Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2650
Doknr.
853648
Dato
30-04-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 2. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 386
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) og Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 386:
”I
Aftale om revision af reglerne om magtanvendelse på handicapområdet
(servicelovens kapitel 24) fra 2018 står der, at der aldrig kan gives tilladelse til
videoovervågning af beboerne, men at man kan anvende andre teknologiske
redskaber. Vil ministeren redegøre for, hvad der har ændret sig siden?”
Svar:
Et frikommuneforsøg har siden 2017 givet en række kommuner mulighed for at
anvende situationsbestemt audio-, video- og bevægelsesovervågning over for
personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. I december
2023 blev en forlængelse af frikommuneforsøget til 2024 vedtaget, da et bredt
flertal i Folketinget, herunder Danmarksdemokraterne, stemte for lovforslaget.
Af VIVE’s
evaluering af forsøgene fra marts 2023 fremgår det, at personalet på
institutionerne vurderer, at teknologierne er vigtige redskaber til at støtte og
drage omsorg for beboerne, og at monitorering med video eller lyd ofte kan
være mindre indgribende end fysisk overvågning, hvor personalet kommer ind i
borgerens bolig og fx forstyrrer borgerens nattesøvn. I forlængelse heraf har
Social-, Bolig- og Ældreministeriet modtaget tilkendegivelser fra en række
interessenter om, at der er behov for at udvide anvendelsen af
tryghedsskabende velfærdsteknologi, fx kamerakig.
Derfor finder regeringen det fornuftigt at udbrede muligheden for at anvende
kamerakig under nærmere fastsatte betingelser, og såfremt personalet i den
konkrete situation finder det relevant og gavnligt for borgeren.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1.
VIVE’s evaluering
- Teknologi til støtte og omsorg
1