Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2848298_0001.png
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theils
talepapir
Anledning
Samråd Y-Z om kommunernes
overholdelse af lovgivningen på det
udsatte børne- og ungeområde og
udbyttet af Task Force-forløb i
kommunerne.
Torsdag den 4. april kl. 14.15
FT
Ca. 10 min
Besvarelse af samrådsspørgsmål Y
og Z
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Samrådsspørgsmål Y og Z stillet efter ønske fra Katrine
Daugaard (LA)
Samrådsspørgsmål Y
Vil ministeren på et åbent samråd redegøre for, om ministeren mener, at der er
brug for nye måder at sanktionere kommuner, der ikke overholder
lovgivningen, således at man kan genskabe borgerens forventning om, at
kommunerne overholder lovgivningen? Spørgsmålet skal ses i lyset af
afrapporteringerne fra Den Permanente Task Force på området for udsatte
børn og unge, der viser, at der stadig er lav grad af lovmedholdelighed i
sagsskridtene i Langeland Kommune.
Samrådsspørgsmål Z
Vil ministeren på et åbent samråd redegøre for, hvordan ministeren vurderer
udbyttet af Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
henset til, at både Langeland, Nyborg og Nordfyn kommuner har haft forløb
med taskforcen inden for de seneste år, men ikke desto mindre kan der fortsat
konstateres store forvaltningsmæssige problemer i alle tre kommuner?
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/4-24 om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
Det talte ord gælder
[Svar på samrådsspørgsmål Y]
Tak for det. Jeg har helt indledningsvis lyst til at sige, at
problemerne er vidt forskellige, og vi derfor skal tage det
med det udgangspunkt. De udfordringer, man kæmper med,
er også meget forskelligartede, men en del af problemet er jo
rekruttering.
Jeg er ikke helt sikker på, hvad en bødestraf skulle hjælpe i
den sammenhæng. Hvis udfordringen er, at det er svært at
tiltrække mennesker, der har de rigtige kvalifikationer, på
hvilken måde ville en bødestraf så gøre det lettere?
Jeg går sådan set ind for konsekvenspædagogik i alle
tænkelige sammenhænge, også hvad angår, hvis man
decideret tilsidesætter lovgivningen, og handler i ond tro.
Jeg tror bestemt på, at sanktioner kan noget, men løser vi
egentlig fagligt, dybest set problemerne med bødestraf? Det
kan lyde godt i en TV-avis, fordi det virker som om, at man
’kapow’ vil gøre alt muligt ved det.
2
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/4-24 om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
Hvis man trækker vejret dybt ned i maven, og spørger:
Hvordan løser man det egentlig? Hvordan går man egentlig
fra, at man har en forvaltning, der ikke fungerer, til at den
skal fungere? Jeg er ikke sikker på, hvor en bødestraf skulle
give mening i den sammenhæng. Det glæder jeg mig til at
høre mere om.
Vi har også haft diskussionen i folketingssalen, men jeg
synes simpelthen, at redskabet er forkert. Det ændrer ikke
på, at det, der bliver adresseret, det vil jeg gerne give noget
’credit’ for.
Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi tager fat om
det her problem. Når jeg spørger til det, er det egentlig ikke
for at være polemisk, selvom det godt kan lyde sådan, når
jeg stiller det spørgsmål, som jeg gør.
Jeg synes ikke, vi har knækket nøden endnu. Vi er åbenlyst
ikke kommet et sted hen, hvor vi har løst alle
retssikkerhedsmæssige problemer på området. Derfor er jeg
faktisk nysgerrig på området, og jeg synes, vi skal udveksle
de synspunkter, der er, og prøve at se, hvad det er, der skal
til.
Task Forcen har været et forsøg på at svare på præcis den
problemstilling. Task Forcen ikke har løst alle problemer,
men der har været kommuner, som har fået rigtig meget ud
3
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/4-24 om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
af de Task Force forløb, der har været, fordi det er kloge,
dygtige mennesker, som kommer med nogle bud. Andre
steder har kommunerne ikke fået lige så meget ud af det.
