SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

BØRNENE FØRST

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

PARTNERSKAB OM

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

November 2023

Udgivet af

Social- og Boligstyrelsen for Partnerskab om Børnene Først

Social- og Boligstyrelsen

Edisonvej 1, 5000 Odense C

Tlf: 72 42 37 00

www.sbst.dk

Download eller se rapporten på www.sbst.dk

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

ISBN: 978-87-94445-14-6

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

Indhold

1. Indledning

Et tidssvarende børnesyn

Partnerskab om Børnene Først

Barnet og den unge som en del af en familie og netværk

Introduktion til anbefalingerne

Læsevejledning

2. Introduktion til børneinddragelse

Det juridiske grundlag for inddragelse af barnet eller den unge i egen sag

Barnets eller den unges perspektiv

Laura Lundys model for børneinddragelse

3. Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

Et fælles børnesyn på tværs af det samlede børne- og ungeområde i kommunen

Etablering af organisatoriske rammer, der understøtter inddragelse af barnet eller den unge i egen sag

Tydelig ramme og løbende dialog med barnet eller den unge om inddragelse

Opbygning af en tillidsfuld relation mellem barn eller ung og rådgiver

Tilpasning af kommunikationsformer til det enkelte barn eller den enkelte unge

Involvering af forældre og netværk i afdækningen af barnets eller den unges perspektiv

Inddragelse af barnets eller den unges perspektiver i beslutninger og iværksættelse af passende tiltag

4. Hvordan er anbefalingerne blevet til?

5. Litteraturliste

6. Noter

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

1. Indledning

Vi udvikler og vokser alle ved at blive lyttet til og inddraget.

Det gælder også børn og unge.

Børn er eksperter på eget liv, og ligesom alle andre skal de

lyttes til og have indflydelse på beslutninger, der betyder

noget for dem. Børn og unge, som inddrages og mødes

med positive forventninger, har lettere ved at bakke op om

de beslutninger, der træffes. Det skaber engagement og

ejerskab i forhold til den indsats, de er en del af

At inddrage barnet eller den unge kan være med til at

understøtte et godt samarbejde mellem jer rådgivere og

barnet eller den unge. Ved at inddrage får I væsentlig viden,

der er afgørende for at kunne træffe de rette beslutninger

og finde de rigtige løsninger sammen med barnet eller den

unge. Inddragelsen kan desuden medvirke til at øge tilliden til

voksne og til systemet som helhed

Når børn og unge inddrages, kan det medvirke til en oplevelse

af ligeværd og anerkendelse. Det kan øge livskvalitet, selv-

værd og mestringsevne, og inddragelse kan således være

med til at modvirke børn og unges sårbarhed. Endelig kan

inddragelse understøtte, at børn og unge oplever at være

aktive medborgere i et demokrati. De får erfaring med at

give udtryk for egne synspunkter, og at deres stemme har

betydning

Inddragelse af børn og unge i egen sag kan dog ikke ses

løsrevet fra barnets eller den unges forudsætninger og

konkrete situation. Nogle børn og unge vil gerne give ud-

tryk for egne ønsker og behov og har måske voksne

omkring sig, der kan støtte op. Andre børn skal hjælpes

på vej, og nogle har måske slet ikke lyst til at indgå i

inddragelsesprocessen. I arbejdet med inddragelse af det

enkelte barn eller den enkelte unge er der derfor mange

forhold, I som rådgivere skal tage hensyn til og understøtte,

så det sikres, at det enkelte barn eller den enkelte unge

føler sig mødt og forstået i processen.

”Med en ny barnets lov ønsker partierne at stadfæste

et tidssvarende børnesyn, der både i lovgivning og

praksis skal sikre, at børn ses i deres egen ret, får flere

rettigheder, og at rettighederne og barnets stemme får

større betydning i sagsbehandlingen. Børns retssikker-

hed skal prioriteres, og de skal opleve et børnevenligt

system, der møder dem med en målrettet og sammen-

hængende indsats.”

I denne publikation kommer Partnerskab om Børnene Først

med syv anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen.

Anbefalingerne er målrettet alle jer, der arbejder på myn-

dighedsområdet i kommunerne – både ledere og medar-

bejdere.

Børneinddragelse efter barnets lov fastlægger, at handle-

pligten for børnenes trivsel og udvikling er et myndigheds-

ansvar. Derfor er anbefalingerne rettet mod myndighedsar-

bejdet; når børn, unge og deres familier har brug for støtte

efter barnets lov. Formålet er at tilbyde praksisnære anbe-

falinger til, hvordan børn og unge bliver aktører i deres egen

sag.

Imidlertid er børneinddragelse en kompleks opgave, hvilket

disse anbefalinger også beskriver og er udtryk for. Reel

børneinddragelse bør ses som et fælles kommunalt ansvar

og opgave, hvor der sigtes mod tværfagligt samarbejde

og fælles forståelse på tværs af det samlede børne- og

ungeområde i kommunen. Det er derfor en væsentlig

forudsætning, at den samlede kommunale organisation

sammen forholder sig til, hvordan børneinddragelsen skal

foregå i den enkelte kommune.

Syv anbefalinger om børneinddragelse

Barnets lov tydeliggør, at børn og unge har en grund-

læggende ret til at blive inddraget og få indflydelse

på de forhold, som vedrører dem. Folketingets partier

har stadfæstet et tidssvarende børnesyn, hvor børn og

unge anerkendes som selvstændige individer med egne

holdninger, ønsker og perspektiver på deres eget liv:

”Jeg forstår godt, at hun skal sætte sig ind i min

sag, men hvis hun havde startet med at høre

mig om det (…) Tog udgangspunkt i min side af

sagen (…) Hvis man ligesom bare startede med,

at jeg fik lov til at forklare og sige, hvordan jeg

havde det med det. Så kan det godt være, at

det var megaurimeligt, altså et totalt børnesyn,

men det var stadig mit syn frem for en eller anden

professionel.” (Sofie, 17 år)

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

Partnerskab om Børnene Først

I forbindelse med Børnene Først og barnets lov er der nedsat et partnerskab om Børnene Først.

Partnerskabets opgave er bl.a. at inspirere og give anbefalinger til, hvordan I kan arbejde med kvalitet

i sagsbehandlingen med afsæt i intentionerne i barnets lov.

Partnerskab om Børnene Først består af repræsentanter fra følgende organisationer: Kommunernes

Landsforening (KL), Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Danske Professionshøjskoler, Kommu-

nale Velfærdschefer, De Anbragtes Vilkår (DAV), ForældreLANDSforeningen (FBU), Dansk Social-

rådgiverforening (DS), Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Danske Handicaporganisationer

(DH) og Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Et tidssvarende børnesyn

Anbefalingerne har afsæt i det tidsvarende børnesyn, der er beskrevet i Børnene Først og i barnets

lov. Derudover hviler anbefalingerne på den model for børneinddragelse, som er udviklet af Laura

Lundy

. Partnerskabet udfolder det tidssvarende børnesyn på følgende måde:

I et tidssvarende børnesyn anerkendes barnet eller den unge som et selvstændigt og

kompetent individ med egne holdninger, ønsker og perspektiver på eget liv og forhold.

Barnet eller den unge besidder væsentlig viden om egen livssituation. Denne viden er

afgørende for at forstå barnets eller den unges situation og finde de rigtige løsninger – i

et samspil mellem barn/ung, forældre og netværk samt rådgiver.

Det er barnets eller den unges grundlæggende rettighed at blive inddraget og få ind-

flydelse på de forhold, der vedrører dem selv. Det gælder uanset barnets eller den unges

alder, modenhed og eventuelle funktionsnedsættelser. Det er vigtigt, at barnet eller den

unge ikke opfattes som problembærer. Barnet eller den unge kan have udfordringer og

eventuelle funktionsnedsættelser, men barnet eller den unge er aldrig et problem, der skal

løses. Problemer og udfordringer skal altid ses i relation til den kontekst, de opstår i.

Barnet eller den unge skal behandles ligeværdigt og med blik for at fremme barnets eller

den unges individuelle ressourcer. Barnets eller den unges måde at opfatte og forstå

verden er lige så værdifuld, som de voksnes måde at opfatte verden på.

Barnet eller den unge har brug for trygge og tillidsfulde relationer til de voksne omkring

sig for at kunne realisere og udøve sin ret til at blive inddraget. Det er de voksne omkring

barnet eller den unge, som har ansvaret for at skabe en tryg og tillidsfuld relation. Det er

også de voksnes ansvar at inddrage barnet eller den unge, træffe de rette afgørelser og

sikre omsorg og beskyttelse. Med voksne menes både forældre og netværk, rådgiver og

andre fagpersoner omkring barnet.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

Barnet og den unge som en del af en familie

og netværk

Størstedelen af de børn og unge, som har brug for støtte

efter barnets lov, bor sammen med deres familie og skal

blive der med den støtte, som kommunen kan yde. I ind-

dragelsen af barnet eller den unge bør der derfor være øje

for, at forældrene i hverdagen udøver deres forældrerolle

som alle andre forældre blot med kommunens støtte.

Også i tilfælde, hvor barnet eller den unge er anbragt, har

forældrene fortsat ofte en vigtig rolle i barnets liv. Part-

nerskabet ønsker at sætte fokus på, at inddragelsen tager

afsæt i, at forældre og netværk er en helt central del af

barnets eller den unges liv med de muligheder og den

kompleksitet, det medfører.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

Introduktion til anbefalingerne

fælles

børnesyn

org

ani

lin

efa

–

Anbefaling

Inddragelse af bar-

nets perspektiver i

beslutninger

Anbefaling

Tydelig ramme og

løbende dialog

med barnet

Anbefaling

Involvering af

forældre og

netværk

Anbefaling

Tilpasning af kom-

munikationsformer

Anbefaling

Opbygning af en

tillidsfuld relation

fal

ing

–

iske

Etab

ator

lering

organis

ram

Med disse anbefalinger ønsker partnerskabet at henvende

sig til jer, som arbejder med børneinddragelse på myn-

dighedsområdet i kommunerne – både ledere og medar-

bejdere. Anbefalingerne bør dog også ses i et tværgående

perspektiv for hele børne- og ungeområdet i kommunen.

