Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2650
Doknr.
853648
Dato
30-04-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 2. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 385
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD) og Marlene Harpsøe (DD).
Spørgsmål nr. 385:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange der har
anvendt
whistleblowerordningen, som blev skrevet ind i Aftale om revision af reglerne
om magtanvendelse på handicapområdet (servicelovens kapitel 24) fra 2018?”
Svar:
Socialtilsynet i hver region skal have en whistleblowerordning, hvortil et tilbuds
personale, beboere, pårørende og andre kan henvende sig anonymt om
bekymrende forhold i tilbuddet. Socialtilsynet skal oplyse beboere, ansatte m.fl.
i det enkelte tilbud om muligheden for at rette henvendelse til socialtilsynet, jf. §
11, stk. 1, i lov om socialtilsyn.
I lov om socialtilsyn er der endvidere fastsat regler om tavshedspligt,
mulighederne for at oplyse tilbuddet eller andre om en henvendelse til
whistleblowerordningen, herunder om samtykke til oplysning herom eller helt
eller delvist samtykke til videregivelse af henvendelsens indhold, og om
socialtilsynet adgang til at videregive henvendelser til andre myndigheder, hvis
det vurderes relevant og nødvendigt. Disse regler fremgår af lovens § 11, stk.
2-5.
I Social- og Boligstyrelsens årsrapport om socialtilsynenes virksomhed indgår
forskellige typer af data om socialtilsynenes opgavevaretagelse efter lov om
socialtilsyn.
Af baggrundsrapporten til Social- og Boligstyrelsens rapport om
socialtilsynenes virksomhed for 2022 fremgår det, at socialtilsynene registrerer
henvendelserne til whistleblowerordningen enkeltvis, uanset om der er flere
anmeldere om det samme forhold, eller om en anmelder henvender sig flere
gange.
Det fremgår af baggrundsrapporten oplysninger, at antallet af henvendelser til
whistleblowerordningen fordelt på de fem socialtilsyn for 2022 fordeler sig som
følgende: 373 henvendelser til Socialtilsyn Nord, 473 henvendelser til
Socialtilsyn Midt, 298 henvendelser til Socialtilsyn Syd, 409 henvendelser til
Socialtilsyn Øst og 488 henvendelser til Socialtilsyn Hovedstaden. Det summer
til 2.041 henvendelser i 2022 på tværs af de fem socialtilsyn.
1