Det er for at sige, at det her er en problemstilling, vi skal
blive ved med at bevæge os rundt om og få lavet nye
redskaber til, og så må vi se, hvor det bringer os hen.
[Deler spørgerens bekymring]
Det bekymrer mig rigtig meget, når der dukker nye, og
enormt kritisable sager op, som sætter spørgsmålstegn ved
kommunernes praksis, altså de kommuner, det drejer sig
om, og deres overholdelse af lovgivningen på området for
udsatte børn og unge, som vi har set det senest i
mediedækningen af hhv. Langeland, Nyborg og Nordfyns
kommuner.
Det tager jeg som minister enormt alvorligt, og jeg
anerkender fuldstændigt at der kan være problemer på
området, og at der er problemer på området. Jeg synes ikke,
man kan andet.
Vi skal huske, at der er borgere, og i disse tilfælde familier
og børn i udsatte positioner, der er i den anden ende af de
forkerte afgørelser og den manglende hjælp.
4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/4-24 om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
Det skal tages med alt den alvor. Det vil sige, at der findes
forskellige typer af lovbrud og mangel på retssikkerhed. Jeg
tror, at noget af det værste, man kan forestille sig som
menneske, er, når ens børn bliver taget fra en. Der skal der
helst ikke være slør i maskineriet. Det er noget ultimativt,
man gør ved nogle mennesker, og derfor skal man være
enormt opmærksom på, at tingene skal være i orden.
Derfor tager jeg de her ting enormt alvorligt, og jeg har bedt
mit ministerium om at indhente en redegørelse fra hhv.
Nyborg Kommune og Nordfyns Kommune, og jeg har afholdt
et møde med borgmesteren fra Langeland Kommune for at
få nogle ord på det direkte fra hestens egen mund.
[Kommunerens ansvar og de gældende
sanktionsmuligheder]
For at besvare samrådsspørgsmål Y, så bliver jeg bedt om
at redegøre for, hvorvidt der er brug for nye måder at
sanktionere de kommuner, der ikke overholder lovgivningen
på, således at man kan genskabe borgerens forventning om,
at kommunerne overholder lovgivningen. Det generelle - det
vil jeg ikke afvise. Finder vi på nye metoder, ligesom vi
5
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/4-24 om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
gjorde dengang vi indførte Task Forcen, så vil jeg
selvfølgelig være åben over for at drøfte det.
Generelt er jeg, som man godt kunne høre i den indledende
bemærkning, skeptisk over for idéen om at bødestraf skulle
bringe os alle mulige steder hen i den forbindelse.
Jeg vil gerne slå fast, at kommunalbestyrelserne i den
enkelte kommune er ansvarlig for, at kommunens forvaltning
fungerer tilfredsstillende og lever op til lovgivningen.
Det er jo hele forudsætningen for, at sagsbehandlingen er
god, herunder at det er de rette indsatser for et barn og en
familie, der sættes i værk.
Kommunerne skal selvfølgelig overholde lovgivningen. Som
borger i enhver kommune skal man kunne stole på, at
kommunen foretager en korrekt sagsbehandling i det hele
taget
–
og selvfølgelig også i sager på børne- og
ungeområdet.
Når det er sagt, er jeg jo ikke blind for, at selvom de skal
overholde lovgivningen, så er det ikke altid tilfældet. Det er
Task Forcens afrapportering fra Langelands Kommune, som
spørgeren henviser til i sit spørgsmål, jo også et udtryk for.
6
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/4-24 om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
[Ankestyrelsen som klagemyndighed]
Familier og børnenes retssikkerhed drejer sig i første
omgang om, at deres sag bliver vurderet på et fagligt og
sagligt grundlag, og at de modtager den hjælp og støtte, de
har behov for og har ret til efter lovgivningen.