Det er partnerskabets hensigt, at I både som ledere og

medarbejdere er nysgerrige på og aktivt arbejder med,

hvordan I kan omsætte de syv anbefalinger, så de får be-

tydning for praksis i jeres kommune og dermed for de børn

og unge, det hele handler om. Ledelsen spiller her en vigtig

rolle i at gå forrest og skabe opmærksomhed på og tid til, at

anbefalingerne kan omsættes til praksis.

De syv anbefalinger består af to anbefalinger, som under-

støtter rammerne for at kunne arbejde med reel børneind-

dragelse i sagsbehandlingen, og fem anbefalinger, der handler

om den konkrete praksis med at inddrage børn og unge i

egen sag.

Den første anbefaling handler om arbejdet med kommunens

børnesyn eller værdigrundlag for børneinddragelse, og den

anden anbefaling har fokus på, hvordan I kan etablere or-

ganisatoriske rammer for børneinddragelsen.

Partnerskabet anbefaler dermed, at I både forholder jer ak-

tivt til jeres børnesyn og jeres organisatoriske rammer som

led i arbejdet med anbefalingerne om børneinddragelse i

sagsbehandlingen. Dette for at sikre et fælles værdigrund-

lag og retning i arbejdet med børneinddragelse, og at der

er de rette organisatoriske forudsætninger til stede, for at

I kan arbejde med reel børneinddragelse på tværs i kom-

munen.

De fem efterfølgende anbefalinger handler om at skabe

tydelige rammer for inddragelsen sammen med barnet eller

den unge, at opbygge en tillidsfuld relation, at have fokus

på kommunikationsformer målrettet barnet eller den unge,

at involvere forældre og netværk i afdækningen af barnets

eller den unges perspektiv og endelig at inddrage barnets

eller den unges perspektiver i beslutninger og i valg af ind-

sats.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

Læsevejledning

Anbefalingerne indeholder følgende:

Anbefalingerne indledes med en introduktion til forståelsen

af børneinddragelse, bl.a. med en kort fremstilling af det ju-

ridiske grundlag for inddragelse af barnet eller den unge i

egen sag og en uddybning af forståelsen af barnets eller den

unges perspektiv.

- Dernæst følger partnerskabets anbefalinger om børneind-

dragelse i sagsbehandlingen. Anbefalingerne er handlean-

visende og beskriver, hvorfor hver anbefaling er vigtig, og

hvordan I kan arbejde med anbefalingen i praksis.

Endelig beskrives kort, hvordan anbefalingerne er udarbejdet.

I et selvstændigt katalog til anbefalingerne finder I en række

praksiseksempler – ét praksiseksempel for hver anbefaling.

Formålet med praksiseksemplerne er at give jer inspiration til

at omsætte anbefalingerne i praksis.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

2. Introduktion

til børneind-

dragelse

Det juridiske grundlag

for inddragelse af barnet

eller den unge i egen sag

Børn og unge har ret til at

blive inddraget i egen sag. De

har ret til at blive hørt, og til

at deres synspunkter tages

alvorligt. Dette er fastsat i

dansk lovgivning og i interna-

tionale konventioner

. I dansk

lovgivning er børn og unges

ret til at blive inddraget i egen

sag fastsat i lov om retssikker-

hed og administration på det

sociale område, i forvaltnings-

loven og i barnets lov.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

Barnets lov

Barnets lov fastsætter en række grundlæggende rettigheder

for barnet og den unge, herunder at alle dele af sagsarbejdet

skal ske i samarbejde med barnet eller den unge både i oplys-

ningen af sagen, ved screening, afdækning og børnefaglig un-

dersøgelse, i udviklingen af barnets plan eller ungeplan, i valg

af støttende indsats eller anbringelsessted og i opfølgningen

på barnets eller den unges trivsel og udvikling. Inddragelsen af

barnet eller den unge skal ske løbende. Sagsbehandlingen skal

tilrettelægges, så barnets eller den unges perspektiv altid er i

fokus og er styrende i sagsbehandlingen. Det gælder uanset

barnets eller den unges alder, modenhed og eventuelle funk-

tionsnedsættelse. Barnet, som er fyldt 10 år, får partsbeføjel-

ser i en række sager og har dermed mulighed for at klage over

visse afgørelser og kan ligeledes anmode om partsaktindsigt.

Loven har med de nye bestemmelser således et stærkt fokus på

barnets eller den unges rettigheder, men understreger samti-

dig, at det er de voksne omkring barnet eller den unge, som

har ansvaret for at inddrage, træffe de rette afgørelser og sikre

omsorg og beskyttelse. Sikring af barnets eller den unges bedste

er altid de voksnes ansvar.

Barnets lov, Kapitel 1: Formål og anvendelsesområde

§ 2, stk. 2. Hjælp og støtte efter denne lov skal ydes med

afsæt i barnets eller den unges perspektiv, ressourcer og

behov med henblik på at sikre barnets eller den unges bed-

ste […]

§ 3. Børn og unge, der er fyldt 10 år, udøver partsbeføjelser

i følgende sager:

1) Indsatser efter § 32, stk. 1.

2) Børne- og ungepålæg efter § 39.

3) Anbringelse uden for hjemmet efter § 46.

4) Valg af anbringelsessted efter § 52.

5) Behandling og uddannelse m.v. efter § 97, stk. 2.

6) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1.

7) Samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4.

8) Ungestøtte efter §§ 114-116 og opretholdt anbringelse

efter § 120, der træffes i medfør af § 111 og § 112, stk. 3,

inden den unge fylder 18 år.

9) Sager, der behandles efter §§ 142, 143, 146-148 og 151.

Kapitel 2: Barnets og den unges rettigheder og grundlæg-

gende principper

§ 5. Udsatte børn og unge og børn og unge med nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne har ret til omsorg, beskyttelse og

inddragelse for at opnå udvikling, sundhed og trivsel og har

ret til at udvikle sig i gode sociale fællesskaber.

Stk. 2. Udsatte børn og unge og børn og unge med nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne har ret til indflydelse på de

forhold, som vedrører dem.

Stk. 3. Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal

tilvejebringes og inddrages ved direkte kontakt og samtaler,

inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om

barnets eller den unges forhold. Inddragelse og samtaler kan

finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver

og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets

eller den unges bedste taler herfor.

Stk. 4. Stk. 3 kan i helt særlige tilfælde helt eller delvist fraviges,

hvis barnets eller den unges alder eller andre forhold i af-

gørende grad taler imod det. Barnets eller den unges perspek-

tiver skal i disse tilfælde tilvejebringes på anden vis.

§ 6. Et barn eller en ung, hvis sag behandles efter barnets lov,

har på ethvert tidspunkt af sagens behandling ret til at lade

sig bistå af andre. Kommunalbestyrelsen skal oplyse barnet

eller den unge om retten efter 1. pkt.

§ 8. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge sagsbehand-

lingen, således at barnet eller den unge har mulighed for at

medvirke aktivt i forløbet på lige fod med forældrene, jf. §

5, stk. 2 og 3. Tilrettelæggelsen af barnets eller den unges

medvirken skal ske med respekt for børns og unges forskel-

lighed og skal bl.a. tage hensyn til det enkelte barns eller den

enkelte unges modenhed og ressourcer, herunder eventuel

funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge arbejdet med

det enkelte barn eller den enkelte unge og familie med fær-

rest mulige fagprofessionelle voksne om barnet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i alle sager overveje,

hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af barnets

eller den unges familie og netværk.

Kapitel 8. Hjælp og støtte til børn og unge med funktions-

nedsættelser og deres familier

§ 80, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hjælp og støtte

efter dette kapitel tilrettelægges med afsæt i barnets eller den

unges perspektiv og i samarbejde med forældrene […]

Lov om retssikkerhed og ad-

ministration på det sociale

område

§ 4. Borgeren skal have mulighed

for at medvirke ved behandlingen af

sin sag. Kommunalbestyrelsen tilret-

telægger behandlingen af sagerne

på en sådan måde, at borgeren kan

udnytte denne mulighed.

Forvaltningsloven

§ 19. Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i

besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eks-

terne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden

har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet

denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun,

hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende

part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan

fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

Barnets eller den unges perspektiv

om små børn samt børn og unge med kognitive og kommu-

nikative udfordringer, eller hvis barnet eller den unge ikke

ønsker at deltage. Barnets lov giver i de tilfælde mulighed

for, at du kan få barnets eller den unges holdninger og syns-

punkter på anden vis

. Her kan du eksempelvis arbejde

med et tilstræbt indefra-perspektiv, hvor andre omkring

barnet forsøger at sætte sig i barnets eller den unges sted,

og forstå, hvordan bestemte situationer eller livsvilkår

opleves af barnet eller den unge. Du kan eksempelvis ar-

bejde med observation, eller du kan bede barnets eller den

unges forældre eller kendte voksne om at indtage barnets

eller den unges perspektiv

. Det er i denne sammenhæng

vigtigt at understrege, at hvis barnet eller den unge ikke øn-

sker at deltage, er det også inddragelse at respektere dette.

