGGELSER

I dette kapitel præsenteres resultaterne fra analyserne af trivsel, beskæftigelse, psykiatriske ind-

læggelser og genindlæggelser samt somatiske indlæggelser og genindlæggelser. Kapitlet er opdelt

i to, fordi population, andel socialpædagoger og udfaldsmål for analysen om trivsel er udarbejdet

på en anden måde end de øvrige analyser (jf. beskrivelsen i metodeafsnittet ovenfor). Derfor ser

vi i det første afsnit på analysen om trivsel, hvorefter vi i andet afsnit præsenterer de øvrige ana-

lyser vedrørende beskæftigelse samt indlæggelser og genindlæggelser.

Det er vigtigt at bemærke, at vi på det foreliggende datagrundlag ikke kan drage kausale konklu-

sioner om årsagssammenhænge. I undersøgelsen søger vi at afdække sammenhængen mellem

andelen af socialpædagoger på tilbud på det specialiserede socialområde, som voksne borgere ek-

sponeres for, og en række senere udfald for disse borgere. Dette gør vi ved at undersøge og sam-

menligne forskelle i fx trivsel, beskæftigelse genindlæggelser mv. for borgere, der eksponeres for

varierende andele af socialpædagoger i tilbuddenes borgerrettede stillinger. De forskelle, vi finder,

kan ikke med sikkerhed tilskrives andelen af socialpædagoger på fx botilbuddene alene, da der kan

være andre forskelle, der både har betydning for, hvilken andel uddannet personale, borgerne ek-

sponeres for, og deres sandsynlighed for fx at opnå beskæftigelse eller at blive indlagt. Ikke desto

mindre korrigerer vi i analyserne for en række af disse faktorer for at få et tydeligere billede af

sammenhængene. Dette uddybes i præsentationen af resultaterne nedenfor.

Det vil sige, at vi med analysen ikke kan konkludere, at en større andel socialpædagoger fx medfører

en større grad af trivsel blandt borgerne. Vi kan derimod belyse, om borgere, som er tilknyttet

tilbud med en større andel socialpædagoger, er mere tilbøjelige til i høj grad at trives sammenlignet

med borgere, som er tilknyttet tilbud med en lavere andel socialpædagoger. I det følgende

præsenteres resultaterne fra fire analyser, hvor vi belyser sammenhængen mellem andelen af

socialpædagoger på botilbuddet og borgernes senere:

Trivsel (analyse 1)

Beskæftigelse (analyse 2)

Psykiatriske indlæggelser og genindlæggelser (analyse 3)

Somatiske indlæggelser og genindlæggelser (analyse 4).

Hver af analyserne er bygget op i to trin. I

første trin

belyser vi sammenhængen ved at foretage

, som er

tilknyttet et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er over medianen og borgere, som er tilknyttet

et tilbud, hvor andelen er under medianen. I

andet trin

viderefører vi analysen ved at estimere

den samme forskel i udfaldet (fx andelen som trives), men hvor der i tillæg korrigeres for en række

karakteristika relateret til borgerens ydelse og baggrund samt tilbuddenes målgrupper og

geografiske placering. Denne analysetilgang går igen ved alle analyserne. Analysegennemgangen

beskrives derfor detaljeret ned igennem første analyse af trivsel, mens det beskrives mindre

detaljeret i de øvrige analyser.

3.1 Analyse 1: Trivsel på botilbud

I dette afsnit belyser vi sammenhængen mellem andelen af socialpædagoger på de tilbud, borgerne

er tilknyttet og borgernes trivsel.

Analysens udfald er således trivsel på botilbuddet, hvor vi benytter

os af data fra VIVEs trivselsmålinger fra undersøgelsen

Brugertilfredshedsundersøgelse på det spe-

cialiserede voksenområde.

Trivsel er målt ved, at borgerne er blevet spurgt:

Trives du generelt på

botilbuddet?

slet ikke, i mindre grad, hverken eller, i nogen

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

grad

i høj grad.

For at beregne den andel af borgerne, som trives på botilbuddet, har vi i

nærværende analyser derefter beregnet udfaldsmålet for trivsel som andelen, der har svaret

i høj

grad.

Udfaldsmålet skal i de følgende analyser derfor fortolkes som

andelen af borgere, som i

høj grad trives på deres botilbud.

I analysens første trin

ser vi

socialpædagoger på tilbuddene og andelen af borgere, som i høj grad trives. Dette er præsenteret

i figuren nedenfor, hvor søjlerne afspejler andelen af borgere, som i høj grad trives på deres

botilbud. Søjlen til venstre i figuren repræsenterer andelen blandt de borgere, som er tilknyttet et

tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er

under

medianen for de tilbud, borgerne i analysen er

tilknyttet. Søjlen til højre repræsenterer andelen blandt de borgere, som på den anden side er

tilknyttet tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er

over

medianen. Forskellen i andelen mellem

de to grupper er illustreret i procentpoint (absolut forskel), hvor eventuelle markører ved

forskelsberegningen udtrykker forskellenes statistiske signifikansniveau, således at

=p<10 pct.;

*=p<5 pct.; **=p<1 pct.; ***=p<0,1 pct. Figuren giver således både et billede af den absolutte

forskel mellem grupperne og den statistiske usikkerhed forbundet hermed samt et billede af den

relative forskel det vil sige forskellens størrelse relativt til niveauet blandt borgere på tilbud under

medianen. I tillæg til at få et billede af forskellens

statistiske signifikans

ved den absolutte forskel

mellem grupperne giver den relative forskel således også et billede af forskellens

substantielle

størrelse.

Figur 3.1. Andel af borgere, som i høj grad trives på deres botilbud

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Tilbudsportalen og VIVEs undersøgelse

Brugertilfredshedsun-

dersøgelse på det specialiserede voksenområde.