Hvis det ikke er tilfældet, har vi et klagesystem, der er egnet
til at rette op på forkerte afgørelser og sagsbehandlingsfejl.
Det betyder, at hvis man som borger ønsker at klage over
sagsbehandlingsfejl mv. begået af kommunen i forbindelse
med en konkret afgørelse på socialområdet, så er
Ankestyrelsen sat ind som klageinstans, og det er dem, man
som udgangspunkt skal klage til.
Ankestyrelsen er klagemyndighed for bl.a. kommunernes
afgørelser efter en stribe forskellige lovgivninger. På
socialområdet er det særligt væsentligt, at kommunernes og
børne- og ungeudvalgets afgørelser efter barnets lov som
udgangspunkt kan påklages til Ankestyrelsen.
Og Ankestyrelsen har ikke alene mulighed for at hjemvise
sagerne til fornyet behandling. Ankestyrelsen har
7
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/4-24 om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
eksempelvis også mulighed for at ændre en afgørelse ved
helt eller delvist at erstatte kommunens afgørelse, hvilket
kan bidrage til, at borgerne får den nødvendige hjælp
hurtigere.
[Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed]
Derudover fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommunerne
overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige
myndigheder. Ankestyrelsen kan tage sager op af egen drift,
hvis der er tilstrækkelig anledning til det.
Tilsynet hører indunder indenrigs- og sundhedsministeren,
og lovgivningen vedrørende tilsynet følger af
kommunestyrelsesloven, der også hører under indenrigs- og
sundhedsministerens ressort. Hvis der er specifikke
spørgsmål til det, kan jeg derfor henvise til indenrigs- og
sundhedsministeren.
Jeg vil ridse op, hvad tilsynet har af
forskellige reaktionsmuligheder.
Den mest anvendte reaktion er, at Ankestyrelsen afgiver det,
der hedder en vejledende udtalelse om gældende ret. Af
8
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/4-24 om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
2848298_0009.png
udtalelsen vil det fremgå, om styrelsen finder, at kommunen
har overholdt lovgivningen.
Hvis Ankestyrelsen har fundet, at kommunen ikke har
overholdt lovgivningen, vil styrelsen følge op på, om
kommunen retter op på det ulovlige forhold.
Hvis det ikke er nok med en vejledende udtalelse, har
tilsynet også nogle sanktionsmuligheder, f.eks. tvangsbøder
til kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Den sanktion anvendes meget sjældent. Som ordfører
stillede jeg det samme spørgsmål, og svaret på, hvor tit den
blev brugt, var: aldrig. Svaret på det er, at inden man når det
skridt, har kommunerne selv rettet ind, og derfor finder det
ikke anvendelse.
Med aftalen om Børnene Først tilførte vi ekstra millioner
kroner til Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne, for at
styrke tilsynet på børneområdet.
[Barnets lov]
Der er i dag en række handlemuligheder, hvis kommunen
handler åbenlyst ulovligt.
9
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/4-24 om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
Når det er sagt, så mener jeg også, at det er vigtigt at
understrege, at vi også har et ansvar landspolitisk.
Vi skal selvfølgelig understøtte, at rammerne er i orden. Vi
skal med lovgivningen understøtte, at kommunerne bruger
deres tid og ressourcer på det rigtige og det vigtige.
Som lovgivere må vi også kunne erkende, når vi har sat for
snævre rammer op og troet, at vi kunne øge kvaliteten, det
har vi gjort i mange år, ved at lave proceskrav til
kommunerne.
Derfor er det så vigtigt med barnets lov, der trådte i kraft 1.
januar.
Med barnets lov tager vi et vigtigt første skridt mod at sikre
en bedre og tidligere indsats for børn, unge og familier. Dette
afspejler sig særligt i de nye bestemmelser på
anbringelsesområdet, der har til formål at sikre den rette
hjælp i tide til hele familien.