Ung om samarbejdet med rådgiver

”Der var ikke noget specielt, hun var bare god

generelt. Hun var i hvert fald interesseret i mig

og ikke bare i min diagnose og alle spørgs-

målene. Det var nok tingen, som gjorde hende

virkelig god.” (Johan, 15 år)

Når vi taler om at inddrage barnets eller den unges per-

spektiv kan der være forskellige betydninger af dette.

Indefra-perspektiv

Når du arbejder med at inddrage barnet eller den unge,

handler det om at give ordet til barnet eller den unge for at få

adgang til barnets eller den unges holdninger, oplevelser og

ønsker. Det enkelte barn eller den enkelte unge kan have

mange forskellige måder at kommunikere eget perspektiv

på. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at barnets

eller den unges holdninger kan komme til udtryk på andre

måder end gennem sproget

Barnets lov har netop fokus på, at du som rådgiver skal

inddrage barnet eller den unge gennem samtaler og/eller

anden direkte kontakt. Barnet eller den unge skal ses i sin

egen ret, og det er barnets eller den unges egne ønsker, be-

hov og perspektiver, der i høj grad skal være i centrum for

sagsbehandlingen og den støtte, der iværksættes

Et udefra-perspektiv

Et udefra-perspektiv er den voksnes syn på barnet eller

den unge, herunder den voksnes forståelse af barnets eller

den unges livssituation, udfordringer, behov og udviklings-

muligheder. Udefra-perspektivet er kendetegnet ved de

voksnes generaliserede forståelser af barnets eller den unges

behov og udviklingsmuligheder

I sagsbehandlingen vil alle tre perspektiver ofte være i spil.

Det vigtige er, at der er et løbende fokus på, at barnets eller

den unges eget perspektiv bliver tydeligt i forløbet og ikke

overskygges af udefra-perspektiver. Når du skal inddrage

et barn eller en ung gennem en samtale, kan der eksem-

pelvis være behov for, at du tydeligt sætter rammen for

barnets eller den unges forældre eller kendte voksne; at

formålet med samtalen er at høre barnets eller den unges

perspektiv, og at forældrenes rolle er at understøtte dette

Et tilstræbt indefra-perspektiv

I nogle tilfælde vil det være vanskeligt at opnå et inde-

fra-perspektiv. Det kan eksempelvis være, når der er tale

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

Laura Lundys model for børneinddragelse

Til arbejdet med at drøfte jeres inddragelsespraksis kan

I hente inspiration fra Laura Lundys model for børneind-

dragelse. Som nævnt skal sagsbehandlingen tilrettelægges,

så barnets eller den unges perspektiv altid er i fokus og sty-

rer sagsbehandlingen. Lundys model peger på fire elementer,

der skal være til stede, for at der er tale om reel inddragelse

af børn og unge:

Rum, Stemme, Tilhører og Indflydelse

Modellen tager udgangspunkt i Børnekonventionens artikel

12, som indeholder to hovedelementer:

retten til at udtrykke

synspunkter samt retten til, at synspunkter tillægges passende

vægt.

Barnets lov giver ligeledes barnet og den unge ret til at

blive inddraget og til at få indflydelse på forhold, som vedrører

dem selv, jf. § 5.

De to første elementer i modellen

rum

stemme

handler om

retten til at udtrykke synspunkter. De to følgende elemen-

ter

tilhører

indflydelse

omhandler retten til, at synspunkter

tillægges passende vægt

Når I bruger modellen er det væsentligt, I er opmærk-

somme på, at barnets lov slår fast, at inddragelsen

af barnet eller den unge skal ske løbende, så

barnets eller den unges perspektiv altid er i

fokus og er styrende i sagsbehandlingen.

Det betyder, at du som rådgiver bør ar-

bejde med modellens fire elementer

i en kontinuerlig proces, hvor ele-

menterne genbesøges flere gange

RUM

i forløbet, så den løbende ind-

Børn skal gives mulighed

dragelse sikres.

I det følgende kan du læse

mere om Lundys fire elemen-

ter til reel børneinddragelse,

og hvordan de konkret kan

komme til udtryk i praksis

for at udtrykke deres

synspunkter

Ung om samarbejdet med rådgiver

”Hun tager den for det meste altid, når jeg ringer.

Og hvis jeg har brug for et møde, så skal jeg

skrive det til hende. Så finder hun et så hurtigt

som muligt.” (Emma, 15 år)

Børn skal støttes i at give

udtryk for deres synspunkter

STEMME

Retten til at kunne

udtrykke synspunkter

Børnekonventionens artikel 12

Retten til, at synspunkter

tillægges passende vægt

INDFLYDELSE

Børns synspunkter skal der

handles passende på

TILHØRER

Børns synspunkter

skal der lyttes til

Model for børneinddragelse – inspireret af Laura Lundy (Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv, 2023).

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i isagsbehandlingen

Anbefalinger om børneinddragelse sagsbehandlingen

Rum:

Børn skal gives mulighed for at

udtrykke deres synspunkter

En forudsætning for børn og unges ind-

dragelse er, at de får mulighed for at

blive involveret. Med andre ord at de

tilbydes et ”rum”, hvor de støttes i at

give udtryk for deres synspunkter

Stemme:

Børn skal støttes i at give udtryk for

deres synspunkter

Børn og unge har ret til frit at kunne

give udtryk for deres synspunkter. Det

enkelte barn eller den enkelte unge

kan have behov for støtte til at forme

og give udtryk for disse synspunkter.

Det omfatter bl.a., at der er den nødven-

dige tid til, at barnet eller den unge kan

forstå de forhold, som han/hun ind-

drages i, at barnet eller den unge til-

bydes relevante kommunikationsformer,

og at barnet eller den unge tilbydes

børnevenlig, tilpasset information

“Rum” omfatter både det fysiske rum,

det mentale rum, det inkluderende rum

samt tid:

Barnet eller den unge høres så

tidligt som muligt, om og hvordan

barnet eller den unge vil inddrages.

De fysiske rammer tilpasses barnets

eller den unges behov og alder.

De fysiske rammer understøtter en

inddragende og tryghedsskabende

proces.

> Deltagelsesrummet er trygt for

barnet eller den unge uden risiko for

irettesættelser.

> Der opbygges en engageret og

tillidsfuld relation mellem rådgiver

og barnet eller den unge.

Interaktionen og kommunikationen

mellem barnet eller den unge og

rådgiver afspejler barnets eller den

unges behov, kommunikative fær-

digheder og eventuelle funktions-

nedsættelser.

Der er nødvendig tid til inddragel-

sen – både til forberedelse og op-

følgning med barnet eller den unge

og til opbygning af en tillidsfuld

relation.

”Stemme” sætter fokus på følgende

fokuspunkter:

Barnet eller den unge tilbydes

information om sag og proces, som

er tilpasset barnets eller den unges

modenhed og kommunikative

færdigheder.

Rådgiver er forpligtet til at fremme

og understøtte den løbende dialog

med barnet eller den unge, og at

barnet eller den unge kommer til

orde.

Rådgiver har viden og kompe-

tencerne til at kunne facilitere

deltagelsen.

Barnet eller den unge tilbydes flere

mulige kommunikationsformer,

som skaber grundlag for, at det

enkelte barn eller den enkelte unge

kan komme til orde.

> Rådgiver sikrer, at barnets eller den

unges ønsker og synspunkter er

tydelige i den skriftlige dokumenta-

tion.

> Inddragelse af familie og kendte

voksne kan understøtte barnets

eller den unges perspektiv.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

Tilhører:

Børns synspunkter skal der lyttes til

Det er centralt, at du lytter til og forstår

de synspunkter, som barnet eller den

unge giver udtryk for, og generelt, at

de personer, som indgår i beslutnings-

processerne, hører dem. Det kræver, at

beslutningstagerne er forpligtet til at

lytte, og at der er formelle strukturer til

stede, der understøtter dette. Hvis ikke

beslutningstagerne er forpligtet til at

lytte, er der risiko for, at inddragelsen blot

bliver en symbolsk gestus, som ikke får

betydning for de endelige beslutninger

Indflydelse:

Børns synspunkter skal der handles

passende på

At sikre, at barnet eller den unge får

en stemme, er ikke nødvendigvis en

udfordring i sig selv. Det udfordrende

kan være at tillægge barnets eller den

unges synspunkter passende vægt i

overensstemmelse med barnets eller

den unges alder og modenhed. At “pas-

sende vægt” kobles med barnets eller

den unges “alder og modenhed”, efter-

lader således et skøn hos dig som råd-

giver

”Tilhører” sætter fokus på følgende

fokuspunkter:

Beslutningstagere er forpligtet til

at lytte til barnet eller den unge.

Der er organisatorisk klarhed over,

hvem der har beslutningskompe-

tencerne, og barnet eller den unge

er informeret om dette.

Fagpersoner og beslutningstagere

fører en åben og nysgerrig dialog

med barnet eller den unge.

Beslutningstagere er motiveret

til at handle på barnets eller den

unges ønsker og synspunkter.

> Beslutningstagere forstår vig-

tigheden af at lytte til og forstå

barnet eller den unge, og at bar-

nets eller den unges synspunkter

vægtes.

”Indflydelse” sætter fokus på følgende

fokuspunkter:

Fagpersoner og beslutningstagere

tager barnets eller den unges

synspunkter alvorligt.

Fagpersoner og beslutningstagere

er åbne over for barnet eller den

unge, i forhold til hvad der kan lade

sig gøre, og hvad barnet eller den

unge har indflydelse på.

Fagpersoner og beslutningstagere

er bevidste om deres magt og

anvender denne til, at barnet eller

den unge kan komme til orde og

opnå indflydelse.

> Barnet eller den unge er informeret

om beslutningsprocessen.

> Barnet eller den unge informeres

om, hvordan barnets eller den

unges synspunkter er indgået i

beslutningsprocessen, og hvorfor

den endelige beslutning er truffet.

