Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2711
Doknr.
848342
Dato
30-04-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 3. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 389
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 389:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Opkald om ”udvidet indsats” kom ud af
det
blå: ”Jeg knækkede fuldstændig sammen”” bragt på dr.dk den 2. april 2024,
samt redegøre for om en kommune i årevis kan undlade at iværksætte en
bevilliget udvidet indsats herunder forholde sig til, om kommunen ikke har
forsyningspligt?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at det er kommunalbestyrelsen, der har
ansvaret for de sager, der behandles i kommunen. Kommunalbestyrelsen er
derfor også ansvarlig for, at kommunens forvaltning fungerer tilfredsstillende.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at det fremgår af § 10 i barnets lov, at det
er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om tilbud efter loven. Det
fremgår endvidere at § 10, stk. 3, at en afgørelse efter stk. 1 skal iværksættes,
straks efter at afgørelsen er truffet af kommunalbestyrelsen, medmindre
særlige forhold gør det umuligt at iværksætte afgørelsen straks, eller at
afgørelsen indeholder flere forskellige tiltag, som ikke skal iværksættes
samtidig.
Udgangspunktet i lovgivningen er således, at en afgørelse
–
om f.eks.
familiebehandling, støtte i hjemmet eller en anbringelse
–
skal iværksættes
straks efter, at den er truffet af kommunalbestyrelsen.
Der er ikke i lovgivningen fastsat faste frister for, hvornår en afgørelse senest
skal iværksættes. Det vil således i hver enkelt sag skulle bero på en konkret og
individuel vurdering. Det fremgår i den forbindelse af lovbemærkningerne til
barnets lov, at en afgørelse skal iværksættes straks efter, at den er truffet,
medmindre særlige forhold gør sig gældende i den konkrete situation, som
umuliggør iværksættelse af tilbuddet straks. Særlige forhold kan f.eks. omfatte,
at der i en kortere periode afventes plads på et særligt tilbud, eller at barnet
eller den unge vil skulle have mulighed for at blive forberedt på eksempelvis en
flytning til et nyt anbringelsessted, så barnet eller den unge f.eks. får tid til at
tage afsked eller til at besøge det nye anbringelsessted.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det fremgår af lovbemærkningerne, at
hvis et tilbud ikke kan iværksættes straks, skal kommunen dog forsøge at finde
1