Som noget helt centralt indfører vi et krav om børnefaglig
undersøgelse af alle søskende i husstanden under 15 år og
10
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/4-24 om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
en obligatorisk forældrehandleplan, når et barn eller en ung
anbringes uden for hjemmet på grund af omsorgssvigt.,.
Med barnets lov rydder vi op i nogle af de unødige
proceskrav, der har været til sagsbehandlingen, som har
afspejlet, at vi har troet, at en af vejene til at rette op på
retssikkerhedsproblemerne var, at indføre en stribe
proceskrav. Det har ikke vist sig, når man ser hen over
årene, at være tilfældet. Det er ikke sådan, at det, at
proceskravene er blevet indført, betyder, at vi i dag står med
væsentlig mindre retssikkerhedsmæssige problemer, end vi
gjorde, forud for, at de blev indført Det har været et forsøg
på at rette op på noget, men det har vist sig ikke at være
virksomt.
Som lovgivere, synes jeg, er det vigtigt, at man kan sige:
”Det
troede vi virkede, men det har vist sig ikke at virke”, og
så må man spole baglæns og kigge på, om der er andre
redskaber, der kan vise sig at være virksomme.
Vi har gjort reglerne mere fleksible, og det afspejler i højere
grad, at der er stor forskel på tyngden og kompleksiteten i de
enkelte sager. Så noget af det, der har været problemet med
proceskravene, det har været, at der ikke har været taget
stilling til, at sagerne kan have vidt forskellig karakter, men
11
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/4-24 om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
det har været de samme krav, som har gjort sig gældende.
Der har vi lagt en større fleksibilitet ind, og så er lovgivningen
alt i alt blevet mere overskuelig
–
og når det betyder noget,
så er det blandt andet også fordi, at både barn og den unge,
familien og medarbejdere skal kunne have et overblik over,
den lovgivning der er, ellers er det jo et selvstændigt
retssikkerhedsmæssigt problem, at det er umuligt at
gennemskue lovgivningen.
Nogle er allerede nu ude og kritisere loven for, at den slipper
kommunerne lidt for meget fri. Og det har vi jo gjort på
baggrund af det, vi siger, at de proceskrav har ikke bevirket,
at retssikkerheden er blevet bedre. Og derfor er jeg ikke
enig, når der er blevet sagt, at det er den forkerte vej at gå,
når vi ser sager, som dem der har været fremme på
børneområdet i Nyborg, Nordfyn og på Langeland. Der
mener jeg simpelthen, at vi som lovgivere må sige, at vi har
troet i mange år, at hvis man bare strammede, strammede
og strammede på proceskrav og skabte flere og flere af dem,
så ville retssikkerheden blive bedre og bedre. Og det er den
jo simpelthen ikke blevet. Og derfor har det jo vist sig ikke at
være virksomt.
Så vil jeg derudover sige, at sagerne fra de tre navngivne
kommuner jo så i øvrigt heller ikke er et resultatet af barnets
12
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/4-24 om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
lov, fordi barnets lov er relativt ny. Så i forhold til de konkrete
problemer, der er, er de fundet sted under et tidligere
lovkompleks. Det viser for mig, at detailreguleringen af
kommunerne med en masse proceskrav ikke har kunnet
forhindre disse sager. Det vil sige, at det greb
–
og jeg har jo
selv været med til at lave rigtig meget af lovgivningen, så det
er jo ikke for at pege fingre af nogen
–
men idéen om, at de
mange procesgreb, der er lavet henover de sidste mange år,
at de skulle virke, det kan man bare sige, at det har de ikke.
Det er sværere at skrue ned for krav, fordi vi på den måde
mister noget
–
føler vi som lovgivere
–
vi mister noget kontrol
ved at skrue ned for proceskravene. Derfor kan det
indimellem være enormt let at lave proceskrav, og så kan det
være rigtig svært at skrue baglæns på det. Men jeg tror, at
det er den rigtige vej at gå, fordi det giver et større rum for
fagligheden, og fordi det gør, at man kan få et bedre overblik
over, hvad er reglerne overhovedet på det her område
–
både for de familier, det drejer sig om, men selvfølgelig også
for dem, der skal sidde og administrere det.