Note: Søjlerne repræsenterer gennemsnittet på udfaldsmålet for borgere, som er tilknyttet tilbud, hvor andelen af socialpæda-

goger er hhv. under og over medianen. Punktestimatet for forskellen er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

Analysen viser, at blandt de borgere, som er tilknyttet et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger

er under medianen, er det 45,6 pct., som i høj grad trives på deres botilbud. For borgere, som

derimod er tilknyttet et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er over medianen, er denne andel

54,9 pct. Forskellen mellem grupperne er derved 9,3 procentpoint, hvilket betyder, at der er 9,3

procentpoint flere, som i høj grad trives på deres botilbud blandt de borgere, som er på et tilbud

med en større andel socialpædagoger i tilbuddenes borgerrettede stillinger. Den absolutte forskel

på 9,3 procentpoint udgør i relative termer 20,4 pct. Det vil sige, at relativt til, hvor stor en andel

som trives blandt borgerne med en andel af pædagogisk personale under medianen, udgør

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

forskellen således 20,4 pct. Samtidig med at det er en substantiel relativ forskel, er forskellen

statistisk signifikant på et 10 pct.-niveau.

socialpædagoger på tilbuddene og borgernes trivsel, hvor der ikke tages højde for potentielle

selektionsproblematikker, der kan drive hele eller dele af den observerede forskel. Det vil sige, at

vi med analysen ikke kan konkludere, at en større andel socialpædagoger medfører en større grad

af trivsel blandt borgerne. Vi kan dog konstatere, at borgere, som er tilknyttet tilbud med en større

andel socialpædagoger, er mere tilbøjelige til i høj grad at trives sammenlignet med borgere, som

er tilknyttet tilbud med en lavere andel socialpædagoger.

I analysens andet trin

korrigerer vi for nogle af de observerbare faktorer, som kan være med til

at drive den forskel, vi ser ovenfor. Selvom vi i undersøgelsen ikke kommer til at drage kausale

konklusioner om effekten af andelen af socialpædagoger, er det alligevel interessant at korrigere

for en række faktorer, der både kan tænkes at påvirke andelen af socialpædagoger på tilbuddene

og borgernes udfald. Resultaterne fra disse analyser er præsenteret i figur 3.2 nedenfor.

Konkret har vi gennemført analyserne med en lineær regressionsmodel (OLS), hvor søjlerne repræ-

senterer punktestimater for forskellen i andelen af borgerne, som trives, blandt borgere, som er

tilknyttet tilbud med en andel socialpædagoger over medianen sammenlignet med borgere tilknyttet

tilbud, hvor andelen er under medianen. Det vil sige, at udfaldsvariablen igen er andelen af borgere

som angiver, at de i høj grad trives på deres botilbud, mens sammenligningsgrupperne fortsat er

borgere hhv. over eller under medianen for andel socialpædagoger på botilbuddene.

De forskellige søjler i figuren (model 1-6) repræsenterer punktestimater for forskellen mellem grup-

perne ved forskellige modelspecifikationer, hvor der på forskellig vis korrigeres for faktorer, som

kan tænkes at drive sammenhængen. Fra venstre side ser vi m

mellem grupperne fuldstændig tilsvarende analysen i Figur 3.1 ovenfor, hvor den estimerede forskel

er 9,3 procentpoint. I model 2 korrigeres der for, hvilket år borgerne er opstartet på den ydelse,

hvormed de er tilknyttet tilbuddet. I model 3 kontrolleres der i tillæg for, hvilken ydelse borgerne

er tilknyttet tilbuddet med. I model 4 inddrages yderligere en række individspecifikke karakteristika,

der knytter sig til borgerne. De individspecifikke karakteristika er køn, alder, herkomst og civilstand.

I model 5 inddrages en række tilbudskarakteristika, der indeholder oplysninger om, hvilke målgrup-

per det enkelte tilbud retter sig mod. Slutteligt inddrager model 6 også

fixed effects

på kommune-

niveau for at tage højde for eventuel geografisk variation. Det betyder grundlæggende, at vi ud-

nytter variationen i andelen af pædagoger på tværs af tilbud inden for samme kommune til at

estimere sammenhængen. Figuren viser, hvordan forskellen i andelen af borgere, som i høj grad

trives, ændres eller vedbliver, når der med model 2 til 6 korrigeres for flere og flere observerbare

faktorer, som potentielt driver en større eller mindre del af den forskel/sammenhæng, vi observerer

model 1.

For så vidt angår statistisk signifikans er det væsentligt at bemærke, at disse trivselsanalyser baserer sig på markant færre borgere (408) end de

resterende analyser på borgerniveau (7.602) længere nede, hvilket alt andet lige mindsker sandsynligheden for, at de identificerede forskelle er

statistisk signifikante på de konventionelle signifikansniveauer. For at nuancere billedet har vi derfor også valgt at afrapportere, om forskellene er

statistisk signifikante på 10 pct.-niveau.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

Figur 3.2. Trivsel: Punktestimater for forskel i udfaldsmålet mellem borgere, som er tilknyttet et tilbud, hvor an-

delen af socialpædagoger er hhv. over eller under medianen for tilbuddene

16%

14%

12%

10%

Model 1:

Uden

kontrol

Model 2:

Kontrol

for opstartsår

på ydelse

Model 3:

Model 2 +

Kontrol for

ydelse (SEL)

Model 4:

Model 3 +

kontrol

for baggrunds-

karakteristika

Model 5:

Model 4 +

kontrol

for tilbuds-

karakteristika

Model 6:

Model 5 +

fixed

effects på

kommuneniveau

9,3 %-

9,5 %-

10,6 %-point*

14,6 %-point**

14,9 %-point**

12,4 %-

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Tilbudsportalen og VIVEs undersøgelse

Brugertilfredshedsun-

dersøgelse på det specialiserede voksenområde.

Note: Søjlerne repræsenterer punktestimater for forskellen i udfaldsmålet blandt borgere, som er tilknyttet tilbud, hvor andelen

af socialpædagoger er over medianen sammenlignet med borgere tilknyttet tilbud, hvor andelen er under medianen. Punktesti-

materne er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

På tværs af modelspecifikationerne ser vi, at den positive sammenhæng mellem andel socialpæda-

goger og borgernes trivsel består. I model 6, hvor der korrigeres for alle inkluderede, observerbare

karakteristika, og hvor der samtidig tages højde for geografiske forskelle mellem tilbuddene, er

forskellen 12,4 procentpoint. Det betyder, at blandt de borgere, som er tilknyttet et tilbud, hvor

socialpædagog-andelen er over medianen, er der 12,4 procentpoint flere borgere, der i høj grad

trives, end der er blandt de borgere, der er tilknyttet et tilbud, hvor andelen er under medianen.

Forskellen er statistisk signifikant på 10 pct.-niveau.