Barnet eller den unge understøttes

i at kunne komme til orde om

sin oplevelse af samarbejdet og

inddragelsen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

3. Anbefalinger om

børneinddragelse i

sagsbehandlingen

ling

lle

fæ

–

børnesyn

rgan

Anbefaling

Inddragelse af bar-

nets perspektiver i

beslutninger

Anbefaling

Tydelig ramme og

løbende dialog

med barnet

Anbefaling

Involvering af

forældre og

netværk

Anbefaling

Tilpasning af kom-

munikationsformer

Anbefaling

Opbygning af en

tillidsfuld relation

fal

ing

–

Etab

toris

lering

organisa

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

Et fælles børnesyn på tværs af det

samlede børne- og ungeområde i

kommunen

HVAD

Det anbefales, at I:

Arbejder med at udvikle et fælles tidssvarende børnesyn på tværs i organisationen, så

børnesynet bliver rettesnor for en fælles praksis for børneinddragelse.

HVORFOR

Faglig begrundelse

Et fælles børnesyn, som går på tværs af det samlede børne- og ungeområde i kommu-

nen, kan understøtte, at de børn, I som kommune er i kontakt med, oplever at blive

mødt med samme tilgang og forståelse af, hvordan de kan byde ind og få indflydelse på

forhold i eget liv. Et fælles børnesyn giver fælles fodslag i samarbejdet med børnene, i

det tværfaglige samarbejde og i samarbejdet med forældre og netværk

I et fælles børnesyn kan I som ledelse sætte en retning for arbejdet med børneind-

dragelse i praksis, hvilket bidrager med tydeligt ledelsesansvar og ledelsesopbakning

Et børnesyn handler om, hvilket perspektiv vi har på børn og unge og dermed den

måde, vi opfatter børn og unge på. Børnesynet har indvirkning på, hvordan vi møder

børnene og de unge og således den praksis, vi møder dem med

Når vi arbejder med inddragelse af barnet eller den unge, tager vi altid udgangspunkt

i det enkelte barn eller den enkelte unge, den situation, som barnet eller den unge

befinder sig i, og de muligheder, der er til stede i inddragelsen af barnet eller den unge.

Den faglighed, dømmekraft og refleksion, vi som fagpersoner praktiserer, er væsentlig

for, hvordan inddragelsen af det enkelte barn eller den enkelte unge falder ud. I dette

arbejde kan der være brug for at have noget at læne sig op ad.

Foruden relevant lovgivning på området kan et fælles børnesyn netop sætte retning

for, hvordan børns eller unges inddragelse skal forstås og integreres i vores praksis.

Vi ved, at børnesynet er kulturelt og historisk defineret og derfor hele tiden er i be-

vægelse. Det betyder, at flere børnesyn kan være til stede på samme tid hos jer som

ledere og medarbejdere i organisationen. Disse børnesyn kan være modstridende og

skabe uenigheder og forskellige praksisser i inddragelsen af børn eller unge

En fælles bevidsthed om og tydeliggørelse af jeres børnesyn kan derfor være med til at:

skabe klarhed over formålet med inddragelsen.

sætte en værdimæssig rettesnor for god praksis for inddragelse.

- styrke grundlaget for, at børnesynet implementeres og indlejres i praksis

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

HVORDAN

Hvad betyder det for praksis?

- I arbejdet med et fælles tværgående børnesyn er det relevant at tage udgangspunkt i

viden om et tidssvarende børnesyn. Der kan desuden tages udgangspunkt i relevant

lovgivning, herunder barnets lov samt i lokale politikker og strategier inden for det

samlede børne- og ungeområde i kommunen. I kan bl.a. finde viden om et tidssvarende

børnesyn i Lundys model og i partnerskabets udfoldelse af et tidssvarende børnesyn,

som I kan finde i indledningen.

Formuleringen af et fælles tidssvarende børnesyn kan eksempelvis ske i forbindelse

med kommunens udarbejdelse eller opdatering af en sammenhængende børnepoli-

tik på tværs af special- og almenområdet

I processen med at definere et fælles børnesyn i organisationen kan I med fordel re-

flektere over, hvad I ser er vigtigt i inddragelsen af børn og unge samt muligheder og

dilemmaer i inddragelsen af børn og unge. Formålet er, at I opnår en fælles forståelse

af det grundlæggende syn på børn og unge, som understøtter jeres arbejde med

børneinddragelse i praksis

- Arbejdet med et fælles organisatorisk børnesyn er forankret i ledelsen, da børnesynet

sætter retning for de strategiske visioner for børneinddragelse og for arbejdet i

praksis på tværs i organisationen.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

Etablering af organisatoriske rammer,

der understøtter inddragelse af

barnet eller den unge i egen sag

HVAD

Det anbefales, at I:

Etablerer organisatoriske rammer, som understøtter, at rådgiverne har kompetencer

til og kan arbejde fleksibelt med inddragelsen af barnet eller den unge i egen sag, så

inddragelsen sker løbende, systematisk og med høj faglighed fra start til slut i sags-

forløbet.

HVORFOR

Faglig begrundelse

En afgørende forudsætning for, at I kan arbejde fokuseret med inddragelse af barnet

eller den unge i egen sag, er, at der skabes organisatoriske rammer, der understøtter

dette, samt at der sættes en ledelsesmæssig retning for arbejdet

Det kan kræve justeringer af praksis og i nogle tilfælde fælles udvikling af ny praksis, ar-

bejdsgange og brug af nye metoder. Når praksis skal udvikles og forandres, er der særligt

tre drivkræfter, der bør arbejdes med, og som er gensidigt afhængige og i realiteten over-

lappende. Det drejer sig om organisatorisk understøttelse, kompetencer og ledelse

Som omtalt i anbefaling om et fælles børnesyn kan organisationens arbejde med et

fælles børnesyn tilbyde strategiske visioner for børneinddragelse, som sætter retning

for arbejdet i praksis og bidrager med et tydeligt ledelsesansvar og ledelsesopbak-

ning

Sideløbende er der behov for, at de strategiske visioner omsættes til organisatoriske

rammer, som understøtter arbejdet med børneinddragelse i praksis. De organisatoriske

rammer omfatter bl.a., at rådgiver kan tilpasse inddragelsen til det enkelte barn eller

den enkelte unge ved at kunne arbejde løbende og fleksibelt med inddragelse og have

den fornødne tid til inddragelsen

, samt at der er mulighed for at møde barnet eller

den unge på en måde, de ønsker og har behov for. Det kan bl.a. omhandle, at der til-

bydes fysiske eller digitale børnevenlige rammer, som understøtter, at barnet eller den

unge føler sig tryg og kan give udtryk for egne synspunkter.

Rådgiveren bør have mulighed for at afsøge og opdatere sig på viden om og kompe-

tencer til at kunne facilitere, at det enkelte barn eller den enkelte unge bliver reelt

inddraget

. Dette også med fokus på målgrupper af børn eller unge, som kan have

særlige behov i inddragelsesprocesser

Den faglige ledelse er afgørende, når kvaliteten i sagsbehandlingen skal styrkes, og

når der skal sikres sammenhæng fra det overordnede strategiske niveau til den daglige

praksis. Den faglige ledelse skal sikre strukturer, der understøtter lovmedholdelighed

samt systematik, ensartethed, læring og høj faglighed i inddragelsespraksis.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

HVORDAN

Hvad betyder det for praksis?

Der er behov for, at ledelsen understøtter et fagligt læringsmiljø og er med til at

skabe arbejdsgange, hvor der arbejdes med at styrke barnets eller den unges rolle

som aktør i egen sag. Inddragelse kan praktiseres og udvikles, eksempelvis gennem

kompetenceudvikling, supervision, tæt refleksiv sparring og feedback.

- Når der følges op på implementeringen af barnets eller den unges inddragelse og

deres perspektiv som styrende for sagsbehandlingen, kan ledelsen eksempelvis an-

vende observationer eller deltagelse i sagsbehandlingen. Løbende sparring og feed-

back er også vigtige greb, der kan anvendes. Desuden kan strukturerede ledelsestil-

syn bidrage til at afstemme fælles faglig forståelse og tilgang til børneinddragelse,

således at der bidrages til løbende justering af praksis, fælles læring og udvikling i

afdelingen og hos den enkelte rådgiver.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

Tydelig ramme og løbende dialog

med barnet eller den unge om

inddragelse

HVAD

Det anbefales, at I:

Fra start i sagsforløbet sætter en tydelig ramme og har løbende dialog med barnet eller

den unge om, hvordan de ønsker at blive inddraget, så deres perspektiv, ønsker og

behov bliver en integreret del af sagsbehandlingen.