[Svar på samrådsspørgsmål Z]
13
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/4-24 om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
Så vil jeg gå videre til at besvare samrådsspørgsmål Z, hvor
der spørges ind til den udbyttet af Den Permanente Task
Force på området for udsatte børn og unge.
Spørgsmålet henviser til, at både Langeland, Nyborg og
Nordfyn kommuner har haft forløb med Task Forcen inden
for de seneste år.
Lad mig starte med at forklare, hvad Task Forcen er for en
størrelse.
Formålet med den permanente Task Force på området for
udsatte børn og unge er at understøtte kommunens eget
kvalitetsarbejde.
Task Forcen er et samarbejde mellem Ankestyrelsen og
Social - og Boligstyrelsen, og et Task Force-forløb består
bl.a. af rådgivning, gennemgang af sager, sparring og
kompetenceudvikling.
Task Forcen har et lærings- og udviklingsfokus i samarbejdet
med den enkelte kommune. Der er særligt fokus på
kommunernes praksis i sagsprocesserne fra en sag kommer
ind og til den afsluttes, herunder den faglige udredning, valg
14
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/4-24 om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
af indsats, opfølgning, inddragelse samt faglig ledelse og
styring.
Et forløb med Task Forcen varer i ca. to år med mulighed for
opfølgning ca. et halvt år efter afslutning. Der er tale om et
frivilligt og gratis rådgivningsforløb til kommunerne.
Den enkelte kommune beslutter i samarbejde med Task
Forcen, hvilke områder der skal prioriteres at arbejde med i
forløbet, og hvert forløb er derfor afhængigt af den specifikke
kommunale kontekst, kommunens kvalitetsniveau i
sagsbehandlingen og ressourcer til at udvikle området.
Task Forcen samarbejder med kommunens faglige ledelse
med fokus på at understøtte deres arbejde med at styrke
kvaliteten i sagsbehandlingen, så der sker forandringer på
sagsniveau.
Konkret rådgiver Task Forcen om, at ledelsen benytter
ledelsestilsyn og arbejdsgangsbeskrivelser som centrale
redskaber til at styre området og understøtte, at der
foretages sagsbehandling af god kvalitet.
Task Forcen giver også sparring på ledelsens arbejde med
ledelsestilsyn og arbejdsgangsbeskrivelser. Herudover
15
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/4-24 om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
understøtter Task Forcen kommunens udviklingsarbejde ved
at følge op på mål og aktiviteter og sikre fremdrift i
forandringsarbejdet.
Ydermere bidrager Task Forcen til, at både medarbejdere og
ledelse har en fælles forståelse af kvalitet i de enkelte
sagsskridt, at medarbejderne har de nødvendige
kompetencer til at udføre sagsbehandling af god kvalitet, og
at de har medejerskab i udviklingsarbejdet.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at Task Forcen ikke
rådgiver om hverken organisering, økonomi, arbejdsmiljø,
bemanding, arbejdsmængde eller personaleledelse i den
enkelte kommune.
Task Forcen hjælper heller ikke med konkret sagsbehandling
i borgersager, ligesom Task Forcen alene understøtter
kommunen, men ikke udfører de aktiviteter, som
kommunerne har planlagt som del af deres
udviklingsarbejde.
Det er den enkelte kommune, der efter endt forløb med Task
Forcen beslutter, hvilke anbefalinger og udviklingsområder
der skal arbejdes videre med.
16
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/4-24 om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
Det har derfor, når jeg nu har ridset de her ting op, kæmpe
stor betydning for resultatet af et Task Force-forløb, i hvor
høj grad kommunen selv er indstillet på og ønsker en
forandring.
I forlængelse af det kan jeg oplyse, at det med den politiske
aftale om Børnene Først i 2021 blev besluttet at styrke den
permanente Task Force.