Opsamlende for trivselsanalysen er der således en substantiel forskel mellem de to gruppers trivsel,

som består på tværs af de forskellige modelspecifikationer fra model 1 til 6, og som derved ikke

kan tilskrives forskelle i opstartsår, ydelser, baggrundskarakteristika, tilbudskarakteristika eller

geografi. Borgere, som er tilknyttet tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er højere, er samtidig

også mere tilbøjelige til at trives.

Slutteligt har vi foretaget en analyse tilsvarende analysen i Figur 3.2, hvor forskellene (punktesti-

materne) i model 1-6 skal fortolkes som betydningen af at være tilknyttet et tilbud med 10 pro-

centpoint flere socialpædagoger. Disse analyser fremgår i bilag A, Figur 4.1.

3.2 Analyse 2: Beskæftigelse

I dette afsnit præsenterer vi resultaterne fra analyserne af sammenhængen mellem uddannet pæ-

dagogisk personale og borgernes senere beskæftigelse. For beskæftigelse ser vi både på deres

sandsynlighed for at opnå beskæftigelse

i det førstkommende afsnit 3.2.1 nedenfor og derefter

deres

gennemsnitlige antal løntimer om måneden

i det efterfølgende afsnit 3.2.2.

3.2.1

Sandsynlighed for at opnå beskæftigelse

Nedenfor belyser vi sammenhængen mellem andelen af socialpædagoger og borgernes beskæfti-

gelse.

Analysens udfald er således beskæftigelse, der er målt ved, hvorvidt en borger opnår be-

skæftigelse

på et tidspunkt mellem en og seks måneder efter,

at de opstarter på deres ydelse.

Det

vil sige, at målet udtrykker andelen af borgere, som opnår beskæftigelse.

I analysen indgår al beskæftigelse, herunder både ordinær beskæftigelse og støttet beskæftigelse (fx fleksjob).

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

I Figur 3.3 fremgår

tilbuddene og andelen af borgere, som opnår beskæftigelse en til seks måneder efter borgerne

opstarter på deres ydelse. Søjlen til venstre i figuren repræsenterer igen andelen blandt de borgere,

som er tilknyttet et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er under medianen. Søjlen til højre

repræsenterer andelen blandt de borgere, som er tilknyttet tilbud, hvor andelen af socialpædagoger

ligger over medianen.

Figur 3.3. Andel af borgere, som opnår lønnet beskæftigelse en til seks måneder efter opstart på deres ydelse

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Tilbudsportalen.

Note: Søjlerne repræsenterer gennemsnittet på udfaldsmålet for borgere, som er tilknyttet tilbud, hvor andelen af socialpæda-

goger er hhv. under og over medianen. Punktestimatet for forskellen er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

Analysen viser, at blandt de borgere, som er tilknyttet et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger

er under medianen, er det 11,2 pct., som opnår beskæftigelse, mens dette gælder for 16,7 pct. af

de borgere, som er tilknyttet et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er over medianen. Det

betyder, at de borgere, som er på et botilbud med en større andel socialpædagoer, samtidig også

har en større sandsynlighed for at opnå beskæftigelse. Forskellen mellem grupperne på 5,5

procentpoint er statistisk signifikant, hvilket betyder, at der er 5,5 procentpoint flere, som opnår

beskæftigelse blandt de borgere, som er på botilbud med en større andel socialpædagoger i

tilbuddenes borgerrettede stillinger. Relativt til, hvor stor en andel der opnår beskæftigelse blandt

borgerne på tilbud med socialpædagog-andele under medianen, udgør forskellen hele 49 pct. Blandt

borgere, som er på tilbud med en højere andel socialpædagoger, er der således 49 pct. flere, som

opnår beskæftigelse sammenlignet med de borgere, som eksponeres for en mindre andel

socialpædagoger.

I analysens andet trin korrigerer vi igen for nogle af de observerbare faktorer, der kan tænkes at

påvirke både andelen af socialpædagoger og borgernes udfald. Ligesom ved trivselsanalysen er

resultaterne udarbejdet med seks tilsvarende modelspecifikationer, og disse er præsenteret i

figuren nedenfor.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

Figur 3.4. Beskæftigelse: Punktestimater for forskel i udfaldsmålet mellem borgere, som er tilknyttet et tilbud,

hvor andelen af socialpædagoger er hhv. over eller under medianen for tilbuddene

Model 1:

Uden

kontrol

Model 2:

Kontrol

for opstartsår

på ydelse

Model 3:

Model 2 +

Kontrol for

ydelse (SEL)

Model 4:

Model 3 +

kontrol

for baggrunds-

karakteristika

Model 5:

Model 4 +

kontrol

for tilbuds-

karakteristika

Model 6:

Model 5 +

fixed

effects på

kommuneniveau

5,5 %-point***

5,6 %-point***

4,8 %-point***

4,1 %-point***

7,2 %-point***

6,6 %-point***

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Tilbudsportalen.

Note: Søjlerne repræsenterer punktestimater for forskellen i udfaldsmålet blandt borgere, som er tilknyttet tilbud, hvor andelen

af socialpædagoger er over medianen sammenlignet med borgere tilknyttet tilbud, hvor andelen er under medianen. Punktesti-

materne er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

På tværs af modelspecifikationerne består den positive sammenhæng mellem andel socialpædago-

ger og borgernes beskæftigelse. I model 6, hvor der korrigeres for alle inkluderede, observerbare

karakteristika, og hvor der samtidig tages højde for geografiske forskelle mellem tilbuddene, er

forskellen 4,8 procentpoint og statistisk signifikant. Det betyder, at blandt de borgere, som er til-

knyttet et tilbud, hvor socialpædagog-andelen er over medianen, er der 4,8 procentpoint flere bor-

gere, der opnår beskæftigelse, end der er blandt de borgere, der er tilknyttet et tilbud, hvor andelen

er under medianen. I bilag A fremgår analysen, hvor forskellene (punktestimaterne) i model 1-6

skal fortolkes som betydningen af at være tilknyttet et tilbud med 10 procentpoint flere socialpæ-

dagoger (se figur 5.2).

3.2.2

Gennemsnitlig antal lønnede timer pr. måned

Nedenfor belyser vi sammenhængen mellem andelen af socialpædagoger og borgernes beskæfti-

gelse i form af lønnede timer.

Analysens udfald er borgernes gennemsnitlige antal lønnede timer

om måneden imellem

måned ét til seks efter de opstarter på deres ydelse. En beskæftigelsesgrad

på 100 pct. svarer i den sammenhæng til 160,33 timer om måneden.

