Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2861481_0001.png
Torsten Gejl
[email protected]
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2780
Doknr.
849114
Dato
17-04-2024
Kære Torsten Gejl
Tak for din interesse i midlerne afsat med aftaler om udmøntning af reserven
på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA). Jeg forstår
forvirringen, da jeg som social- og boligminister forhandler SSA-reserven på
regeringens vegne.
Det er imidlertid det klare udgangspunkt, at ressortet for en bevilling hører
under det ministerium som bevillingen er opført under. De berørte tilskud afsat
med SSA-aftaler er alle opført på § 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Det er derfor rent formelt ikke Social-, Bolig- og Ældreministeriet, der
administrerer de pågældende tilskud, og vi har derfor ikke nogen oplysninger
om, hvilke forhold der gør sig gældende.
Det er på samme vis som øvrige initiativer aftalt i aftaler om SSA, f.eks. inden
for sundheds- eller beskæftigelsesområdet, hvor udmøntningen og
administrationen af bevillingerne hører under de respektive ressortministerier.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og Boligminister
1