Med styrkelsen er der kommet større fokus på inddragelse af
medarbejdere, hyppigere kontakt med kommunerne, mere
konkret rådgivning om styringsredskaber, øget
afrapportering og ansvarliggørelse af kommunens politiske
udvalg samt en mere normerende rådgivning om kvalitet i
sagsbehandlingen samt opfølgning på forløbet.
Formålet med at styrke Task Forcen på området for udsatte
børn og unge er netop at understøtte, at de kommuner, som
har vanskeligheder, kan få hjælp til at kvalificere
sagsbehandlingen. Fx hjælp til at forbedre rammerne for
sagsbehandlingen via procedurer og arbejdsgange,
ledelsestilsyn med sagsbehandlingen og faglig sparring.
Betydningen for kvaliteten i sagsbehandlingen lokalt
afhænger i høj grad af, hvordan kommunen følger op på et
17
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/4-24 om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
gennemført forløb og arbejder videre med de erfaringer og
resultater, kommunen har opnået i forløbet.
Task Forcen oplever, at de fleste kommuner er glade for
udbyttet af samarbejdet med Task Forcen, og at der ses
væsentlig udvikling i kommunerne under forløbene.
Det er dog også erfaringen, at der er flere lokale forhold i en
kommune, som generelt kan være hæmmende for
fremdriften i kommunernes udviklingsarbejde samt have
negativ betydning for deres udbytte af et Task Force-forløb.
Der drejer sig blandet andet om eventuel udskiftning i
ledelse, eventuelt i kombination med ubesatte
ledelsesstillinger, mange ledige børne- og
ungerådgiverstillinger, et stort oprydningsarbejde eller
efterslæb i sagsbehandlingen og selvfølgelig indgribende
organisationsændringer.
Så for at opsummere lidt og svare på spørgsmålet om Task
Forcen, så mener jeg bestemt, at Task Forcen giver et vigtigt
udbytte ift. at forankre viden og forbedre rammerne for
sagsbehandlingen i kommunerne. Men det er samtidig klart,
18
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/4-24 om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
at Task Forcen løser jo ikke alt. Så der findes ikke sådan et
’quick-fix’
hvor, at så gør vi bare det her, og så undgår vi dit-
dut-dat-situationer nogensinde opstår, desværre. Det vidste
man godt, da man lavede Task Forcen, og det var der heller
ikke nogen, der tænkte, at det her, det vil løse alt, men det
forbedrer, og det vil sige, at Task Forcen er faktisk lykkedes
med for nogle kommuners vedkommende at rette op på
nogle af de problemstillinger, der har været, men det kræver
altså, at kommunen, som får Task Force-forløbene, at der
sættes ind på mange forskellige niveauer, og at kommunen
tager ejerskab i processen. Det er grundbetingelserne for, at
Task Forcen kan virke.
[Afslutning]
Afslutningsvis mener jeg, at de tre kommuners problemer er
alvorlige
–
ikke mindst for de borgere, som det går udover.
Derfor er jeg også glad for de klagemuligheder, som findes.
Som minister er jeg optaget af, om der er generelle lærings-
og forbedringsbehov, hvilket også er baggrunden for, at jeg
valgte at indhente redegørelser fra kommunerne. Men igen
–
tusinde tak for at sætte lys på det her. Tak for også at bringe
19
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 396: Spm. om talepapir fra samrådet den 4/4-24 om Den Permanente Task Force på området for udsatte børn og unge
det i spil
–
også på de områder, hvor vi er uenige om
redskaberne. Jeg sætter stor pris på, at politiske partier
kommer ind til bordet med nogle nye og anderledes måder at
tænke det på. Om ikke andet så får det jo brækket op i den
måde, vi andre også tænker på og får sat lys på, at der er
behov for noget mere. Det synes jeg egentlig, at vi har et
fælles udgangspunkt omkring.
Tak for ordet.
20