Det vil sige, at målet udtrykker

borgernes gennemsnitlige antal løntimer pr. måned.

Først viser

tilbuddene og borgernes gennemsnitlige antal lønnede timer pr. måned.

af socialpædagoger på

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

Figur 3.5. Gennemsnitlig antal lønnede timer en til seks måneder efter opstart på deres ydelse

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Tilbudsportalen.

Note: Søjlerne repræsenterer gennemsnittet på udfaldsmålet for borgere, som er tilknyttet tilbud, hvor andelen af socialpæda-

goger er hhv. under og over medianen. Punktestimatet for forskellen er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

De borgere, som er tilknyttet et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er under medianen, har i

gennemsnit 5,4 lønnede timer om måneden, mens det er 7,3 for de borgere, som er tilknyttet et

tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er over medianen. Det betyder, at de borgere, som er

tilknyttet et tilbud med en større andel socialpædagoer, samtidig også har ca. 2 løntimer mere om

måneden. Forskellen mellem grupperne på 2 timer er statistisk signifikant. Relativt til, hvor mange

lønnede timer borgerne med socialpædagog-andele under medianen har, udgør forskellen 37 pct.

Borgerne, som er tilknyttet et tilbud med en højere andel socialpædagoger, har således 37 pct.

flere løntimer om måneden end de borgere, som er tilknyttet et tilbud med en mindre andel

socialpædagoger.

I analysens andet trin korrigerer vi igen for nogle af de observerbare faktorer, der kan tænkes både

at påvirke andelen af socialpædagoger og borgernes udfald. Igen er resultaterne udarbejdet med

de tidligere beskrevne seks modelspecifikationer, som er præsenteret i figuren nedenfor.

Figur 3.6. Lønnede timer: Punktestimater for forskel i udfaldsmålet mellem borgere, som er tilknyttet et tilbud,

hvor andelen af socialpædagoger er hhv. over eller under medianen for tilbuddene

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Model 1:

Uden

kontrol

Model 2:

Kontrol

for opstartsår

på ydelse

Model 3:

Model 2 +

Kontrol for

ydelse (SEL)

Model 4:

Model 3 +

kontrol

for baggrunds-

karakteristika

Model 5:

Model 4 +

kontrol

for tilbuds-

karakteristika

Model 6:

Model 5 +

fixed

effects på

kommuneniveau

2 timer/mdr.***

2,3 timer/mdr.*** 2,3 timer/mdr.**

3,3 timer/mdr.*** 3,4 timer/mdr.***

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Tilbudsportalen.

Note: Søjlerne repræsenterer gennemsnittet på udfaldsmålet for borgere, som er tilknyttet tilbud, hvor andelen af socialpæda-

goger er hhv. under og over medianen. Punktestimatet for forskellen er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

Ligesom ved andelen der opnår beskæftigelse, består den positive sammenhæng mellem andelen

af socialpædagoger og borgernes gennemsnitlige antal løntimer pr. måned ved forskellige model-

specifikationer. I model 6, hvor der korrigeres for alle inkluderede, observerbare karakteristika, og

hvor der samtidig tages højde for geografiske forskelle mellem tilbuddene, er forskellen 2,3 timer

pr. måned og statistisk signifikant. Det betyder, at de borgere, som er tilknyttet et tilbud, hvor

socialpædagog-andelen er over medianen, i gennemsnit har 2,3 løntimer mere om måneden end

de borgere, der er tilknyttet et tilbud, hvor andelen er under medianen. I bilag A fremgår analysen,

hvor forskellene (punktestimaterne) i model 1-6 skal fortolkes som betydningen af at være tilknyttet

et tilbud med 10 procentpoint flere socialpædagoger (se Figur 4.3).

3.3 Analyse 3: Psykiatriske indlæggelser og genindlæggelser

I dette afsnit belyser vi sammenhængen mellem uddannet pædagogisk personale og borgernes

senere psykiatriske indlæggelser og genindlæggelser. I det førstkommende afsnit ser vi på psykia-

triske

indlæggelser,

mens vi i det efterfølgende afsnit ser på psykiatriske

genindlæggelser.

3.3.1

Psykiatriske indlæggelser

Nedenfor belyser vi sammenhængen mellem andelen af socialpædagoger og borgernes psykiatriske

indlæggelser.

Psykiatriske indlæggelser er målt ved, hvorvidt en borger oplever en indlæggelse med

en psykiatrisk diagnosekode på et tidspunkt imellem

måned ét til seks efter de opstarter på deres

ydelse.

Det vil sige, at målet udtrykker andelen af borgere, som oplever mindst en psykiatrisk

indlæggelse.

Figur 3.7. Andel af borgere, som oplever en psykiatrisk indlæggelse en til seks måneder efter opstart på deres

ydelse

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Tilbudsportalen.

Note: Søjlerne repræsenterer gennemsnittet på udfaldsmålet for borgere, som er tilknyttet tilbud, hvor andelen af socialpæda-

goger er hhv. under og over medianen. Punktestimatet for forskellen er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

Figuren viser, at blandt de borgere, som er tilknyttet et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er

under medianen, er det 11,2 pct., som oplever en psykiatrisk indlæggelse, mens dette kun gælder

for 3,7 pct. af de borgere, som er tilknyttet et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er over

medianen. Det betyder, at de borgere, som er tilknyttet et tilbud med en større andel

socialpædagoer, samtidig også er mindre tilbøjelige til at opleve en psykiatrisk indlæggelse.

Forskellen mellem grupperne på -7,5 procentpoint er statistisk signifikant, hvilket betyder, at der

er 7,5 procentpoint færre, som oplever en psykistrisk indlæggelse blandt de borgere, som er

tilknyttet et tilbud med en større andel socialpædagoger i tilbuddenes borgerrettede stillinger. Den

absolutte forskel på -7,5 procentpoint udgør i relative termer -67 pct. Det vil sige, at sandsynlighe-

den for at opleve en psykiatrisk indlæggelse er 67 pct. lavere for de borgere, der er tilknyttet et

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

tilbud med en større andel socialpædagoger sammenlignet med de borgere, som er tilknyttet et

tilbud med en lavere andel socialpædagoger.

I figuren nedenfor præsenteres analysens andet trin, hvor vi korrigerer for nogle af de observerbare

faktorer, der kan tænkes både at påvirke andelen af socialpædagoger og borgernes udfald.

Resultaterne er udarbejdet med de seks modelspecifikationer tilsvarende de øvrige analyser.