HVORFOR

Faglig begrundelse

En forudsætning for børns og unges inddragelse er, at de får mulighed for at blive

involveret. Med andre ord, at I tilbyder barnet eller den unge et ”rum”, som er trygt,

inkluderende, og hvor barnet eller den unge støttes i både at give udtryk for egne syns-

punkter og give feedback på sin oplevelse af at blive inddraget

. ”Rummet” henviser

både til det mentale, det inkluderende og det fysiske rum samt tid

Barnets eller den unges alder, modenhed, kommunikative kompetencer og funktions-

niveau kan have betydning for, hvordan inddragelsen kan sikres og skal tilrettelæg-

ges

. I bør tidligt i forløbet og løbende have en dialog med barnet eller den unge om,

hvordan barnet eller den unge gerne vil inddrages. I skal have opmærksomhed på, at

barnets eller den unges ønsker til inddragelse kan ændre sig over tid, fx i forbindelse

med at barnet eller den unge bliver ældre, mere moden eller får nogle andre behov,

som skal imødekommes

Det er afgørende at opsøge faglig viden om målgruppen og at kende barnets eller

den unges situation, udvikling og alder, så I kan målrette rammerne for inddragelsen

og sikre, at de er inkluderende i forhold til barnet eller den unge

. Foruden dialog

med barnet eller den unge kan deres forudsætninger for deltagelse også afdækkes via

forældre, andre fagpersoner eller sagsakter

Det er vigtigt, at barnet eller den unge oplyses om og forstår sine rettigheder, da barnet

eller den unge derved kender sine handlemuligheder i sagsforløbet. Det er desuden

vigtigt, at I løbende informerer barnet eller den unge om sagsbehandlingsprocessen,

aktørers forskellige roller og beslutningskompetencer, så barnet eller den unge oplever

en transparent proces med tydelig, konkret og begrundet information om det, der

vedrører deres liv. Dette er ikke mindst vigtigt i situationer, hvor I træffer beslutninger,

som ikke er i overensstemmelse med barnets eller den unges ønske

Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes løbende, inden

der træffes beslutninger i barnets eller den unges sag

. Det er derfor centralt, at ind-

dragelsen sker løbende og bliver en integreret del af sagsbehandlingen

. Det er des-

uden vigtigt, at I er opmærksomme på, at børn og unge ofte har brug for tid til at

omsætte relevant information og viden og udtrykke følelser, tanker og meninger. Der

bør derfor skabes tid i forløbet til barnets eller den unges refleksion

. Endelig er det

vigtigt, at inddragelsesrummet er trygt og tillidsfuldt

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

HVORDAN

Hvad betyder det for praksis?

Afdækning af kommunikationsform

I tilpasningen og planlægningen af barnets eller den unges inddragelse i forløbet er

det vigtigt, at I afdækker barnets eller den unges foretrukne kommunikationsform,

herunder eventuelle behov for hjælpemidler. Det kan eksempelvis være, at barnet

eller den unge har behov for at kunne give udtryk for synspunkter visuelt eller at

kunne besvare nogle spørgsmål ved hjælp af en skala.

Barnets eller den unges ønsker til mødested

For at understøtte, at mødet med rådgiver føles trygt for barnet eller den unge, bør I

være opmærksomme på, om barnet eller den unge har ønsker til, hvor jeres samtal-

er finder sted. Det kan eksempelvis være derhjemme, hos kommunen, i skolen, på

gaden m.v.

Barnet eller den unge kan også have ønsker til, hvem der kan støtte

ved deltagelse i møder, eller om han eller hun helst vil deltage uden forældre eller

netværkspersoner

Hvis mødet finder sted i kommunens lokaler, bør I være opmærksomme på, om de

fysiske rammer, som barnet eller den unge inviteres ind i, er tilpasset barnets eller

den unges alder, modenhed og behov. Det er vigtigt at overveje, om rummet opleves

trygt og roligt og er indrettet, så det understøtter, at barnet eller den unge kan give

udtryk for egne synspunkter. Rummet kan eksempelvis indeholde legetøj eller krea-

tive redskaber, som barnet eller den unge kan anvende til at komme til orde.

Forberedelse af barnet eller den unge til deltagelse i møder

Det er helt essentielt for inddragelsen, at barnet eller den unge så vidt muligt er

til stede på møder og inviteres til samtaler

. Barnets eller den unges blotte til-

stedeværelse er dog ikke ensbetydende med inddragelse, da barnet eller den unge

stadig skal understøttes i deltagelsen

. Konkret kan det bestå i, at I som rådgi-

vere forbereder barnet eller den unge bedst muligt til et møde ved at tale med

og inddrage barnet eller den unge i formålet med mødet, mødets varighed, ste-

det, hvor mødet holdes, hvem og hvor mange der deltager på mødet, hvor barnet

eller den unge har ønske om at sidde, hvilke spørgsmål barnet eller den unge vil

blive stillet, om der er noget, som barnet eller den unge gerne vil sige på mødet,

hvilke ønsker barnet eller den unge har til mødets udfald, hvem der efterfølgen-

de får oplysningerne m.m.

Mødets facilitering er også afgørende. Barnet eller

den unge skal føle sig inddraget og ikke blot som deltager i et “voksenmøde”.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

Opbygning af en tillidsfuld relation

mellem barn eller ung og rådgiver

HVAD

Det anbefales, at I:

Arbejder fokuseret med at opbygge en tillidsfuld relation til det enkelte barn eller den

enkelte unge, så barnet eller den unge føler sig tryg i samarbejdet.

HVORFOR

Faglig begrundelse

Den tillidsfulde relation kan understøtte barnets eller den unges engagement i eget

forløb og vilje til at samarbejde

. Desuden at barnets eller den unges perspektiv

kommer i fokus og bliver et styrende element i sagsbehandlingen. Tilliden i relationen

bidrager til at øge barnets eller den unges selvfølelse, selvtillid og sikkerhed i forløbet,

fordi der i tilliden ligger et element af anerkendelse og respekt

Barnets eller den unges oplevelse af at have en positiv og tillidsfuld relation til jer

kan også bidrage til at øge barnets eller den unges generelle tillid til “systemet” og de

professionelle voksne omkring barnet eller den unge og smitte af på barnets eller den

unges samlede oplevelse af at være blevet hørt og inddraget i egen sag som helhed

Med udgangspunkt i Lundys model kan I som rådgivere anses som tilhører(e), der ind-

tager en nøgleposition i forhold til at lytte til barnet eller den unge og understøtte, at

barnet eller den unge bliver hørt

. Den positive og tillidsfulde relation mellem barnet

eller den unge og jer som rådgivere har da afgørende betydning for barnets eller den

unges deltagelse i sagsbehandlingen og barnets eller den unges oplevelse af at være

blevet inddraget

Det kræver fokuseret relationsarbejde at skabe et fundament for dialog og tillid, som

både understøtter, at barnet eller den unge kan komme til orde og føle sig hørt, og at I

som rådgivere kan opnå forståelse for og inddrage barnets eller den unges perspekti-

ver på eget liv og egen situation i sagsbehandlingen

Børn og unge fremhæver tilgængelighed, kendskab og kontinuitet i relationen som be-

tydningsfulde faktorer for, hvorvidt de oplever at kunne etablere en tryg og tillidsfuld

relation til den professionelle voksne, og hvorvidt de føler sig hørt og inddraget

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

HVORDAN

Hvad betyder det for praksis?

Arbejdet med at skabe trygge og tillidsfulde relationer til det enkelte barn eller den

enkelte unge kræver, at de organisatoriske rammer understøtter dette. Der skal være

mulighed for at kunne arbejde løbende og fleksibelt med inddragelse og have den

fornødne tid til at etablere den tillidsfulde relation.

Relationelle kompetencer

Det handler om at være aktivt lyttende, opmærksomme og interesserede i mø-

det med barnet eller den unge. Det understøtter barnets eller den unges positive

oplevelse af relationen, når I udviser oprigtig interesse for at høre om og forstå de

bekymringer og ønsker, som fylder hos barnet eller den unge selv

. Her ligger både

en opmærksomhed over for det, som barnet eller den unge eksplicit udtrykker og

italesætter, og også en opmærksomhed over for det eventuelt usagte

. For barnet

eller den unge vil muligheden for at få kontakt med jer direkte eller telefonisk, når

barnet eller den unge oplever, at det er relevant, også være af betydning for opbyg-

ningen af en god relation.

Ydmyghed og respekt over for både barnets eller den unges livssituation, privatliv

og barnets eller den unges egne synspunkter og ønsker er også væsentligt for etable-

ringen af en positiv og tillidsfuld relation. Dette indebærer også at kunne rumme

barnets eller den unges fortællinger uden eksempelvis at blive skræmt af det, som

barnet eller den unge fortæller

Barnet eller den unge bør blive mødt med en empatisk, indlevende og personlig til-

gang, hvor I sætter jer i barnets eller den unges sted

. Det kan her være fremmende

for den positive relation, hvis barnet eller den unge oplever, at I som rådgivere kan

relatere jer til barnets eller den unges situation

. Når I interesserer jer for og spørger

ind til barnets eller den unges livsverden (indefra-perspektivet) – altså barnets eller

den unges hverdagsliv, tanker og bekymringer – bør I give noget igen, som modsvarer

de personlige fortællinger, I gerne vil have fra barnet eller den unge

Kendskab og kontinuitet

Behovet for kontinuitet i relationen mellem barn eller ung og rådgiver hænger sam-

men med behovet for, at I som rådgivere forpligter jer over for barnet eller den unge

og etablerer forbindelse via kendskabet til barnet eller den unge – og barnets eller

den unges kendskab til jer. Forpligtelsen indebærer at stille sig til rådighed og de-

dikere tid til barnet eller den unge, at I er tilgængelige og pålidelige, og at I står klar

til at hjælpe, når behovet opstår. Arbejdet med at etablere forbindelse til barnet eller

den unge indebærer bl.a., at I anvender det kendskab til barnet eller den unge, som

løbende opbygges, aktivt ind i samtalen med barnet eller den unge, så I følger op på

tidligere samtaleemner, og samtalen personliggøres

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

Tilpasning af kommunikationsformer

til det enkelte barn eller den

enkelte unge

HVAD

Det anbefales, at I:

Tilpasser og arbejder med kommunikationsformen med udgangspunkt i det enkelte barns

eller den enkelte unges modenhed, ressourcer og eventuelle funktionsnedsættelser, så barnet

eller den unge bliver set, hørt og forstået.

HVORFOR

Faglig begrundelse

Det enkelte barn eller den enkelte unge har ret til frit at kunne give udtryk for egne synspunk-

ter, hvorfor der bør være opmærksomhed på, hvordan barnet eller den unge bedst kan støttes

i at forme og give udtryk for disse synspunkter

. En række forhold vedrørende kommunika-

tionen med og om barnet eller den unge kan bidrage til, at barnet eller den unge føler sig

støttet i inddragelsesprocessen og reelt føler sig set og hørt.

