Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2797789_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 8704
Doknr.
782841
Dato
12-12-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 15. november stillet følgende spørgsmål nr. 44
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Inger Støjberg (DD).
Spørgsmål nr. 44:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad praksis er i forhold til at anerkende
udenlandske ægteskaber, hvor en eller begge parter er mindreårige efter
dansk lov? Ministeren ønskes at redegøre for retsstillingen før og efter
afskaffelsen af kongebrevet i
2017.”
Svar:
Kompetencen til at vurdere, om et ægteskab indgået i udlandet kan
anerkendes efter dansk ret, ligger hos den enkelte myndighed, der har behov
for at tage stilling til spørgsmålet, fx kommunen, hvis parret ønsker, at en
udenlandsk vielse skal registreres i CPR, eller Udlændingestyrelsen, hvis der
ved afgørelse om familiesammenføring skal tages stilling til, om parret er gift.
Den pågældende myndighed kan indhente en udtalelse om anerkendelsen af
det udenlandske ægteskab fra Familieretshuset. Udtalelserne afgives med
forbehold for, at den endelige stillingtagen til, om et udenlandsk ægteskab kan
anerkendes efter dansk ret henhører under domstolene.
Med en lovændring, der trådte i kraft den 1. februar 2017, anerkendes
ægteskaber indgået af mindreårige i udlandet ikke i Danmark, medmindre der
er tvingende grunde.
Der kan kun helt undtagelsesvist være tvingende grunde til at anerkende
ægteskabet. Det forhold, at parret har eller venter fællesbarn, eller at de har en
meget langvarig tilknytning til hinanden, vil ikke alene kunne begrunde en
fravigelse af udgangspunktet om, at ægteskabet ikke anerkendes. Hensynet til
den mindreårige part i ægteskabet vejer således tungere end andre hensyn.
Det er særskilt fremhævet i lovens forarbejder, at der alene vil kunne foreligge
sådanne tvingende grunde til at anerkende ægteskabet, hvis dette ellers vil
stille parterne i en urimelig situation, fx fordi en af parterne er afgået ved
døden, og det derfor er umuligt at løse de retlige udfordringer, herunder ift.
fælles børn, der opstår ved en manglende anerkendelse.
Før den 1. februar 2017 var praksis ift. anerkendelse af ægteskaber indgået i
udlandet beskrevet i Vejledning om behandling af ægteskabssager (vejledning
nr. 9246 af 18. marts 2016).
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm., om der efter kongebrevets afskaffelse i 2017 har været tilfælde i Danmark, hvor ægteskaber indgået i udlandet, hvor den ene eller begge parter har været mindreårige efter dansk lov ved ægteskabets indgåelse, alligevel er blevet anerkendt af danske myndigheder
2797789_0002.png
Af vejledningen fremgik særligt om anerkendelse af vielser af mindreårige
indgået i udlandet, at var en part under 15 år ved vielsen, skulle ægteskabet
ikke anerkendes i Danmark. Det fremgik videre af vejledningen, at var en part
ved vielsen 15-17 år og således under den danske ægteskabsalder, var der et
betydeligt hensyn at tage til den mindreårige. Det blev i vejledningen
understreget, at dette burde føre til en særlig agtpågivenhed fra
myndighedernes side og en grundig belysning af sagen, hvor hensynet til den
mindreåriges bedste vejede tungt.
Det fremgik også af vejledningen, at hvis et ægteskab med en part på 15-17 år
var indgået i udlandet ved tvang eller utilbørligt pres, så tilsagde beskyttelsen
af den mindreårige og hensynet til den mindreåriges bedste, at ægteskabet
ikke blev anerkendt.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2