Figur 3.8. Psykiatriske indlæggelser: Punktestimater for forskel i udfaldsmålet mellem borgere som er tilknyttet

et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er hhv. over eller under medianen for tilbuddene

Model 4:

Model 3 +

kontrol

for baggrunds-

karakteristika

Model 5:

Model 4 +

kontrol

for tilbuds-

karakteristika

Model 6:

Model 5 +

fixed

effects på

kommuneniveau

Model 1:

Uden

kontrol

-1%

-2%

-3%

-4%

-5%

-6%

-7%

-8%

-7,5 %-point***

Model 2:

Kontrol

for opstartsår

på ydelse

Model 3:

Model 2 +

Kontrol for

ydelse (SEL)

-3,2 %-point***

-3,6 %-point***

-7,2 %-point***

-6,9 %-point***

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Tilbudsportalen.

Note: Søjlerne repræsenterer punktestimater for forskellen i udfaldsmålet blandt borgere, som er tilknyttet tilbud, hvor andelen

af socialpædagoger er over medianen sammenlignet med borgere tilknyttet tilbud, hvor andelen er under medianen. Punktesti-

materne er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

På tværs af modelspecifikationerne består den negative sammenhæng mellem andel socialpæda-

goger og borgernes psykiatriske indlæggelser, om end sammenhængens styrke reduceres på tværs

af modellerne. I model 6, hvor der korrigeres for alle inkluderede, observerbare karakteristika, og

hvor der samtidig tages højde for geografiske forskelle mellem tilbuddene, er forskellen -3,6 pro-

centpoint og statistisk signifikant. Det betyder, at blandt de borgere, som er tilknyttet et tilbud,

hvor socialpædagog-andelen er over medianen, er der 3,6 procentpoint færre borgere, der oplever

en psykiatrisk indlæggelse, end der er blandt de borgere, der er tilknyttet et tilbud, hvor andelen

er under medianen. I bilag A fremgår analysen, hvor forskellene (punktestimaterne) i model 1-6

skal fortolkes som betydningen af at være tilknyttet et tilbud med 10 procentpoint flere socialpæ-

dagoger (se Figur 4.4).

3.3.2

Psykiatriske genindlæggelser

I forlængelse af ovenstående analyse vedrørende psykiatriske indlæggelser belyser vi nedenfor

sammenhængen mellem andelen af socialpædagoger og borgernes psykiatriske

genindlæggelser.

For at måle psykiatriske genindlæggelser er der taget udgangspunkt i borgernes psykiatriske ind-

læggelser, som målt i afsnit 3.3.1 ovenfor. Det vil sige, hvorvidt en borger oplever en indlæggelse

med en psykiatrisk diagnosekode på et tidspunkt imellem

måned ét til seks efter de opstarter på

deres ydelse.

Derefter er disse indlæggelser blevet klassificeret som en

genindlæggelse,

såfremt

borgeren på et tidspunkt i 30 dage op til den givne indlæggelse har oplevet en anden indlæggelse

med en psykiatrisk diagnosekode. Det vil sige, at målet udtrykker andelen af borgere, som oplever

mindst en psykiatrisk genindlæggelse.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

Figur 3.9. Andel af borgere, som oplever en psykiatrisk genindlæggelse en til seks måneder efter opstart på deres

ydelse

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Tilbudsportalen.

Note: Søjlerne repræsenterer gennemsnittet på udfaldsmålet for borgere, som er tilknyttet tilbud, hvor andelen af socialpæda-

goger er hhv. under og over medianen. Punktestimatet for forskellen er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

I tråd med resultaterne ovenfor vedrørende psykiatriske indlæggelser viser figuren, at blandt de

borgere, som er tilknyttet et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er under medianen, er det

4,4 pct., som oplever en psykiatrisk genindlæggelse. Dette gælder for 1,3 pct. af de borgere, som

er tilknyttet et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er over medianen. Det betyder, at de

borgere, som er tilknyttet et tilbud med en større andel socialpædagoer, samtidig også er mindre

tilbøjelige til at opleve en psykiatrisk genindlæggelse. Forskellen mellem grupperne på -3,1

procentpoint er statistisk signifikant, hvilket betyder, at der er 3,1 procentpoint færre, som oplever

en psykistrisk genindlæggelse blandt de borgere, som er tilknyttet et tilbud med en større andel

socialpædagoger i tilbuddenes borgerrettede stillinger. Når den absolutte forskel på -3,1

procentpoint omregnes til relative termer, er forskellen -70 pct.. I tråd med resultaterne for

psykiatriske indlæggelser betyder dette, at sandsynligheden for at opleve en psykiatrisk genind-

læggelse er 70 pct. lavere for de borgere, der er tilknyttet et tilbud med en større andel socialpæ-

dagoger sammenlignet med de borgere, som er tilknyttet et tilbud med en lavere andel socialpæ-

dagoger.

I figuren nedenfor præsenteres analysens andet trin, hvor vi korrigerer for observerbare faktorer,

der kan tænkes både at påvirke andelen af socialpædagoger og borgernes udfald. Igen er

resultaterne udarbejdet med de seks modelspecifikationer tilsvarende de øvrige analyser.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

Figur 3.10. Psykiatriske genindlæggelser: Punktestimater for forskel i udfaldsmålet mellem borgere, som er til-

knyttet et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er hhv. over eller under medianen for tilbuddene

Model 4:

Model 3 +

kontrol

for baggrunds-

karakteristika

Model 5:

Model 4 +

kontrol

for tilbuds-

karakteristika

Model 6:

Model 5 +

fixed

effects på

kommuneniveau

Model 1:

Uden

kontrol

0,0%

-0,5%

-1,0%

-1,5%

-2,0%

-2,5%

-3,0%

-3,5%

-3,1 %-point***

Model 2:

Kontrol

for opstartsår

på ydelse

Model 3:

Model 2 +

Kontrol for

ydelse (SEL)

-1,2 %-point**

-1,5 %-point**

-2,9 %-point***

-2,8 %-point***

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Tilbudsportalen.

