Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2863595_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3188
Doknr.
857244
Dato
07-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 23. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
430 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 430:
”Vil
ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål AC den
18. april 2024 redegøre for, om der er evidens for, at uddannet personale på
anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt?”
Svar:
I min besvarelse af samrådsspørgsmål AC henviste jeg til, at en analyse af det
specialiserede socialområde for voksne borgere, som Rambøll Management
Consulting (Rambøll) har udarbejdet på vegne af Socialpædagogernes
Landsforbund i 2023, viser, at udsatte trives og klarer sig bedre på botilbud,
hvor andelen af socialpædagoger er høj.
Analysen viser bl.a., at borgere på botilbud med en højere andel af
socialpædagoger trives bedre end borgere på botilbud med en lavere andel af
socialpædagoger. En højere andel af socialpædagoger har også positiv
indflydelse på, hvorvidt borgere på botilbud indlægges eller genindlægges i
psykiatrien.
På vegne af Socialpædagogernes Landsforbund udarbejdede Rambøll
Management Consulting (Rambøll) i 2021 en lignende analyse på børne- og
ungeområdet. Den viste, at børn og unge på døgntilbud og opholdssteder i
kommuner med en højere andel af socialpædagoger har bedre trivsel, mindre
skolefravær og højere karakterer i folkeskolen. Den viste også, at sociale tilbud
med en højere andel af socialpædagoger har mindre sygefravær og lavere
personaleomsætning.
Jeg vedlægger begge analyser til udvalgets orientering.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm., om der er evidens for, at uddannet personale på anbringelsessteder for børn og unge medfører mindre anvendelse af magt
2863595_0002.png
Bilag:
Bilag 1. Uddannede socialpædagoger på det specialiserede socialområde
(undersøgelse 2023)
Bilag 2. Betydning af uddannede socialpædagoger på socialområdet
(undersøgelse 2021)
2