Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3058
Doknr.
855513
Dato
16-05-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 18. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
414 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 414:
”Vil
ministeren, i forlængelse af initiativet om børnebaser fra aftalen om
Børnene Først fra maj 2021, oplyse om status for hvor mange børnebaser, der
er etableret?”
Svar:
Som en del af aftalen om Børnene Først fra 2021 blev der afsat midler til en
ansøgningspulje med det formål at udbrede familiehuse i hele landet. Som en
del af ansøgningspuljen var det desuden også en mulighed
–
men ikke et krav
–
at kommunerne kunne ansøge om at få støtte til at tilknytte såkaldte
børnebaser til familiehusene for anbragte børn og unge.
Der er i initiativet afsat midler til fire ansøgningspuljer i hhv. 2022, 2024, 2026
og 2028. Ved udmøntning af ansøgningspuljen i 2022 fik i alt 25 kommuner
tildelt støtte. Heraf søgte to kommuner om støtte til etablering af børnebaser og
begge blev tildelt støtte. Det drejer sig om Lolland Kommune og Vordingborg
Kommune.
Ansøgningspuljen for 2024 er pt. udmeldt med ansøgningsfrist den 6. juni
2024.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1