Note: Søjlerne repræsenterer punktestimater for forskellen i udfaldsmålet blandt borgere, som er tilknyttet tilbud, hvor andelen

af socialpædagoger er over medianen sammenlignet med borgere tilknyttet tilbud, hvor andelen er under medianen. Punktesti-

materne er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

På tværs af modelspecifikationerne består den negative sammenhæng mellem andel socialpæda-

goger og borgernes psykiatriske genindlæggelser, om end sammenhængens styrke også i dette

tilfælde reduceres på tværs af modellerne. I model 6, hvor der korrigeres for alle inkluderede,

observerbare karakteristika, og hvor der samtidig tages højde for geografiske forskelle mellem til-

buddene, er forskellen -1,5 procentpoint og statistisk signifikant. Det betyder, at blandt de borgere,

som er tilknyttet et tilbud, hvor socialpædagog-andelen er over medianen, er der 1,5 procentpoint

færre borgere, der oplever en psykiatrisk genindlæggelse, end der er blandt de borgere, der er

tilknyttet et tilbud, hvor andelen er under medianen. I bilag A fremgår analysen, hvor forskellene

(punktestimaterne) i model 1-6 skal fortolkes som betydningen af at være tilknyttet et tilbud med

10 procentpoint flere socialpædagoger (se Figur 4.5).

3.4 Analyse 4: Somatiske indlæggelser og genindlæggelser

I dette afsnit belyser vi sammenhængen mellem uddannet pædagogisk personale og borgernes

senere somatiske indlæggelser og genindlæggelser. I det førstkommende afsnit ser vi på somatiske

indlæggelser,

mens vi i det efterfølgende afsnit ser på somatiske

genindlæggelser.

3.4.1

Somatiske indlæggelser

Nedenfor belyser vi sammenhængen mellem andelen af socialpædagoger og borgernes somatiske

indlæggelser.

Somatiske indlæggelser er målt ved, hvorvidt en borger oplever en indlæggelse med

en somatisk diagnosekode på et tidspunkt imellem

måned ét til seks efter de opstarter på deres

ydelse.

Det vil sige, at målet udtrykker andelen af borgere, som oplever mindst en somatisk ind-

læggelse.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

Figur 3.11. Andel af borgere, som oplever en somatisk indlæggelse en til seks måneder efter opstart på deres

ydelse

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Tilbudsportalen.

Note: Søjlerne repræsenterer gennemsnittet på udfaldsmålet for borgere, som er tilknyttet tilbud, hvor andelen af socialpæda-

goger er hhv. under og over medianen. Punktestimatet for forskellen er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

Figuren viser, at blandt de borgere, som er tilknyttet et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er

under medianen, er det 16,2 pct., som oplever en somatisk indlæggelse, mens dette kun gælder

for 11,2 pct. af de borgere, som er tilknyttet et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er over

medianen. Det betyder, at de borgere, som er tilknyttet et tilbud med en større andel

socialpædagoer, samtidig også er mindre tilbøjelige til at opleve en somatisk indlæggelse.

Forskellen mellem grupperne på -4,9 procentpoint er statistisk signifikant, hvilket betyder, at der

er 4,9 procentpoint færre, som oplever en somatisk indlæggelse blandt de borgere, som er tilknyttet

et tilbud med en større andel socialpædagoger i tilbuddenes borgerrettede stillinger. Den absolutte

forskel på -4,9 procentpoint udgør i relative termer -31 pct. Det vil sige, at sandsynligheden for at

opleve en somatisk indlæggelse er 31 pct. lavere for de borgere, der er tilknyttet et tilbud med en

større andel socialpædagoger sammenlignet med de borgere, som er tilknyttet et tilbud med en

lavere andel socialpædagoger.

I figuren nedenfor præsenteres analysens andet trin, hvor vi korrigerer for nogle af de observerbare

faktorer, der kan tænkes både at påvirke andelen af socialpædagoger og borgernes udfald.

Resultaterne er udarbejdet med de seks modelspecifikationer tilsvarende de øvrige analyser.

Figur 3.12. Somatiske indlæggelser: Punktestimater for forskel i udfaldsmålet mellem borgere, som er tilknyttet

et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er hhv. over eller under medianen for tilbuddene

Model 4:

Model 3 +

kontrol

for baggrunds-

karakteristika

Model 5:

Model 4 +

kontrol

for tilbuds-

karakteristika

Model 6:

Model 5 +

fixed

effects på

kommuneniveau

Model 1:

Uden

kontrol

-1%

-2%

-3%

-4%

-5%

-6%

-4,9 %-point***

Model 2:

Kontrol

for opstartsår

på ydelse

Model 3:

Model 2 +

Kontrol for

ydelse (SEL)

-2,3 %-point*

-3,4 %-point***

-4,9 %-point***

-4,7 %-point***

-2 %-point*

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Tilbudsportalen.

Note: Søjlerne repræsenterer punktestimater for forskellen i udfaldsmålet blandt borgere, som er tilknyttet tilbud, hvor andelen

af socialpædagoger er over medianen sammenlignet med borgere tilknyttet tilbud, hvor andelen er under medianen. Punktesti-

materne er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

På tværs af modelspecifikationerne består den negative sammenhæng mellem andel socialpæda-

goger og borgernes somatiske indlæggelser, om end sammenhængens styrke reduceres på tværs

af modellerne. I model 6, hvor der korrigeres for alle inkluderede, observerbare karakteristika, og

hvor der samtidig tages højde for geografiske forskelle mellem tilbuddene, er forskellen -2 procent-

point og statistisk signifikant. Det betyder, at blandt de borgere, som er tilknyttet et tilbud, hvor

socialpædagog-andelen er over medianen, er der 2 procentpoint færre borgere, der oplever en

somatisk indlæggelse, end der er blandt de borgere, der er tilknyttet et tilbud, hvor andelen er

under medianen. I bilag A fremgår analysen, hvor forskellene (punktestimaterne) i model 1-6 skal

fortolkes som betydningen af at være tilknyttet et tilbud med 10 procentpoint flere socialpædagoger

(se Figur 4.6).

3.4.2

Somatiske indlæggelser

I forlængelse af ovenstående analyse vedrørende somatiske indlæggelser, belyser vi nedenfor sam-

menhængen mellem andelen af socialpædagoger og borgernes somatiske

genindlæggelser.

For at

måle somatiske genindlæggelser er der taget udgangspunkt i borgernes somatiske indlæggelser,

som målt i afsnit 3.4.1 ovenfor. Det vil sige, hvorvidt en borger oplever en indlæggelse med en

somatisk diagnosekode på et tidspunkt imellem

måned ét til seks efter de opstarter på deres ydelse.

