Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2797654_0001.png
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 94 endeligt svar på spørgsmål 4
Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 40
Offentligt
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2016 - 3635
Doknr.
436542
Dato
04-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 12. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 4 til L 94 til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Carsten Kudsk
(DF).
Spørgsmål nr. 4 til L 94:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange kongebreve der er udstedt gennem de sidste
20 år med henblik på at give dispensation til indgåelse af ægteskaber, hvor en eller
begge parter ikke er myndige (fordelt på de enkelte år)? Ministeren bedes desuden
oplyse, hvilke nationaliteter og køn de mindreårige, som har fået dispensation til at
indgå ægteskab, har haft (fordelt på de enkelte år).”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det er kommunerne, der behandler sager om prøvelse af ægte-
skabsbetingelserne. Hvis en eller begge parter er under 18 år, tager kommunen tillige
stilling til, om der kan gives en aldersdispensation. Kommunerne overtog sidstnævnte
opgave i 2007. Før dette tidspunkt var det Statsforvaltningen (de daværende statsam-
ter), der behandlede ansøgninger om aldersdispensation.
Indhentelse af de udbedte oplysninger vil være meget ressourcekrævende, idet det vil
kræve en gennemgang af sager om aldersdispensation, der er givet de seneste 20 år i
samtlige kommuner og i de daværende statsamter.
Derfor er der til brug for besvarelsen i stedet indhentet oplysninger fra Danmarks Sta-
tistik om vielser af mindreårige i Danmark de seneste 20 år. Det kan ikke udelukkes,
at der i perioden er givet aldersdispensationer, som ikke efterfølgende er anvendt til
gennemførelse af en vielse.
Jeg henviser til det vedlagte bilag, som indeholder oplysninger om antallet af vielser af
mindreårige fordelt på køn og på parternes oprindelse. Det er ikke muligt at opgøre
vielserne efter parternes nationalitet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
Bilag:
1. Statistik om vielser i Danmark, hvor mindst én af ægtefællerne er under 18 år.