Nogle børn eller unge kan have en oplevelse af, at de ikke har noget at bidrage med – at deres

oplevelser og synspunkter ikke er vigtige. Nogle børn eller unge kan have måder at kommuni-

kere på, som er svære at forene med det at indgå i en sagsbehandlingskontekst, ligesom nogle

børn eller unge kan være begrænsede i deres kognitive funktionsniveau og kommunikative

færdigheder

. Når I som rådgivere kommunikerer med og om barnet eller den unge, skal I der-

for understøtte, at barnet eller den unge forstår den information, som barnet eller den unge

får, at barnet eller den unge bedst muligt kan give udtryk for egne meninger og synspunkter,

samt at barnet eller den unge kan se sig selv i de beskrivelser, I som rådgivere udarbejder.

I den mundtlige og skriftlige interaktion med barnet eller den unge er det vigtigt, at der kom-

munikeres i et sprog, der er forståeligt for barnet eller den unge

. Hvis barnet eller den unge

til møder og i samtaler bliver talt til i et sprog, som barnet eller den unge forstår, eksempelvis

ved at barnets eller den unges egne begreber benyttes, forstærker det følelsen af, at barnet

eller den unge bliver set

I nogle tilfælde kan barnets eller den unges funktionsnedsættelser vanskeliggøre det at gen-

nemføre samtaler. Der kan derfor være brug for, at I hjælper barnets eller den unges perspektiv

frem på andre måder, eksempelvis gennem spørgeskema, observation eller visuelle, compu-

terbaserede, billed- og tegnbaserede tilgange til kommunikation

. Ved at gøre brug af flere

forskellige kommunikationsformer skabes der et grundlag for, at det enkelte barn eller den

enkelte unge kan komme til orde på den måde, der passer barnet eller den unge bedst, og

at I kan få vigtig viden om barnet eller den unge, som kan have stor betydning for det videre

sagsforløb

Når der er tale om mindre børn og børn eller unge med kognitive og kommunikative funk-

tionsnedsættelser, eller hvis barnet eller den unge ikke ønsker at deltage, kan forældre eller

andre betydningsfulde voksne bidrage med et såkaldt tilstræbt indefra-perspektiv, ved at de

giver et bud på, hvad der kan være barnets eller den unges perspektiv i en konkret kontekst

I forhold til det skriftlige materiale, der indgår i sagen, ved vi fra undersøgelser, at det, der

skrives om børn og unge i sagsakterne, kan få stor betydning for børn og unge, hvis de før eller

siden læser det. For nogle kan det opleves voldsomt, hvis de ser sig beskrevet på en måde, de

ikke kan genkende, og med en fremstilling, som de oplever ubehagelig eller urimelig

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

HVORDAN

Hvad betyder det for praksis?

Variation i kommunikationsformer

Det enkelte barns eller den enkelte unges kommunikative behov betyder, at I som

rådgivere bør have viden om og adgang til forskellige kommunikationsformer. Det

kan være særlig aktuelt, når det drejer sig om mindre børn og børn eller unge med

kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser.

Behovet for variation i kommunikationsformer betyder, at I som rådgivere kan være

nødt til at vælge en kommunikationsform, som I ikke er vant til eller har erfaring med

at benytte, og der kan være behov for at søge inspiration fra andre områder. Der findes

eksempelvis en del viden om visuelle, computerbaserede, billed- og tegnbaserede

tilgange til kommunikation i relation til inddragelse af barnet eller den unge i hver-

dagen, i hjemmet og i skole/dagtilbud

Brug af digitale kommunikationsformer

Det at I som rådgivere har mulighed for at kommunikere via sikre digitale plat-

forme, kan være med til at styrke relationen mellem jer og barnet eller den

unge

. Digitale kommunikationsformer giver mulighed for, at I kan have en

løbende og mere uformel kontakt med barnet eller den unge samt kommuni-

kere om andre forhold end blot sagsforløbet. Denne form for kommunikation styrker

jeres kendskab til og forståelse for barnet eller den unge og bidrager til, at bar-

net eller den unge nemmere kan bringe emner på bordet, som barnet eller den

unge synes er vigtige, og at I hurtigere kan følge op på emner, som barnet eller

den unge rejser. Dette bør altid ske med udgangspunkt i gældende GDPR-regler.

Inddragelse af barnet i forhold til det skriftlige materiale

Det er vigtigt, at barnet eller den unge så vidt muligt forstår det skriftlige materiale, der

indgår i sagen. Her kan der være behov for at forklare, hvad der står i et børnevenligt

sprog, hvem der er afsender af materialet, og hvad det skal bruges til.

Inddragelse af barnet eller den unge i udarbejdelsen af det skriftlige materiale kan

være med til, at det skrevne bliver mere dækkende og samtidig genkendeligt for bar-

net eller den unge. Det kan bidrage til, at barnet eller den unge får sat nogle flere ord

på sine oplevelser, og det kan give barnet eller den unge mulighed for at få svar på

vigtige spørgsmål om sagen og forløbet, herunder hvad der er indholdet i og årsagen

til de beslutninger, der træffes. Inddragelsen af barnet eller den unge i det skriftlige

materiale kan bidrage til, at I som rådgivere får vigtig viden om barnet eller den unge,

som kan være af stor betydning for det aktuelle sagsforløb. Ved at inddrage barnet

eller den unge i udarbejdelsen af skriftlige dokumenter kan I styrke barnets eller den

unges rettigheder og respekten for barnet eller den unge og sikre, at barnet eller den

unge senere i livet kan genkende sig selv og sin historie i de mange sagsakter

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

Involvering af forældre og netværk i

afdækningen af barnets eller den

unges perspektiv

HVAD

Det anbefales, at I:

Involverer forældre og netværk i afdækningen af barnets eller den unges perspektiv, så

der opnås værdifuld viden om barnet eller den unge, der kan understøtte barnets eller

den unges oplevelse af inddragelse samt støtte og tryghed.

HVORFOR

Faglig begrundelse

Forældre og andre personer i barnets eller den unges netværk, der har et indgående

kendskab til barnet eller den unge, kan, ved at bringe deres viden om barnet eller den

unge i spil, understøtte, at barnets eller den unges perspektiv synliggøres og bliver

hørt. Forældre eller andre voksne i barnets eller den unges netværk kan bl.a. bidrage

til at skabe tryghed for barnet eller den unge, hjælpe barnet eller den unge med at

formidle sit perspektiv og dermed tage aktiv del i at understøtte barnet eller den unge

i at samarbejde med rådgiveren

Hvor nogle børn eller unge oplever det som fremmende for deres deltagelse, at

forældre eller en anden fra barnets eller den unges netværk understøtter barnet eller

den unge i at deltage, kan det for andre børn eller unge opleves som en barriere for

deltagelsen. Det er derfor væsentligt for barnets eller den unges inddragelse, at I som

rådgivere har fokus på at undersøge, om barnet eller den unge ønsker, at forældre eller

netværk skal involveres i barnets eller den unges inddragelse

I de særlige tilfælde, hvor barnet eller den unge ikke kan inddrages aktivt, eller hvor

barnets eller den unges inddragelse er begrænset, eksempelvis på grund af kognitive

og kommunikative udfordringer eller barnets eller den unges eget ønske om ikke at

deltage, kan forældre eller netværk forsøge at tale barnets eller den unges stemme og

fremsætte barnets eller den unges synspunkter.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

HVORDAN

Hvad betyder det for praksis?

- I bør som rådgivere i samarbejde med barnet eller den unge afdække, om barnet eller

den unge ønsker at deltage i samtaler og dialog alene, sammen med forældre eller

andre voksne fra barnets eller den unges netværk

Hvis barnet eller den unge ønsker deltagelse af forældre eller netværk i samtaler og

dialog med rådgiver, er det en god idé at spørge om, hvilke konkrete voksne barnet

eller den unge ønsker skal deltage, samt hvordan disse voksne bedst bidrager til at

understøtte barnet eller den unge i dialogen med rådgiveren.

Forældres eller netværkspersoners rolle er i denne sammenhæng at støtte barnet

eller den unge i at komme til orde og udtrykke egne synspunkter. Det er derfor

væsentligt, at I som rådgivere får afstemt og tydeliggjort den voksnes rolle for at

forebygge, at den voksne kommer til at fremkomme med sit eget perspektiv på bar-

net eller den unge og barnets eller den unges behov frem for barnets eller den unges

eget perspektiv.

I de tilfælde, hvor barnets eller den unges direkte deltagelse er vanskeliggjort, ek-

sempelvis på grund af alder eller kognitive og kommunikative udfordringer, er det

vigtigt, at forældrene eller andre netværkspersoner tager udgangspunkt i, hvordan

den voksne forestiller sig, at det ser ud, når situationen iagttages fra barnets eller den

unges position

Det er vigtigt at skabe en fælles forståelse for vigtigheden af, at barnet eller den unge

inddrages. I dialogen med forældrene kan I med fordel have opmærksomhed på, at

forældrene selv føler sig inddraget og hørt i myndighedsarbejdet, så det gensidige

samarbejde styrkes til gavn for både barnet eller den unge og forældre

Som rådgiver bør I have opmærksomhed på, om barnet eller den unge oplever det

som en støtte at have forældre eller netværkspersoner med, eller om barnet eller

den unge eksempelvis står i en loyalitetskonflikt i forhold til forældre eller netværk,

som betyder, at barnet eller den unge undlader at give udtryk for egne holdninger og

oplevelser

. Hvis I vurderer, at sidstnævnte er tilfældet, bør I understøtte, at dette

dilemma håndteres, eksempelvis ved at have dialogen med barnet eller den unge om,

hvordan barnet eller den unge helst ser, at dilemmaet håndteres.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

Inddragelse af barnets eller den unges

perspektiver i beslutninger og

iværksættelse af passende tiltag

HVAD

Det anbefales, at I:

Inddrager barnets eller den unges perspektiver i de beslutninger, der træffes og i den

løbende opfølgning, så det sikres, at barnet eller den unge får indflydelse, og indsatsen

understøtter en positiv udvikling for barnet eller den unge.