Derefter er disse indlæggelser blevet klassificeret som en

genindlæggelse,

såfremt borgeren på et

tidspunkt i 30 dage op til den givne indlæggelse har oplevet en anden indlæggelse med en somatisk

diagnosekode. Det vil sige, at målet udtrykker andelen af borgere, som oplever mindst en somatisk

genindlæggelse.

Figur 3.13. Andel af borgere, som oplever en somatisk genindlæggelse en til seks måneder efter opstart på deres

ydelse

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Tilbudsportalen.

Note: Søjlerne repræsenterer gennemsnittet på udfaldsmålet for borgere, som er tilknyttet tilbud, hvor andelen af socialpæda-

goger er hhv. under og over medianen. Punktestimatet for forskellen er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

I tråd med resultaterne ovenfor vedrørende somatiske indlæggelser viser figuren, at blandt de

borgere, som er tilknyttet et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er under medianen, er det

4,7 pct., som oplever en somatisk genindlæggelse. Dette gælder for 2,9 pct. af de borgere, som er

tilknyttet et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er over medianen. Det betyder, at de borgere,

som er tilknyttet et tilbud med en større andel socialpædagoer, samtidig også er mindre tilbøjelige

til at opleve en somatisk genindlæggelse. Forskellen mellem grupperne på -1,7 procentpoint er

statistisk signifikant, hvilket betyder, at der er 1,7 procentpoint færre, som oplever en somatisk

genindlæggelse blandt de borgere, som er tilknyttet et tilbud med en større andel socialpædagoger

i tilbuddenes borgerrettede stillinger. Når den absolutte forskel på -1,7 procentpoint omregnes til

relative termer, er forskellen -38 pct. I tråd med resultaterne for somatiske indlæggelser betyder

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

dette, at sandsynligheden for at opleve en somatisk genindlæggelse er 38 pct. lavere for de borgere,

der er tilknyttet et tilbud med en større andel socialpædagoger sammenlignet med de borgere, som

er tilknyttet et tilbud med en lavere andel socialpædagoger.

I figuren nedenfor præsenteres analysens andet trin, hvor vi korrigerer for observerbare faktorer,

der kan tænkes både at påvirke andelen af socialpædagoger og borgernes udfald. Igen er

resultaterne udarbejdet med de seks modelspecifikationer tilsvarende de øvrige analyser.

Figur 3.14. Somatiske genindlæggelser: Punktestimater for forskel i udfaldsmålet mellem borgere, som er tilknyt-

tet et tilbud, hvor andelen af socialpædagoger er hhv. over eller under medianen for tilbuddene

Model 4:

Model 3 +

kontrol

for baggrunds-

karakteristika

Model 5:

Model 4 +

kontrol

for tilbuds-

karakteristika

Model 6:

Model 5 +

fixed

effects på

kommuneniveau

Model 1:

Uden

kontrol

0,0%

-0,2%

-0,4%

-0,6%

-0,8%

-1,0%

-1,2%

-1,4%

-1,6%

-1,8%

-1,7 %-point***

Model 2:

Kontrol

for opstartsår

på ydelse

Model 3:

Model 2 +

Kontrol for

ydelse (SEL)

-0,2 %-point

-0,5 %-point

-0,9 %-point*

-1,6 %-point***

-1,5 %-point**

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Tilbudsportalen.

Note: Søjlerne repræsenterer punktestimater for forskellen i udfaldsmålet blandt borgere, som er tilknyttet tilbud, hvor andelen

af socialpædagoger er over medianen sammenlignet med borgere tilknyttet tilbud, hvor andelen er under medianen. Punktesti-

materne er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

På tværs af modelspecifikationerne ser vi i denne analyse, at den rå forskel på -1,7 procentpoint

reduceres til en forskel på -0,2 procentpoint, som ikke er statistisk signifikant, i model 6. Det vil

sige, at selv om der er en forskel i den rå sammenligning, tyder denne analyse ikke på, at borgere,

som er tilknyttet et tilbud med en større andel socialpædagoger, er hverken mere eller mindre

tilbøjelige til at opleve en somatisk genindlæggelse sammenlignet med borgere, der er tilknyttet et

tilbud med en mindre andel socialpædagoger.

I bilag A fremgår analysen, hvor forskellene (punktestimaterne) i model 1-6 skal fortolkes som

betydningen af at være tilknyttet et tilbud med 10 procentpoint flere socialpædagoger (se Figur

4.7).

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

BILAG A: EKSTRAANALYSER

I dette bilag fremgår en række analyser, som har til formål at supplere de analyser, der præsenteres

i rapportens kapitel 3. I modsætning til figurerne i kapitel 3 skal forskellene (punktestimaterne) i

figurernes model 1-6 her fortolkes som betydningen af at være tilknyttet et tilbud med 10 procent-

point flere socialpædagoger.

4.1

4.1.1

Ekstraanalyse: Trivsel på botilbud

Trivsel på botilbud

Figur 4.1. Trivsel: Punktestimater for forskel i udfaldsmålet ved 10 procentpoint flere socialpædagoger på tilbud-

det.

5,0%

4,5%

4,0%

3,5%

3,0%

2,5%

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

0,0%

4,6 %-point**

3,8 %-point**

3,9 %-point*

1,9 %-

1,9 %-point

2,2 %-

Model 1:

Uden

kontrol

Model 2:

Kontrol

for opstartsår

på ydelse

Model 3:

Model 2 +

Kontrol for

ydelse (SEL)

Model 4:

Model 3 +

kontrol

for baggrunds-

karakteristika

Model 5:

Model 4 +

kontrol

for tilbuds-

karakteristika

Model 6:

Model 5 +

fixed

effects på

kommuneniveau

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Tilbudsportalen og VIVEs undersøgelse

Brugertilfredshedsun-

dersøgelse på det specialiserede voksenområde.

Note: Søjlerne repræsenterer punktestimater for forskellen i udfaldsmålet ved 10 procentpoint flere socialpædagoger på tilbud-

det. Punktestimaterne er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

pct.

4.2

4.2.1

Ekstraanalyse: Beskæftigelse

Sandsynlighed for at opnå beskæftigelse

Figur 4.2. Beskæftigelse: Punktestimater for forskel i udfaldsmålet ved 10 procentpoint flere socialpædagoger på

tilbuddet

2,5%

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

0,0%

Model 1:

Uden

kontrol

Model 2:

Kontrol

for opstartsår

på ydelse

Model 3:

Model 2 +

Kontrol for

ydelse (SEL)

Model 4:

Model 3 +

kontrol

for baggrunds-

karakteristika

Model 5:

Model 4 +

kontrol

for tilbuds-

karakteristika

Model 6:

Model 5 +

fixed

effects på

kommuneniveau

1,8 %-

2 %-point*

1,8 %-point**

1,3 %-point**

1,5 %-

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Tilbudsportalen.