HVORFOR

Faglig begrundelse

Når barnet eller den unge inddrages og får indflydelse på de endelige beslutninger,

øges sandsynligheden for, at indsatsen giver mening for barnet eller den unge, at bar-

net eller den unge er motiveret, og dermed at indsatsen får betydning for barnets eller

den unges positive udvikling

Ifølge Lundy er det centralt for reel inddragelse, at barnet eller den unge ikke blot

høres, men at I som rådgivere og andre beslutningstagere er opmærksomme på den

forpligtelse, I har til at vægte barnets eller den unges synspunkter, så barnet eller den

unge så vidt muligt opnår indflydelse på de beslutninger, der træffes

. Det indebærer

åbenhed om, hvad barnet eller den unge kan have indflydelse på, hvad der reelt kan

lade sig gøre, og endelig, at I drøfter med barnet eller den unge, hvad der i sidste ende

er den bedste, mest trygge og realistiske beslutning at træffe

I de tilfælde, hvor beslutningen adskiller sig fra barnets eller den unges ønsker, er det

særlig vigtigt, at I er transparente over for barnet eller den unge og kan fortælle, hvor-

for beslutningen er truffet og endt anderledes, end barnet eller den unge ønskede.

Samtidig er det vigtigt, at I er tydelige om, hvordan barnets eller den unges synspunk-

ter indgik i jeres vurdering

. Dette synliggør, at barnet eller den unge er blevet hørt, og

at synspunkterne er vægtet, hvilket kan styrke barnets eller den unges oplevelse af et

godt sagsforløb, selvom resultatet måske blev et andet end håbet

Når der er iværksat en indsats, er det vigtigt, at barnet eller den unge inddrages aktivt

i opfølgningen. På den måde kan barnet eller den unge fremkomme med sine egne

ønsker, og barnet eller den unge oplever at blive inddraget, hørt og taget alvorligt i sin

egen sag

. Det er medvirkende til, at indsatsen bliver en positiv oplevelse for barnet

eller den unge og dermed reelt får bedre effekt på barnets eller den unges udvikling

og trivsel

. Barnets eller den unges perspektiv er desuden vigtig i jeres vurdering af,

om den iværksatte indsats er den rette indsats for barnet eller den unge, om der skal

ændres i indsatsen, eller om indsatsen skal ophøre.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

HVORDAN

Hvad betyder det for praksis?

Barnets stemme i beslutningsprocessen

Det er afgørende, at I som rådgivere og andre beslutningstagere er villige til at handle på

det, som barnet eller den unge fortæller, så barnet eller den unge så vidt muligt får reel

indflydelse på de beslutninger, der træffes. Det indebærer, at I er reelt optaget af at lytte,

også selvom løsningen på de udfordringer og ønsker, som barnet eller den unge giver

udtryk for, ikke er kendte. Det handler om at være åbne over for de mulige løsninger, som

barnet eller den unge peger på, samt andre alternative løsninger

. Der kan være behov

for at anvende greb, som fremmer barnets eller den unges stemme i beslutningsproces-

sen. Det kan eksempelvis gøres, ved at barnets eller den unges perspektiv behandles som

et særskilt punkt på beslutningsmøder, eller at beslutninger, som barnet eller den unge

finder vigtigst, behandles først

Brug af barnets eller den unges plan

Med barnets lov skal der tages konkret stilling til, om der er behov for at udarbejde en

plan, når der træffes afgørelse om en støttende indsats

. Beslutningen om udarbejdelse

af en plan beror på en socialfaglig vurdering, som bl.a. tager udgangspunkt i en løbende

dialog med barnet eller den unge og forældrene. Der skal altid udarbejdes en barnets plan

eller en ungeplan, når der træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet

- Når der arbejdes med barnets plan, skal denne så vidt muligt udarbejdes og revideres i

samarbejde med barnet eller den unge og forældrene

. Barnets plan (eller ungeplanen) er

et godt redskab til at beskrive indsatsen sammen med barnet eller den unge og benytte i

opfølgningen af indsatsen. Det er intentionen i barnets lov, at barnet eller den unge ind-

drages i formuleringen af og opfølgningen på de opstillede mål i planen. Barnets plan kan

benyttes løbende til at vurdere relevansen af målsætninger og indsatser samt som hjælp

til at følge op på, om fastsatte mål opnås.

I de tilfælde, hvor der ikke er udarbejdet en barnets plan (eller ungeplan), må opfølgningen

i stedet tage afsæt i en dialog med barnet eller den unge om indsatsens overordnede

formål. Formålet skal fremgå af afgørelsen om en støttende indsats sammen med indsat-

sens forventede varighed

. Det fordrer, at I som rådgivere beskriver formålet med ind-

satsen præcist nok, til at det er muligt sammen med barnet eller den unge at vurdere, om

der er sket de ønskede forandringer, og om indsatsen på den baggrund fortsat er relevant.

Feedback på inddragelsen fra barnet eller den unge

Som led i at sikre reel børneinddragelse kan det være givtigt, at der regelmæssigt skabes

rum for, at barnet eller den unge kan komme til orde med sin oplevelse af samarbej-

det og inddragelsen. Barnets eller den unges feedback kan systematiseres ved hjælp af

eksempelvis opfølgningsskemaer eller formaliserede metoder som Feedback Informed

Treatment (FIT), som kan understøtte inddragelsen af barnets eller den unges feedback.

Systematiseringen af barnets eller den unges feedback kan hjælpe jer i arbejdet med

inddragelse som en kontinuerlig proces, der kræver vedvarende forpligtelse

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

4. Hvordan er

anbefalingerne

blevet til?

Anbefalingerne er udarbejdet af en arbejdsgruppe med

repræsentanter fra det samlede partnerskab. Anbefalin-

gerne tager dels afsæt i de lovgivningsmæssige rammer

for inddragelse af børn og unge i sagsbehandlingen, dels i

litteratur fra forskning og praksis med fokus på børneind-

dragelse i egen sag. Det er Social- og Boligstyrelsen, der

har afdækket litteraturen på området. Herudover har vi i

partnerskabet ønsket at anvende Laura Lundys model for

børneinddragelse til forståelsen af børneinddragelse og de

særlige fokusområder, som reel børneinddragelse kalder på.

Der er for hver af de syv anbefalinger udarbejdet prak-

siseksempler, som tilbyder inspiration til, hvordan I som

rådgivere og ledelse konkret kan arbejde med og omsætte

anbefalingen i jeres praksis. Praksiseksemplerne findes i

et selvstændigt katalog til anbefalingerne. Eksemplerne er

hentet fra landets kommuner og er udarbejdet på baggrund

af interviews med ledere og medarbejdere samt udvalgte

børn og unge i de pågældende kommuner. Partnerskabet

vil gerne takke alle, som har medvirket i tilblivelsen af prak-

siseksemplerne.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

5. Litteraturliste

Ankestyrelsen (2021a):

Inddragelse af børn og unge ved valg

af indsats og opfølgning.

Ankestyrelsen (2021b):

Børn og unges oplevelse af møder i

børn og unge-udvalg og klageinstanser.

Antczak, H., & Steensbæk, S. (2020):

Samtaler med unge,

at balancere mellem relation og myndighed.

København:

Akademisk Forlag.

Antonovsky, A. (2000):

Helbredets mysterium: At tåle stress

og forblive rask.

København: Hans Reitzels Forlag.

Barnets lov (2023): Lokaliseret juni 2023 på https:/

/www.

ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l93/20222_l93_

som_vedtaget.pdf.

Bengtsson, T.T., & Olsen, R.F. (2021):

Kortlægning af viden

om kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet: Et

litteraturstudie af danske publikationer.

København: VIVE.

Bengtsson, T.T., & Henze-Pedersen, S. (2022):

Vidensafdækning om børn og unges inddragelse i

sagsbehandlingen.

København: VIVE.

Berg & Christoffersen:

Projekt: Styrket inddragelse af

børn med psykiske funktionsnedsættelser (2019-2023).

Lokaliseret september 2023 på https:/

/www.ucviden.dk/

da/activities/temadage-inddragelse-af-b%C3%B8rn-og-

unge-med-handicap-i-egen-sag (artikel publiceres i 2024).

Bergman, A., & Sandahl, C. (2020):

Umgänge ur barnens

perspektiv: Erfarenheter av kontakt med anhöriga för barn

som bor i familjehem.

FoU Södertörn.

Børnecentret og VIA UC (2020):

Børn som Aktører –

håndbog.

Lokaliseret juni 2023 på https:/

/cfdp.dk/wp-

content/uploads/2020/10/Den-endelige-bog_faerdig1.

pdf.

Børnerådet (2016):

Håndbog i børneinddragelse.

Børns Vilkår (2017):

Ret til inddragelse. En kvalitativ

undersøgelse af børns oplevelse af inddragelse i deres

sagsforløb.

Fixsen, D. L.; Naoom, S.F.; Blase, K.A.; Friedman, R.M.;

Wallace, F.; Burns, B.; Shern, D. (2005):

Implementation

research: A synthesis of the literature.

University of South

Florida. The National Implementation Research Network.

Government of Ireland (2021):

Participation Framework

National Framework for Children and Young People’s

Participation in Decision-making.

Højbjerg, L. (2022):

Socialt arbejde med børn, unge og

familier.

København: Hans Reitzels Forlag.

Iversen, K.; Grønfeldt, S.T; Strandby, M.W. (2022):

Efterværn – afdækning af viden og erfaringer fra eksisterende

indsatser.

Jensen, B.S. (2014):

Inddragelse af udsatte børn og unge

i socialt arbejde – reel inddragelse eller symbolsk retorik?

PHD Publikation, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,

Aalborg universitet.

Kornerup, I. & Petersen, M. (2021):

Børn som deltagere

i professionel praksis: åbninger, muligheder og rettigheder.

København: Hans Reitzels Forlag.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

Kvello, Ø. (2021):

Samtaler med barn og ungdom.

Medvirkning, kommunikasjon og metoder.

Bergen:

Fakboklaget.

Larsen, M. (2022):

Blikke fra dem du skriver om – børn og

unges aktindsigt.

København: Akademisk Forlag.

Lundy, L. (2007):

“Voice” is not enough: Conceptualising

Article 12 of the United Nations Convention on the Rights of

the Child.

British Educational Research Journal, Vol. 33(6),

side: 927–942.

Nørrelykke, H. & Hansen, B. (2018):

Professionelle

samtaler og empatiske relationer.

København: Hans Reitzels

Forlag.

Paulsen, V. (2016):

Ungdommers erfaringer med

medvirkning i barnevernet.

Fontene Forskning, Vol. 9, side:

4-15.

Rask, L. (2011)

Børnesamtalen.

Frederiksberg:

Professionshøjskolen Metropolfile.

Rasmussen, P.S.; Villumsen; A.M.; Rossen, C.V. (2023):

Metoder til at inddrage børn med autisme og ADHD i

myndighedssagsbehandling.

København: VIVE.

Shier, H. (2001):

Pathways to Participation: Openings,

opportunities and Obligations. A New Model for Enhancing

Children’s Participation in Decision-making, in line with

Article 12.1 of the United Nations Convention on the Rights

to the Child. Children & Society,

Vol. 15. Side 107-117.

Social- og Ældreministeriet (2021):

Aftaletekst Børnene

Først.

Lokaliseret marts 2023 på https:/

/sm.dk/

Media/637583203842999255/Aftaletekst_Boernene_

Foerst_maj2021.pdf.

Socialstyrelsen (2022):

Inddragelse af børn og unge med

autisme i egen sag – Et inspirationsmateriale.

Steensbæk, S.; Antczak, H.B.; Ebsen, F.C.; Mackrill,

T. (2019):

Vidensnotat om myndighedssamtaler mellem

unge og socialarbejdere.

København: Københavns

Professionshøjskole.

Sæbjørnsen, S.E.N. & Willumsen, E. (2017):

Service user

participation in interprofessional teams in child welfare in

Norway: Vulnerable adolescents’ perceptions.

Child and

Family Social Work, 22, side: 43-53.

Tusla Child and Family Agency (2016):

Child and Youth

Participation Toolkit.

ViBIS (2021):

Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsnet.

Definitioner og Kriterier.

Videnscenter for

Brugerinddragelse i Sundhedsvæsnet.

Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv.

(2023):

Laura Lundys model for inddragelse af børn og unge

målrettet myndighedsområdet.

Social- og Boligstyrelsen

i regi af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte

børns liv (under udgivelse).

Warming, H. (2011):

Børneperspektiver – børn som

ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde.

København: Akademisk Forlag.

Warming, H. (2019):

Børneperspektiv – en populær

flydende betegner.

Nordisk tidsskrift for Pedagogikk &

Kritikk, 5, side: 62-76.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

6. Noter

Iversen, Grønfeldt & Strandby, 2022

Warming, 2011; Børnerådet, 2016; Bengtsson & Olesen, 2021

Børnerådet, 2016; Warming, 2011

Politisk aftale om Børnene Først, Social- og Ældreministeriet, 2021

Ankestyrelsen, 2021a

Laura Lundys model beskrives på side 13

FN’s Børnekonvention, artikel 12, og FN’s Handicapkonvention, artikel 7 (3)

Berg & Christoffersen, 2023

Ankestyrelsen, 2021a

Warming, 2019

Barnets lov, Kapitel 2, § 5, stk. 3

Barnets lov, Kapitel 2, jf. § 5, stk. 4

Warming, 2019

Socialstyrelsen, 2022

Lundy, 2007

I denne fremstilling af Lundys model er der taget udgangspunkt i Lundys egen beskrivelse af modellen samt modellens

anvendelse i Irland. Der er ud fra dette grundlag arbejdet med at omsætte modellens fire elementer i forhold til børneind-

dragelse i sagsbehandlingen. I denne omsætning er der supplerende lagt vægt på relationen mellem rådgiver og barn/

ung, inddragelse af forældre og netværk samt magtforholdet mellem rådgiver og barn/ung. Hvis du ønsker at vide mere

om Laura Lundys model for børneinddragelse, kan du se Irlands brug af modellen her: https:/

/hubnanog.ie/participa-

tion-framework/ https:/

/www.tusla.ie/uploads/content/Tusla_-_Toolkit_(web_version).pdf

Lundy, 2007; TUSLA, 2016

Lundy, 2007

Hanne Warming. Oplæg på Konference om børneinddragelse og udsatte børns liv i 2022

Kornerup og Petersen, 2021; ViBIS, 2021

Børnerådet, 2016

Sheir, 2001

Barnets lov, Kapitel 1, § 15

Børnerådet, 2016

Bengtsson & Olsen, 2021

Fixen et al., 2005

Kornerup og Petersen, 2021; ViBIS, 2021; Sheir, 2001

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

ViBIS, 2021; Tusla, 2016

Lundy, 2007; ViBIS, 2021

Rasmussen, Villumsen & Rossen, 2023

Lundy, 2007

Tusla, 2016

Ankestyrelsen, 2021a; Bengtsson & Olsen, 2021; ViBIS, 2021

Bergman & Sandahl, 2020; Kvello, 2021; Højbjerg, 2022; Bengtsson & Henze-Pedersen, 2022

Antczak & Steensbæk, 2020; Socialstyrelsen, 2022

Jensen, 2014; Sæbjørnsen & Willumsen, 2017; Antczak & Steensbæk, 2020; Bergman & Sandahl, 2020;

Ankestyrelsen, 2021a; Bengtsson & Henze-Pedersen, 2022

Folketinget, 2023

Antczak & Steensbæk, 2020

Steensbæk et al., 2019; Tusla, 2016

Lundy, 2007

Ankestyrelsen, 2021a; Ankestyrelsen, 2021b

Antczak & Steensbæk, 2020

Paulsen, 2016; Steensbæk et al., 2019

Jensen, 2014; Tusla, 2016; Børnerådet, 2016; Antczak & Steensbæk, 2020; Ankestyrelsen, 2021b; Højbjerg, 2022;

Socialstyrelsen, 2022

Bengtsson & Henze-Pedersen, 2022

Steensbæk et al., 2019; Bengtsson & Henze-Pedersen, 2022

Lundy, 2007

Steensbæk et al., 2019; Antczak & Steensbæk, 2020; Bengtsson & Henze-Pedersen, 2022

Steensbæk et al., 2019; Ankestyrelsen, 2021a; Bengtsson & Henze-Pedersen, 2022

Steensbæk et al., 2019; Bengtsson & Olsen, 2021; Ankestyrelsen, 2021a; Ankestyrelsen, 2021b; Bengtsson &

Henze-Pedersen, 2022

Warming, 2019

Steensbæk et al., 2019; Bengtsson & Henze-Pedersen, 2022

Ankestyrelsen, 2021a; Bengtsson & Henze-Pedersen, 2022

Ankestyrelsen, 2021a; Rask, 2011; Bengtsson & Henze-Pedersen, 2022

Børnecentret og VIA UC, 2020

Steensbæk et al., 2019

Lundy, 2007

Tusla, 2016

Bengtsson & Henze-Pedersen, 2022

Kvello, 2021; Ankestyrelsen, 2021b

Socialstyrelsen, 2022; Rasmussen; Villumsen; Rossen, 2023

Tusla, 2016

Warming, 2011

Larsen, 2022

Børnerådet, 2016; Rasmussen; Villumsen; Rossen, 2023

Bengtsson & Henze-Pedersen, 2022

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

Nørlykke & Hansen, 2018; Larsen, 2022

Ankestyrelsen, 2021a; Ankestyrelsen, 2021b; Socialstyrelsen, 2022; Bengtsson & Henze-Pedersen, 2022

Bengtsson & Henze-Pedersen, 2022

Jensen, 2014; Bengtsson & Henze-Pedersen, 2022

Warming, 2011; Socialstyrelsen, 2022

Socialstyrelsen, 2022

Jensen, 2014

Warming, 2011; Børnerådet, 2016; Bengtsson & Olesen, 2021; Antonowsky, 2000; Jensen, 2014

Lundy, 2007

Government of Ireland, 2021; Tusla, 2016

Jensen, 2014; Rask, 2011; Børns Vilkår, 2017; Antczak & Steensbæk, 2020; Ankestyrelsen, 2021a

Rask, 2011; Børns Vilkår, 2017

Ankestyrelsen, 2021a

Government of Ireland, 2021

Antczak & Steensbæk, 2020

Barnets lov, § 91

Barnets lov, § 91, stk. 2

Barnets lov, § 92 og § 95, stk. 6

Barnets lov, § 32, stk. 3

Bengtsson & Olsen, 2021

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om, hvordan det nedsatte partnerskab for implementering af Børnene Først forholder sig til aktuelle udfordringer

Anbefalinger om børneinddragelse i sagsbehandlingen

PARTNERSKAB OM

BØRNENE FØRST