Note: Søjlerne repræsenterer punktestimater for forskellen i udfaldsmålet ved 10 procentpoint flere socialpædagoger på tilbud-

det. Punktestimaterne er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

4.2.2

Gennemsnitlig antal lønnede timer pr. måned

Figur 4.3. Lønnede timer: Punktestimater for forskel i udfaldsmålet ved 10 procentpoint flere socialpædagoger på

tilbuddet

1,0

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Model 1:

Uden

kontrol

Model 2:

Kontrol

for opstartsår

på ydelse

Model 3:

Model 2 +

Kontrol for

ydelse (SEL)

Model 4:

Model 3 +

kontrol

for baggrunds-

karakteristika

Model 5:

Model 4 +

kontrol

for tilbuds-

karakteristika

Model 6:

Model 5 +

fixed

effects på

kommuneniveau

0,8 timer/mdr.*** 0,8 timer/mdr.***

0,7 timer/mdr.***

0,6 timer/mdr.***

0,9 timer/mdr.*** 0,9 timer/mdr.***

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Tilbudsportalen.

Note: Søjlerne repræsenterer punktestimater for forskellen i udfaldsmålet ved 10 procentpoint flere socialpædagoger på tilbud-

det. Punktestimaterne er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

4.3

4.3.1

Ekstraanalyse: Psykiatriske indlæggelser og genindlæggelser

Psykiatriske indlæggelser

Figur 4.4. Psykiatriske indlæggelser: Punktestimater for forskel i udfaldsmålet ved 10 procentpoint flere socialpæ-

dagoger på tilbuddet

Model 4:

Model 3 +

kontrol

for baggrunds-

karakteristika

Model 5:

Model 4 +

kontrol

for tilbuds-

karakteristika

Model 6:

Model 5 +

fixed

effects på

kommuneniveau

Model 1:

Uden

kontrol

0,0%

-0,2%

-0,4%

-0,6%

-0,8%

-1,0%

-1,2%

-1,4%

-1,6%

-1,8%

-2,0%

-1,8 %-point***

Model 2:

Kontrol

for opstartsår

på ydelse

Model 3:

Model 2 +

Kontrol for

ydelse (SEL)

-0,6 %-point***

-0,8 %-point***

-1,5 %-point***

-1,7 %-point***

-1,5 %-point***

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Tilbudsportalen.

Note: Søjlerne repræsenterer punktestimater for forskellen i udfaldsmålet ved 10 procentpoint flere socialpædagoger på tilbud-

det. Punktestimaterne er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

pct.; * p<5 pct.; **p<1 pct.; ***p<0,1 pct.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

4.3.2

Psykiatriske genindlæggelser

Figur 4.5. Psykiatriske genindlæggelser: Punktestimater for forskel i udfaldsmålet ved 10 procentpoint flere soci-

alpædagoger på tilbuddet

Model 4:

Model 3 +

kontrol

for baggrunds-

karakteristika

Model 5:

Model 4 +

kontrol

for tilbuds-

karakteristika

Model 6:

Model 5 +

fixed

effects på

kommuneniveau

Model 1:

Uden

kontrol

0,0%

-0,1%

-0,2%

-0,3%

-0,4%

-0,5%

-0,6%

-0,7%

-0,8%

-0,7 %-point***

Model 2:

Kontrol

for opstartsår

på ydelse

Model 3:

Model 2 +

Kontrol for

ydelse (SEL)

-0,13 %-point

-0,21 %-

-0,53 %-point*** -0,54 %-point***

-0,65 %-point***

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Tilbudsportalen.

Note: Søjlerne repræsenterer punktestimater for forskellen i udfaldsmålet ved 10 procentpoint flere socialpædagoger på tilbud-

det. Punktestimaterne er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

4.4

4.4.1

Ekstraanalyse: Somatiske indlæggelser og genindlæggelser

Somatiske indlæggelser

Figur 4.6. Somatiske indlæggelser: Punktestimater for forskel i udfaldsmålet ved 10 procentpoint flere socialpæ-

dagoger på tilbuddet

Model 4:

Model 3 +

kontrol

for baggrunds-

karakteristika

Model 5:

Model 4 +

kontrol

for tilbuds-

karakteristika

Model 6:

Model 5 +

fixed

effects på

kommuneniveau

Model 1:

Uden

kontrol

0,0%

-0,2%

-0,4%

-0,6%

-0,8%

-1,0%

-1,2%

-1,4%

-1,6%

-1,5 %-point***

Model 2:

Kontrol

for opstartsår

på ydelse

Model 3:

Model 2 +

Kontrol for

ydelse (SEL)

-0,8 %-point***

-1 %-point***

-0,8 %-point**

-1,4 %-point***

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Tilbudsportalen.

Note: Søjlerne repræsenterer punktestimater for forskellen i udfaldsmålet ved 10 procentpoint flere socialpædagoger på tilbud-

det. Punktestimaterne er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer:

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt

4.4.2

Somatiske genindlæggelser

Figur 4.7. Somatiske genindlæggelser: Punktestimater for forskel i udfaldsmålet ved 10 procentpoint flere social-

pædagoger på tilbuddet

Model 4:

Model 3 +

kontrol

for baggrunds-

karakteristika

Model 5:

Model 4 +

kontrol

for tilbuds-

karakteristika

Model 6:

Model 5 +

fixed

effects på

kommuneniveau

Model 1:

Uden

kontrol

0,0%

-0,1%

-0,2%

-0,3%

-0,4%

-0,5%

-0,6%

-0,54 %-point***

Model 2:

Kontrol

for opstartsår

på ydelse

Model 3:

Model 2 +

Kontrol for

ydelse (SEL)

-0,22 %-

-0,32 %-point**

-0,19 %-point

-0,47 %-point***

-0,52 %-point***

Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik og Tilbudsportalen.

Note: Søjlerne repræsenterer punktestimater for forskellen i udfaldsmålet ved 10 procentpoint flere socialpædagoger på tilbud-

det. Punktestimaterne er beregnet med en lineær regressionsmodel (OLS).

Signifikansniveauer: